bannerPos

Et lille sted er en god start

Per Christensen er sammen med sin makker Daniel Nørhave de nye ejere af maskinforretningen i Aarestrup i Himmerland.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
28-03-2020 08:30
Per Christensen og Daniel Nørhave har overtaget Aarestrup Traktor Center i Himmerland. Nu hedder det Aarestrup Traktor og Maskiner, og har stadig Tom Jensen ansat, præcis som han har været længe forinden de nye indehavere blev født.

De små bygninger emmer af historie. Først et mejeri, dernæst et autoværksted og sidst en smede- og maskinforretning. Sidste kapitel i Laurits Søndergaard Jacobsens historie som ejer af Aarestrup Traktor Center i Himmerland er skrevet, og et nyt kapitel om to unge og energiske knejter er netop gået i gang, helt i deres eget, stille og rolige tempo.

Den ene, Daniel Nørhave, er 20 år gammel og opvokset lige i nærheden. Den anden hedder Per Christensen, er 21 år, og sammen har de købt traktorcenteret i Aarestrup og omdøbt det til Aarestrup Traktor og Maskiner.

I sommers fik Per Christensen svendebrevet som EUX landbrugsmaskinmekaniker og om et par år er det Daniels tur.

Kendt hinanden to år

Faktisk er det kun to år siden, de unge drenge stødte på hinanden. Begge som lærlinge ved Sumas, Suldrup Maskinforretning.

De fandt hurtigt ud af, at de havde mere end samme læreplads tilfælles. De delte begge en kæmpe passion for maskiner og en særlig kærlighed for smedefaget.

- Vi liger hinanden ret meget, fortæller Per fra kontorstolen.

Det førte til, at gutterne for et år siden oprettede Jysk Maskiner & Stål, som til en start udviklede en kost til at feje under minkbure med. Per er født og opvokset på en minkfarm og troede da egentlig også, at han skulle være minkavler, men interessen for maskinerne vandt og det er han glad for i dag.

Tiderne i minkbranchen gjorde, at en kost til at feje under minkbure, måtte suppleres med forefaldende smedearbejde, reparationsopgaver og hvad der ellers var at makke med efter fyraften.

- Når vi havde fri ved Sumas sidst på eftermiddagen, fortsatte vi sammen med et par andre til klokken var ti-elleve stykker om aftenen, fortæller Per, som sammen med makkeren Daniel også begyndte at opsætte varmepumper, som de havde fået et godt kendskab til gennem deres læreplads og det var også herigennem, de jævnligt kom forbi traktorcenteret i Aarestrup.

Stedet passede perfekt

En dag hørte gutterne, at den tidligere ejer, gerne ville af med stedet.

- Vi ledte efter et sted, hvor vi kunne holde til og køre ud fra, og det her passer rigtig godt til os. Det er en rigtig god størrelse at starte op på, vi er jo ikke så gamle endnu, fortæller Per Christensen, som sammen med Daniel fik skrevet under på købsaftalen den 13. marts.

Stedet var Zetor-forhandler – det er det stadig og samtidig har Per og Daniel taget Pronar med, som laver tipvogne og græsudstyr.

Varmepumperne fylder stadig halvdelen af de unges virksomhed sammen med en lokal samarbejdspartner.

Og så laver de ellers alt det, som mange andre maskinforhandlere er blevet for store til at røre ved, eller hvor timeprisen bliver for høj.

- Det er klart en af vores styrker, at vi kan holde timeprisen nede, fortæller Per Christensen, som også ser en stor fordel i, at de to er ligeglade med, hvad de kommer ud til, om det er en traktor eller et mågeanlæg.

- Vi er ikke så kraphalset, smiler Per, som lige nu venter på servicebil nummer to.

Fyldt med fremtidsplaner

De to energiske fyre er flyttet direkte ind i de gamle lokaler, som er lidt af en tidslomme. Dog er nogle af de gamle brune træpaneler langs væggene allerede udskiftet med hvid farve fra gulv til loft på et nyetableret kontor.

- Bygningerne sætter sine begrænsninger, siger Per, som er ved at gennemtænke en lille omflytning. For som det er nu, er værkstedet i en del af bygningen med en mindre port, som gør, at ikke alle maskiner kan komme ind. Til gengæld er porten i lageret noget større, så derfor vil lageret flytte ud ved siden af og gøre plads til et maskinværksted lige inden for, mens det gamle værksted bliver til et decideret smedeværksted. Samtidig skal der etableres velfærdsrum med toilet og kantine. Foruden Per og Daniel er Tom Jensen fast mand på stedet og det har han været helt siden, at Per og Daniel endnu ikke var blevet født.

De unge drenge håber en dag at kunne udvide stedet, både hvad angår plads og forhandlinger, måske som en start med minilæssere.

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next