bannerPos

Majsdyrkning på nye flasker

Af Grovfoderrågiver Brian B. Søndergaard, LMO
15-01-2020 10:58

I flere år har vi været vant til at følge de enkelte køers ydelse, både målt i mængde og fedt og protein. I alt for lang tid har ydelseskontrollen i marken haltet bagefter, nu begynder systemerne at fungere og data kommer i en lind strøm, men hvordan bruger vi dem bedst?

Af Grovfoderrågiver Brian B. Søndergaard, LMO

MAJSDYRKNING I sommeren 2019 blev projektet Grovfoder 4.0 fra Seges skudt i gang og som deltager i projektet har LMO udvalgt en håndfuld spændende landmænd og maskinstationer, som vi i de næste to et halvt år vil følge tæt og sætte ekstra fokus på udbytteregistreringen.

Som et led i projektet blev der i efteråret indsamlet udbyttedata fra majshøsten 2019 og det har været en meget spændende omgang. På billedet ses den samlede opgørelse over udbyttedata på den ene af bedrifterne, de første tre marker er høstet i midten af september, de næste seks marker i slutningen af september, mens de resterende otte marker er høstet i midten af oktober.

Et af de udsagn vi oftest hører, når snakken falder på udbytteregistrering, er netop at udbytterne jo ikke stiger, når de bliver registreret, hvilket søjlerne jo også tydeligt viser. Til gengæld har vi nu en masse data at arbejde videre med! Efter høst har vi beregnet en fremstillingspris på markniveau, jeg vil ikke trætte jer med alle tallene, men gennemsnitsprisen lå på denne bedrift på 1,13 kroner pr. FEN, med et spænd fra 83 øre på den laveste og op til 2,01 kroner pr. FEN for den højeste.

Indsamling af data

Netop som med ydelseskontrollen ved køerne, så er der her også mulighed for at dykke ned i data og analysere nærmere. På billedet ses udbyttet i to marker, registreret med en Claas snitter og en NIR-sensor fra Claas, udbyttet er her logget med GPS koordinat, så data herfra kan sammenholdes med for eksempel jordprøver.

Farverne på kortet indikerer forskel i det målte udbytte, her har snitteren registreret tørstofprocenten, mens mængden i form af tons grønmasse, vejes eksternt oftest i form af vejeceller på vognene. I de to pågældende marker er der høstet cirka 6.000 FEN pr. hektar som gennemsnit over hele marken. Kombinerer vi det med de GPS-data, der er registreret fra snitteren, så ser vi, at udbyttet her varierer fra cirka 3.000 FEN pr. hektar og op til cirka 8500 FEN pr. hektar. Altså en væsentlig forskel, som bestemt er værd at jagte!

Tag imod de nye muligheder

På de her to marker er der en ganske fin sammenhæng mellem de røde pletter, og dermed lavt udbytte, og lave værdier i jordprøverne, enten i form af reaktionstal eller fosfor. En mindre del af de røde markeringer er også nabo til et læhegn, eller i forager på marken. Og netop i de områder er det andre metoder, der skal i gang. Som nabo til et læhegn vil der være konkurrence om næringsstofferne og lysindstrålingen er heller ikke det samme, derfor er det ikke altid, det er sandsynligt at ændre på udbyttet, men så er det måske et spørgsmål om det kan svare sig at dyrke netop den del. I forageren derimod vil det altid være relevant at kigge på ens kørselsmønster, måske jorden er for sammenkørt til at majsen kan få fat?

Selve årsagen til de lave udbytter er dog ikke det vigtigste – det vigtigste er derimod om du handler på den viden du har og får? Og med et nyt årti foran os, så er det vist på tide at tage de nye muligheder til os.

0

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Landbrugsstyrelsens tilsagnsbreve forvirrer unødigt

Ordlyden i den mail, som Landbrugsstyrelsen lige nu sender ud til landets landmænd vedrørende tilskud til målrettet kvælstofregulering, er forvirrende, mener Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, som dagligt oplever opkald fra områdets landmænd.

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.
Side 1 af 82 (1629 artikler)Prev1234567808182Next