bannerPos

Alsidig maskinforretning i roe-land

Direktør Anders Mikkelsen (til venstre) og salgsdirektør Anders Hansen fra Karl Mertz ved en Grimme-roeoptager.

Henrik Sieben

Journalist
05-12-2018 08:00
Mange Karl Mertz-kunder er inkarnerede roedyrkere, men direktør-duoen glæder sig alligevel over at være full-line Agco-forhandler og dermed ikke kun have »roe-interesser«.

- Vi er servicepartner for Grimme-roeoptagere, og derudover har vi salg af alle andre maskiner og redskaber til roedyrkning og andre markbrugsrelaterede opgaver, så vi er med på hele paletten, når det gælder sprøjter og jordbearbejdningsredskaber.

Sådan lyder det fra administrerende direktør Anders Mikkelsen og salgschef Anders Hansen hos Karl Mertz, der har hovedsæde i Sakskøbing på Lolland, hvor firmaet også har en afdeling i Nakskov, ligesom Karl Mertz har afdeling i Horreby på Falster og i Rønnede i Sydsjælland.

Maskinforretningen Karl Mertz A/S er med hovedsæde og yderligere tre afdelinger beliggende »midt« i det primære danske roedyrkningsområde således »on location«, som Anders Hansen formulerer det.

- Vi omsætter stadig en brugt roeoptager i ny og næ, men har ikke længere et direkte salg af nye optagere, supplerer Anders Mikkelsen og fortæller samtidig, at man under roekampagnen har to mænd ansat med primært fokus på at servicere roeoptagere.

Den største sprøjte

Gennem flere år har Karl Mertz været Agco full-line-forhandler og har dermed også haft servicering af kendte mærker som Fendt, Valtra og Massey Ferguson, ligesom man forhandler Hardi-sprøjter.

I den forbindelse nævner Anders Mikkelsen, at Karl Mertz netop har ordret en stor demosprøjte. Det er den anerkendte Rogator-sprøjte, der nu er videreudviklet og fremadrettet markedsføres som Fendt Rogator – selvfølgelig i de kendte Fendt-farver, og med mange forbedringer i blandt andet kabinen.

- Det er en sprøjte, vi venter os meget af, og som vi mener har godt potentiale i vores område. Det er en relativ stor investering, men vi tror på produktet og tror, der er et kundesegment på de store selvkørende sprøjter, lyder det videre.

Både Anders Mikkelsen og Anders Hansen ser trygt fremtiden i møde for Karl Mertz som maskinhandler.

- Vi er naturligvis meget opmærksomme på, hvad der sker på hele roedyrkningsområdet i disse år, men er også velvidende om, at mange af vores kernekunder holder ved med netop denne afgrøde, kommer det fra duoen, der tilføjer:

- Samtidig sker det for vores vedkommende i tryg forvisning om, at vi har en række forskellige produkter i vores sortiment og derfor ikke vil være så påvirkelige, hvis arealerne med roer vil dykke betragteligt.

Branche under pres

I den forbindelse konstaterer Anders Hansen, at der allerede er sket et ryk i branchen.

- I forbindelse med at en del af indtransporten af roer til sukkerfabrikkerne er flyttet fra, at dyrkerne selv kørte med traktor og vogn til vognmænd med lastbiler, er der færre traktortimer på vejene og dermed et faldende servicebehov.

- Ikke bare for os, men for hele maskinhandlerbranchen, er der mange traktorservicetimer, der er forsvundet. Omvendt må vi konstatere, at det er mere rationelt og CO2-venligt med lastbiltransporter. De kan tage væsentlig flere roer ad gangen og på kortere transporttid.

- Vi kan ikke bare overhøre eller overse det faktum, for vi skal som maskinhandler også indkalkulere det i vores dispositioner, fastslår Anders Hansen.

Læs mere i LandbrugØst i uge 49, der udkommer torsdag den 6. december, men allerede fra lørdag den 1. december kan ses på landbrugoest.dk.

 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next