bannerPos

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

Da der sidst var roer på Klovborg ved Brønderslev, var Niels Hedermann cirka så stor.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
16-10-2020 07:42
På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.

- Sidst vi havde roer, var tilbage i 1987. Dengang var jeg cirka så stor, fortalte Niels Hedermann og holdt hånden en god meters penge over roemarken ved Brønderslev, hvor han forleden var vært for LandboNords Roedag.

- Dengang blev der sagt »det gør vi aldrig igen«, fortsatte vendelboen, der 33 år senere altså igen har roer på familiens marker.

- Grunden til, at vi har valgt at tage roerne ind igen, er, at vi ikke synes, at vi slår helt til i majsen. Gennemsnitsudbyttet er egentlig okay, men der er for store udsving. Der tror vi, at vi kan generere noget økonomi ude på marken med roer i forhold til de ustabile majs, forklarede Niels Hedermann, der sammen med sin far, Lars Pedersen, driver Klovborg, som omfatter fire ejendomme og cirka 1.260 jerseykøer.

- Vi har arealer, hvor majsen i år har givet 40 tons pr. hektar, men også jorde, der kun giver 32 tons. Det er her, vi ser mulighederne i en mere stabil afgrøde som roer, forklarede han.

- Vi kender ikke det præcise udbytte på roerne endnu, men jeg er superglad, hvis vi avler 15.000 foderenheder pr. hektar. Lidt mindre kan også gøre det.

Fra kule til foderbord

I første omgang har roearealet været 24 hektar, mens majsen har fyldt cirka 190 hektar i år.

- Det er et godt areal at øve os på. Det passer til, at vi kan fodre med roer frem til omkring 1. april på vores ene ejendom, hvor vi har en besætning på 600 køer, fortæller Niels Hedermann, der, hvis alt går vel, satser på at skære mere ned på majsen og så 70 hektar til med roer i 2021.

For Niels Hedermann bliver den afgørende faktor ikke arbejdet i marken, men håndteringen hjemme på gården.

- Alle kan lære, hvordan en roemark skal passes. Det er vejen fra kulen og videre ind på foderbordet, der skal findes en løsning på og laves et setup, der passer til vores bedrift, forklarede han.

- Vi har haft forskellige rensere og knusemaskiner på prøve, og kommer til at høste en masse erfaring over den kommende tid, vurderer Niels Hedermann, der da også har skrevet sig et par ting bag øret, der skal gøres bedre i marken i roernes andet år efter comebacket på Klovborg.

- Næste år skal vi ikke have så mange gråbynker til at stå derude. Vi har i hvert fald lært, at vi skal visne marken ned inden etablering. Det fik vi ikke lige gjort i år, konstaterer han.

Indtjening i marken

Mens man i forhold til maskineriet har prøvet sig frem, er man startet forsigtigt op med fodringen.

- Alle, jeg har snakket med om det, siger, at roer er godt foder, men at man ikke bare lige giver 20 kilo roer til køerne fra dag ét. Så vi startede med at give fire kilo, og nu er vi oppe på 10, fortalte han.

- Det er ikke sådan, at mælketanken pladrer over endnu, og jeg regner egentlig heller ikke med, at jeg kommer til at fodre billigere. Det er indtjeningen ude på marken, vi mener, vi kan rykke med flere roer, fastslog mælkeproducenten, der forudser, at man i fremtiden vil se flere roer på markerne i de nordlige egne, hvor majsen kan have det svært.

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

Hørt på Roedag

125-42-no

Jens Otto Vigsø, planteavlskonsulent, LandboNord

- Ukrudtsbekæmpelse er nok den ømme tå i forhold til roer, og der bliver færre og færre midler til rådighed. Det er blandt andet svært at undgå hvidmelet gåsefod i august, selvom man har gjort alt efter bogen.

- Sæt ind med en sprøjtningsstrategi, når det største ukrudt har fået ægte kimblade, og lad være med at vente, til marken er helt grøn. Den første sprøjtning skal så følges op 8-10 dage efter.

- Desuden er det vigtigt, at man på et tidligt stadium er opmærksom på skadesdyrsangreb, da Gaucho-bejdsning ikke længere er muligt til foderroer, hvis der skal majs eller kløvergræs på marken efterfølgende.

 

127-42-no

Vibeke Meyer, DLF

- Det er vigtigt at få et ordentligt estimat af tørstofprocenten. Èn eller fem roer er ikke nok, da det kan variere meget. Til den opgave er et roespyd et godt redskab, hvor man hurtigt kan få taget prøver af mange roer – både på marken og i kulen.

- Der kan være stor forskel på det ideelle høsttidspunkt fra sort til sort, og der kan være 15-20 procent merudbytte ved at vente med at høste til november frem for at tage dem op 1. oktober, hvor de er pænest.

 

126-42-no

Niels Borre, Strube

- Med en fremtid, der byder på færre og færre tilgængelige planteværnsmidler, er mekanisk lugning formentlig noget, vi kommer til at se mere til i forhold til roer. Der har Strube gang i et projekt med en robot, der adskiller sig fra mange andre.

- Da såning med en robot vil være for langsom, foregår såningen med en almindelig såmaskine. Det giver den udfordring, at frøene bliver kastet ud og man dermed ikke kan GPS-placere det enkelte frø. Derfor er robotten udstyret med kamera og kunstig intelligens, der kan se forskel på ukrudt og roer, når den luger mellem frøene i rækkerne. Hvornår den kommer, tør jeg ikke sige, men den har rykket sig så meget det seneste år, at jeg tror på, at det er noget, der på et tidspunkt kommer til at fungere.

0

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.

Pløjekongerne sidder tungt på tronen

Mens det meste omkring DM i pløjning var ændret på grund af corona-restriktioner, var Søren Korsgaard og Martin Lindberg Velling vanen tro bedst i pløjefelterne.

Tilfredshed med tilskuerløst DM

Selvom DM i Pløjning langt fra blev, som arrangørerne fra LandboUngdom Region Aarhus havde forestillet sig, inden corona ramte verden, var der tilfredshed med, at man trods alt fik stablet et arrangement på benene, så landets bedste pløjere kunne kåres og sammenholdet i regionen styrkes.
Side 1 af 97 (1933 artikler)Prev1234567959697Next