bannerPos

Bedre Valtra-service i Sønderjylland

Valtra tilbyder nu endnu bedre service til deres kunder i Sønderjylland.

Per Jørgensen

CEO og Journalist
27-05-2019 10:06
Servicecenter Syd, Rødekro og Valtec ved Gravens vil fremover arbejde sammen om service af Valtra-traktorer. De to firmaer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, hvorefter Servicecenter Syd bliver servicepartner for Valtec.

Valtec i Gravens nær Kolding har ansvaret for salg og service af Valtras velkendte traktorprogram i et forholdsvis stort område fra grænsen op til Horsens i nordøst og Nørre Nebel i nordvest.

Firmaet har sine egne folk placeret rundt i området og har derudover et samarbejde med Varde Traktorlager om service, men har længe haft et ønske om at styrke arbejdet i det Sønderjyske.

Derfor glæder det Flemming Tandrup fra Valtec, at det nu er lykkes at etablere et formaliseret samarbejde med Servicecenter Syd i Rødekro, og han fortæller:

- De er kendt som rigtigt dygtige Valtra-folk og servicerer allerede mange af områdets Valtra traktorer, så der er alle muligheder for at etablere et frugtbart samarbejde for alle parter.

Jan Marcussen, der ejer Servicecenter Syd, er også godt tilfreds med den nye struktur, og siger i en kommentar:

- Som servicepartner får vi adgang til den nyeste Valtra viden, software osv., og vi får en endnu bedre reservedelsforsyning, så jeg er sikker på, at det bliver godt både for os og naturligvis først og fremmest vores kunder.

Han fremhæver, at han og hans medarbejdere tilsammen har en betydelig erfaring med Valtra.

Fra Valtec, bliver det udover backup fra serviceteamet, primært sælger Johannes Petersen kunderne kommer til at møde i området. Han bor privat i nærheden af Rødekro og kender derfor området godt.

Servicecenter Syd blev etableret i 2002, da Jan Marcussen købte Maskincenter-Syd i Åbenrå og flyttede aktiviteterne til Rødekro for at levere maskiner og service til landbruget i området. Også resten af den grønne sektor og private kunder med grønne fingre kommer ofte i butikken på Skånevej 31 i Rødekro. Her sælges bl.a. Stiga, Jonsered, Gardena, Grillo, Klippo, Croni og Honda ATV.

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next