bannerPos

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Et nyt forsøg skal finde egnede nordiske tangarter, som i sidste ende skal tilsættes køernes foderration for at hæmme dannelsen af metan i vommen. Arkivfoto
14-11-2019 10:14

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Et nyt forsøg, Climate Feed, skal dyrke tang og forarbejde det til et fodertilskud til køer, som kan hæmme dannelsen af metan i køernes vom.

Forsøget er støttet af Innovationsfonden og kommer på baggrund af, at køer udleder mellem 500 og 700 liter metan i døgnet via deres udåndingsluft. Dermed bidrager de til en stor andel af den udledning af drivhusgas, som kommer fra landbruget, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Målet i Climate Feed-projektet er at udvikle et fodertilskud til kvæg med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en markant og dokumenteret reduktion af kvægets udvikling af metan.

 

Egnede tangarter

Første led i projektet er at finde egnede tangarter, som skal udvælges blandt 400 tangarter. Man har dog allerede sporet sig ind på enkelte, lovende arter, som allerede dyrkes i både Danmark og nær Færøerne.

Det er blandt andet store brunalger.

Forsøget skal finde egnede dyrkningsmetoder og bagefter finde ud af hvordan man kommer fra tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderrationen.

Det betyder samtidig, at produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de bioaktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden at det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet, skriver DCA.

 

De danske firmaer er med

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af blandt andet Vilofoss og DLG.

Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Seges dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Herudover skal Aarhus Universitet bidrage med en vurdering af miljøeffekter og økonomi.

Projektet kører frem til 2022.

0

Alsidig tømrerforretning midt i Himmerland

Den familieejede tømrervirksomhed Aarestrup Tømrerforretning har 75 års erfaring i byggeri. De laver alt fra tegning til færdigt projekt og har lige nu tømrerentreprisen på et større staldbyggeri i Himmerland.

Så få berøringer som muligt

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Lille traktor med topudstyr

Agrotek og Valtra viste forleden den nye Valtra G-serie frem.

Sæt fokus på goldkøerne

DLG Nordjylland er positivt overrasket over, at flere og flere mælkeproducenter vælger at sætte fokus på deres goldkøer, blandt andet med Easy X-Plus.

Når uddannelse betyder noget

En uddannelse som agrarøkonom har gjort mange ting lettere for Steffen Nykær Olesen, både før under og efter etableringen som selvstændig.

Pumper til ethvert formål og behov

Virksomheden Wintec i Brande har specialiseret sig inden for pumper og pumpeløsninger i både bynære områder og det åbne land.

Bestil din nye vandingsmaskine nu

Grotrian A/S oplever et stort pres på producenterne af vandingsmaskiner og opfordrer dem, der skal bruge en ny, til ikke at vente for længe.

Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine – Hydrema MX17.
Side 1 af 95 (1885 artikler)Prev1234567939495Next