bannerPos

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

I foderplanen har mælkeproducent Martin Agesen fra Vestervig udskiftet to kilo soja med to kilo hestebønner, som han får toastet ved Nordvest Foder af Peter Lund Thomsen.

Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
09-06-2019 11:06
Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Med en overordnet filosofi om, at det giver god mening at producere lokalt, købte Nordvest Foder sidste år en toaster. En Bulldog T5, som dengang var den eneste af sin slags i Danmark.

Anlægget står fast på fabrikken i Vestervig og skal primært servicere kunder i Thy og Thyholm.

Sidste år blev brugt til at lære anlægget at kende og køre et hav at tests for en række kunder både økologiske landmænd og dem, som producerer non-GM mælk. Nu viser resultaterne deres tydelige resultat og anlægget er klar til at køre fuld skala.

 

Hestebønner for første gang

En af de landmænd, som sidste år sprang ud som hestebønneavler er mælkeproducent Martin Agesen, som driver Houdal med 150 økologiske køer ved Vestervig.

Martin Agesen har været økolog i tre år og valgte hestebønner for at kunne dyrke noget billigere protein.

Han tilsåede 12 hektar, som på grund af tørken kom ud med et noget lavere udbyttet end ventet.

- Jeg havde forventet omkring 40 tønder pr. hektar, men vi fik 28, fortæller Martin Agesen, som fik toastet alle sine hestebønner, blandt andet for at gøre dem lagerfaste.

 

Bedre udnyttelse af proteinet

Ved Nordvest Foder oplevede man det samme billede ved samtlige test af toasteren.

- Ud over at varen selvfølgelig bliver lagerfast, er den helt store fordel, at man får en bedre udnyttelse af proteinet. Vi tog en analyse af hestebønnerne før og efter toastningen. Et hold havde et AAT-indhold på 110 gram pr. kilo tørstof inden og 178 gram pr. kilo tørstof efter en toastning, fortæller Peter Lund Thomsen, som er salgs- og kundeservicesmedarbejder ved Nordvest Foder, og viser en anden Eurofins analyse, hvor et hold hestebønner har et AAT indhold op 103 gram pr. kilo tørstof, inden de blev toastet og 156 gram pr. kilo tørstof efter.

Nordvest Foder fremhæver, at der er stor forskel på en toastning og en varmebehandling.

 

To kilo hestebønner pr. ko

Martin Agesen valser selv sine toastede hestebønner, som køerne begyndte at få omkring 1. oktober, hvor han byttede to kilo soja ud med to kilo hestebønner pr. ko pr. dag i foderplanen.

- Jeg havde forventet et fald i ydelse, men her er jeg blevet positivt overrasket, for ydelsen er den samme, som da de fik soja. Samtidig er der sket et løft i besætningen rent sandhedsmæssigt, forklarer Martin Agesen, som føler at dyrene fungerer bedre på hestebønner end soja.

Martin Agesen er ikke i tvivl om, at det er hestebønnerne, som har givet et sundhedsløft i stalden.

- Bortset fra, at vi har skiftet soja ud med hestebønner, er foderplanen stadig den samme og vi har ikke lavet andre ændringer i besætningen, fortæller han.

 

Økonomisk gevinst

Rent økonomisk har skiftet fra soja til hestebønner også være en god forretning.

Martin Agesen er gået fra økologisk soja til omkring 500 kroner pr. 100 kilo til hestebønner han har dyrket selv plus indkøbt ved en nabo, som han i runde tal har givet 300 kroner for pr. 100 kilo plus en toastning til cirka 30 kroner pr. 100 kilo.

- Der er slet ingen tvivl om, at det økonomisk sagtens kan betale sig og så kan jeg også godt lide tanken om, at det er produceret her, siger Martin Agesen, som håber på en dag at blive fuldstændig selvforsynende.

 

Alt for nem afgrøde

I år kommer der ikke til at stå hestebønner på Martin Agesens marker, men det er ikke hestebønnernes skyld.

- Jeg har simpelthen ikke plads i mit sædskifte i år, men så snart jeg får mere jord til rådighed, vil jeg have hestebønner igen, siger han.

For Martin Agesen, var hestebønnerne en meget nem afgrøde. Alt for nem, siger han selv. Mellem såning og høst havde han nemlig ikke traktoren i marken en eneste gang.

- I fremtiden vil jeg nok strigle 2-3 gange. En af fordelene ved, at man sår hestebønner i 8 centimeters dybde er, at man kan nå at strigle tre gange, uden det går ud over selve planten, siger Martin Agesen, som til denne sæson vil indkøbe hestebønner ved en nabo, som har taget dem ind i sit sædskifte som planteavler.

Martin Agesen bruger i dag hestebønner til både malkekøer, goldkøer, kvier og kalve.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next