bannerPos

Mykotoksiner kræver detektivarbejde

Det kan være svært at fastslå mykotoksiner som årsag til sygdom i besætningen, konstaterede Erik Træholt. Foto: Christian Carus

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
20-02-2020 07:30
Det kan være svært at fastslå, om mykotoksiner er grunden til, at køerne hænger i bremsen. Seks punkter kan dog være med til at stille diagnosen.

Det kræver sin detektiv at finde ud af, at det er mykotoksiner, der er indblandet, når besætningen ikke trives.

På LVK’s årsmøde gjorde kvægdyrlæge Erik Træholt mælkeproducenterne klogere på, hvordan man kan spotte problemer med mykotoksiner.

- Det er et vildt svært emne, for det er »the never ending story«, hvor der hele tiden kommer nye til. Samtidig er det svært, fordi mange toksiner påvirker immunforsvaret, så koen får flere sygdomme og bliver dårligere til at komme sig. Hos nykælvere kan det for eksempel være unormalt høj forekomst af børbetændelse efter kælvning og dårlig effekt af antibiotika-behandlingen. Men det kan være meget uspecifikt, og dermed også svært at stille en diagnose. Hvorfor er det lige, at køerne hænger i bremsen? Det kræver noget detektivarbejde at fastslå.

Og diagnosen bliver ikke lettere at stille af køernes evne til at stå imod mykotoksiner.

- En del af balladen er, at drøvtyggere har en fantastisk evne til at eliminere mykotoksiner og dermed reducere den skadelige effekt. Så mykotoksiner i foderet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det giver problemer, forklarede dyrlægen, der havde seks punkter med, som skal opfyldes, før man med rimelighed kan tale om, at mykotoksinerne er årsag til sygdom.

 Mindre mængde eller hurtigere frem?

Hvad man gør, når de seks punkter er opfyldt, forsøgte Erik Træholt også at give svar på.

- Man kan aldrig fjerne mykotoksinerne, når de er dannet, men der findes forskellige toksin-bindere på markedet, og jeg har både hørt fra folk, som har fået god effekt af dem og andre, hvor det ikke har gjort en forskel, fortalte dyrlægen, der også ser det som en mulighed at bruge mindre af den foderkilde, hvor man har konstateret problemer med mykotoksiner.

- Det vil give god menig at nedsætte mængden i den samlede blanding, men det kan også blive en ond spiral, fordi man så kommer langsommere frem i stakken, og der dermed kan udvikles endnu flere toksiner. Derfor har jeg også landmænd, der har lavet foderplanen om, så man kommer et meter hurtigere frem i stakken om dagen. Det er dog kun en problemstilling, hvis toksinerne bliver dannet i stakken. Hvis de er dannet i marken, gør det ingen forskel, konstaterede Erik Træholt, der i takt med, at pløjefri dyrkning vinder frem, også ser flere toksinproblemer i majsmarkerne.

- De gamle majsstængler fra året før er ofte fyldt med svampe, og de springer altså direkte over på de nye planter. Så det er en af ulemperne ved pløjefri dyrkning. Jeg har dog hørt om flere, der er kommet ud over problemet ved at sprøjte med Opera, fortalte han.

 

Mykotoksiner?

  1. Ifølge Erik Træholt skal følgende seks punkter bekræftes, før man med rimelighed kan konkludere, at mykotoksiner er årsag til sygdom i besætningen.
  2. Sygdommen skal kunne relateres til foderet.
  3. Sygdommen er ikke smitsom, overførbar eller infektiøs.
  4. Sygdommen kan ikke henføres til forekomsten af en sygdomsfremkaldende organisme.
  5. Sygdommen kan ikke kureres med noget stof eller antibiotika.
  6. Sygdomssymptomerne forsvinder, når det toksininficerede foder fjernes.
  7. En foderanalyse bekræfter, at der i foderet forefindes mykotoksiner.
0

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.

Markvand fylder mere

Nordjysk Grundvandssænkning har mærket stigende interesse for markvandsboringer over de seneste år. Derfor har virksomheden nu investeret i en ny lastbil dedikeret til brøndboringsafdelingen.

Fuld gang i test af nyt udstyr til digital grovfoderstyring

Mens snitteren kører, måler NIR-sensoren tørstof, sukker, protein, aske, kløverindhold og fordøjelighed af græsset. Landmanden kan følge snitteren på sin telefon og se data i realtid.

Drive-in Sofari godt besøgt

Omkring 150 biler lagde vejen forbi Kjeldbjerg Økogrise, Skive, der på grund af corona havde lavet det traditionelle Sofari-arrangement om til Drive-in Sofari.

200 år markeret med Ferguson-kunst

En grå Ferguson er blevet forvandlet til at kunstværk og placeret i Storåen for at markere Holstebro Struer Landboforenings 200 år.

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klima-aftryk

Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk.

Covid-19 – nye muligheder

Selvom den almindelig landmand ikke er i spil til diverse hjælpepakker, giver corona-situationen lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister.

Kunstig intelligens skal gøre danske køer mere fodereffektive

Et nyt forskningsprojekt anført af VikingGentics skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget foder en ko æder.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Agri Nord-direktør fylder 60

27 år hos KMD har blandt andet givet Kim Koch solid digital viden, der de seneste fem år er kommet Agri Nord til gode.
Side 1 af 81 (1620 artikler)Prev1234567798081Next