bannerPos

Maskinstation: NIR på snitteren er fremtiden

Hos Klokkerholm Maskinstation har kunderne været positive overfor muligheden for at få data direkte fra finsnitteren.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
16-05-2020 07:47
- Jeg tror, det bliver lige som gps’erne i sin tid, hvor flere spurgte, hvad man nu skulle bruge dem til, men som man nu om dage ikke kunne forestille sig at køre uden, siger Martin Jespersgaard, Klokkerholm Maskinstation, der har sat gang i græssæsonen med NIR-sensor på snitteren.

– Lige nu er det ikke et krav, men i løbet af de næste fem år, er jeg overbevist om, at det er noget, vi alle sammen bruger.

Martin Jespersgaard, indehaver af Klokkerholm Maskinstation, har netop sat gang i en ny græssæson, hvor et NIR-anlæg på Claas-finsnitteren skal give landmanden alle de oplysninger, han normalt får fra sine stakprøver, direkte fra marken.

- Sidste år forsøgte vi os med at veje tons op på marken og registrere udbyttet på den måde. I år har vi så videreudviklet på det, og fået sat en NIR-scanner på snitteren, så vi kan få alle de data, som rådgiverne normalt er ude at hente i stakken. De bliver så sendt op i skyen og lander hos den pågældende landboforening, hvor rådgiveren så kan tilgå dem, fortæller Martin Jespersgaard, der sendte sin faste snitter-pilot, Bjarke Troldborg, ud på årets første græsopgave hos Anne og Thomas Haase Madsen ved Vadum, hvor udstyret blev kalibreret og kørt ind uden de store problemer.

Positive landmænd

Selvom de ikke direkte har spurgt efter snitteudstyr med NIR-sensor, er landmandsparret ved Vadum positivt indstillet over for tiltaget. Det er samme besked Martin Jespersgaard får hos langt de fleste kunder.

- Generelt er landmændene rigtig positive over for de muligheder, som det her med tiden kommer til at give. Nu skal det selvfølgelig lige køres ind, så folk får øjnene op for, hvad det lige præcis kan bruges til på deres bedrift – jeg tror, det bliver lige som gps’erne i sin tid, hvor flere spurgte, hvad man nu skulle bruge dem til, men som man nu om dage ikke kunne forestille sig at køre uden, siger maskinstationsindehaveren, der dog alligevel lige skulle tygge lidt på, hvorvidt investeringen, der ligger i omegnen af 150.000 kroner, var værd at tage.

- Der skal alligevel køres en del græs ind, før den er betalt hjem. Men vi besluttede, at det er bedre at være med på moden fra starten – det er fremtiden, og et skridt vi alligevel på et eller andet tidspunkt skal tage – end at risikere, at der er kunder, som fravælger os til fordel for en maskinstation, der kan tilbyde at snitte græs med NIR-målinger, fortæller Martin Jespersgaard, der også har vurderet, at medarbejderstaben lige nu er den helt rigtige til opgaven.

- Vi har en snittepilot, som er gammel ko-mand og som virkelig brænder for det her. Det betyder også meget, at han kan være med til sælge idéen og gøre landmændene opmærksomme på mulighederne i NIR, forklarer han.

Travlt i marken

De 70 hektar græs ved Vadum var startskuddet på et første slæt, der i alt tæller 1.000-1.200 hektar for Klokkerholm Maskinstation.

Dermed er der altså god basis for at få gennemtestet NIR-systemet, få endnu flere timer på de to nye Fendt-traktorer og ikke mindst teste Martin Jespersgaards planlægningsfærdigheder af.

- Vi klager i hvert fald ikke over arbejdsmængden. Der er rigeligt at se til, og heldigvis har vi en god flok kunder, som også er indstillet på at hjælpe til med at få tingene til at gå op. Samtidig betyder det også meget, at vores kunder er spredt over et forholdsvis stort areal med Morild i nord og så ned til Vadum og Vester Hassing. Det giver et spænd i forhold til vækstsæsonen, så alting ikke sker på samme tid. Vi ville ikke kunne følge med, hvis alle kunder lå inden for 15 kilometer fra Langholt, konstaterer Martin Jespersgaard, der har 10-15 bedrifter i kundekartoteket – lige nu har han fem mand til at betjene, mens han hen over sommeren plejer at leje yderligere to mand ind for at kunne følge med.

0

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Landbrugsstyrelsens tilsagnsbreve forvirrer unødigt

Ordlyden i den mail, som Landbrugsstyrelsen lige nu sender ud til landets landmænd vedrørende tilskud til målrettet kvælstofregulering, er forvirrende, mener Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, som dagligt oplever opkald fra områdets landmænd.

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.
Side 1 af 82 (1629 artikler)Prev1234567808182Next