bannerPos

Er gået fremragende med kæmpemejetærsker

Claas Lexion 8900-mejetærskeren blev præsenteret sidste efterår. I år er den for første gang kommet ud på de danske marker.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
11-08-2020 09:54
Røstofte Maskiner har i år solgt fem nye Claas Lexion 8900-mejetærskere, der er verdens største. De har for alvor vist deres værd i løbet af frøhøsten, fortæller maskinhandler Dann Nielsen.

Høsten har blandt andet budt på debut i marken til de nye Claas Lexion-mejetærskere, der blev lanceret sidste sensommer. Blandt dem verdens største serieproducerede maskine, Lexion 8900-versionen.

Et af de steder, der har 8900-versionen til salg, er hos Røstofte Maskiner i Mern i Sydsjælland, hvor der er kommet gang i salget, oplyser maskinhandler Dann Nielsen.

- Vi har i alt solgt 17 nye mejetærskere til denne sæson, og af dem er de 5 den nye Lexion 8900. Og indtil nu, hvor vi har overstået frøhøsten og skal til at i gang med rapsen, er det gået rigtig godt med dem, siger han og fortsætter:

- Det skyldes blandt andet den meget store kapacitet og skånsomme tærskning, der er på 8900-maskinen, og den fantastisk rene vare, der kommer ud af den. Det oplever vi, at kunderne er meget tilfredse med.

Lang tid undervejs

Han havde pæne forventninger til de nye mejetærskeres ydeevne, og det skyldes flere omstændigheder.

- De Lexion-modeller, vi har fået i år, har været udviklet gennem ti år, så der er virkelig blevet lagt et meget stort udviklingsarbejde bag. Jeg tror på, at man står med rigtige gode kort på hånden i forhold til fremtiden, siger Dann Nielsen.

Lexion 8900-modellen kan leveres med 46 fods skærebord med en korntank med en kapacitet på op til 18.000 liter.

Bedre dækning 

Sidste efterår overtog Røstofte Maskiner Mørkøv Maskinforretning, og fik dermed et tredje ben at stå på, efterson maskinforretningen i forvejen har en afdeling i Sakskøbing. Derudover har man udvidet aktiviteterne til Nordvestsjællland. Og det har været med til at understøtte forretningen, fortæller Dann Nielsen.

- Vi har fået en mere naturlig dækning af hele Sjælland, og det er jo klart, at vi nu har et servicested, der ligger godt i forhold til, hvor vi ligger i forvejen. Det giver en mere naturlig gennemsnitsafstand til hvilken som helst landmand på Sjælland.

Han tænker, at selskabets kunder i Nordvestsjælland er glade for den løsning, der kom på plads sidste efterår.

- De var nok meget tilfredse med Mørkøv Maskinforretning, men de var måske lidt usikre på, om der fortsat kunne være maskinforretning der, især når der sker så stor en strukturudvikling, som der gør. Men nu ved kunderne jo, at der også i fremtiden vil være maskinforretning der, og at det er kommet under vores paraply, lyder det fra Dann Nielsen.

God platform

Danish Agro, der er en del af ejerkredsen bag maskinforretningen, har eneforhandling af Claas-maskiner i syv lande.

- Der ligger en overordnet strategi for, hvad de vil med Claas og andre agenturer, der måtte komme til. Og i takt med, at kunderne bliver færre, men større, som det i stigende grad har været de seneste år, må man sige, at det kræver meget kapital at være full-line forhandler i branchen, afslutter Dann Nielsen.

henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next