bannerPos

Byer og skov vokser, landbrugslandet skrumper

Peter Bohsen Jensen
05-08-2020 12:57

Af Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

LÆSERBREV Et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er forsvundet fra fødevareproduktionen – blot siden 2011. På 70 år er det mistede areal næsten så stort som Sjælland.

I 1938 toppede landbrugsarealet med 32.680 km2, dvs. at 75,8 % af Danmark var agerland. I dag er dette areal skrumpet til 25.787 km2 dvs. 59,8 % af Danmark (2018 tal) og der forsvinder fortsat ca. 10.000 ha landbrugsjord om året.

Disse 25.680 km2 indeholder også arealer med juletræer og pyntegrønt samt naturbeskyttede arealer (§3). Den socialdemokratiske regering har netop forhindret fortsat dyrkning af de sidste af disse arealer.

Danmark har et godt klima til landbrug, gode jordbundsforhold og dygtige landmænd. Det har landet nydt godt af i generationer. Derfor har Danmark – i lighed med Schleswig-Holstein og Skåne – et betydeligt landbrugsareal. Der er jo brug for fødevarer.

Selvfølgelig fylder byerne mere og mere i Danmark. I takt med at vi er blevet flere indbyggere og hver især bruger mere plads, er byernes areal steget fra 2,8 % i år 1888 til 13,8 % i dag. De seneste 100 år er den bymæssige bebyggelse steget med 9,1 % – et areal på næsten 4.000 km2. Veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader dækker således nu hele 5.921 km2.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer samtidig er 13,1% dækket af skov. Dette store areal står til at blive endnu større – hvis det står til de forskellige naturforeninger.

Vi har fortsat brug for fødevarer – og brug for eksportindtægter. Med det faldende landbrugsareal burde det være oplagt at øge intensiteten i produktionen. Den socialdemokratiske regering går den modsatte vej. Det er nødvendigt med øget opmærksomhed på disse forhold, hvis vi skal fremtidssikre vores fødevareproduktion.

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next