bannerPos

100-årig er klar til 100 år mere

Grimme har kørt de store maskiner til brug i kartoffelavl i stilling forud for denne uges åbent hus-arrangement i anledning af virksomhedens 100-års jubilæum. Her viser salgsdirektør Per Rasmussen rundt. Foto: Henning Andersen

Henning K. Andersen

Journalist
13-06-2019 08:28
Senere på året er det 100 år siden, at det nuværende Grimme Skandinavien åbnede i Rødkærsbro. Det markeres torsdag og fredag.

Den 1. november 1919 blev virksomheden Hylleberg Maskiner grundlagt i Rødkærsbro mellem Viborg og Silkeborg af Chresten og Niels Hylleberg. Hvad de nok ikke vidste dengang var, at der her 100 år senere fortsat ville være gang i hjulene hos den daværende fabrik og nu importør af maskiner til kartoffelavl. 

Men det er der. Virksomheden har 53 ansatte og driver forretning i resten af Norden. Og selvom der ikke længere er maskinproduktion på tapetet, er udviklingen i virksomheden på ingen måde gået i stå, fortæller salgschef Per Rasmussen.

- Udviklingen kan vi jo se udenfor, hvor vi har nogle af vores gamle modeller, som vi har gjort fine og flotte, og så kan man jo se, hvilken udvikling der har været i gang i form af de selvkørende maskiner, vi har nu. 

- Det er jo en fantastisk udvikling, der er sket over så mange år, siger han med henvisning til den store udstilling af maskiner til hjælp af optagning af kartofler, som Grimme har linet op til jubilæumsarrangementet.

For virksomheden markerer jubilæet en stor dag i dens historie.
- Vi har haft 50 år med egen produktion af Hylleberg-maskiner og så 50 år med import af Grimme Maskiner fra Tyskland. Så det er jo en stor dag for os, og det glæder vi os rigtig meget til. 

- Og vi regner da både med, at der kommer både gamle kunder, der måske har haft Hylleberg maskiner, hvis de stadig findes, men ellers så bliver det jo nok dem, der har kørt med maskiner fra Grimme, siger Per Rasmussen.

Klar til 100 år mere
Det er ikke nogen hemmelighed, at udviklingen indenfor landbrugsmaskiner har været igennem en eksplosiv udvikling de senere år. Men hos Grimme i Rødkærsbro er man klar til at tage 100 år mere.

- Vi tager 100 år mere. Det er helt sikkert. Der er bare ingen af os, der oplever det. Så skal vi i hvert fald have lavet vores pensionsordninger om, siger Per Rasmussen med et stort smil.

Han har været ansat på stedet i 30 år, og mange ting har ændret sig.

- Den største forskel er vel, at der er sket en stor udvikling indenfor teknikken. Computerstyring er den store forskel. Men det er jo stadig det samme skær, der tager kartoflerne op som dengang. Men det er der, den største forskel er. 
Men på trods af de mange forandringer, der er sket både i landbruget og i maskinproduktion, er der stadig ting, der er de samme

- Vi har altid haft vores udgangspunkt her i Rødkærsbro. Vi har aldrig haft forhandlere eller teknikere andre steder. Vi har vores reservedelslager her, og det er det, det drejer sig om. For når vi arbejder med kartoffelmaskiner, så er det jo den direkte vej til specialisten. Det er fordi, vi har specialiseret alle vores medarbejdere i kartoffelmaskiner og ikke andet. Her kan man ikke få serviceret en sprøjte, en mejetærsker, en traktor eller andet. Det er kartoffelmaskiner og ikke andet, siger Per Rasmussen.

Receptionen for Grimmes 100-års jubilæum finder sted torsdag mellem 10 og 18, hvor kunder og leverandører er inviteret til Rødkærsbro, mens virksomhedens venner, borgere i byen og andre interesserede er inviteret til fredag klokken 14.
 

- Undskyld, kan jeg få noget tilskud her?

Det er oplagt at sælge energibesparelser, da landbruget har et stort energiforbrug. Ordningen udløber med udgangen af 2020, hvor projektet skal være færdigt. Også papirbehandlingen.

Presser på for at få ophævet datokrav for efterafgrøder

Skærpede efterafgrødekrav i den nye gødningslov skaber kæmpe problemer for de nordjyske landmænd. Agri Nord forsøger nu igen at få reglerne ændret.

Pris og holdbarhed skal give polakker dansk gennembrud

Lige nu kører der kun én fuldfoderblander fra Alimamix i Danmark, men den polske producent og den danske importør ser gode muligheder for dansk fodfæste.

Klar til DM i hestepløjning

Himmerlands Køre- og Rideforening er vært for DM i pløjning med heste lørdag den 19. oktober på Nordjyllands Landbrugsskole.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.
Side 1 af 58 (1147 artikler)Prev1234567565758Next