bannerPos

Fra spøg til 550 køer

- Kostalden fra 2008 kan nok også holde min tid ud, hvis jeg behandler den ordentligt, vurderer Morten Kristensen, der har planer om at bygge ny ungdyrstald i løbet af de næste fire år.

Christian Carus

Journalist
05-01-2019 07:30
Det var egentlig ment lidt i sjov, da Morten Kristensen for tre år siden sagde til sin arbejdsgiver, at han bare skulle sige til, hvis han manglede en til at overtage bedriften. I november måned overtog han så gården og de 550 årskøer, og sigter nu efter at blive blandt de højest ydende danske robotmalkere.

Det var lidt i spøg, da Morten Kristensen for godt tre år siden sagde til sin arbejdsgiver, Hardy Larsen, at han bare skulle sige til, hvis han manglede en til at overtage Nørre Fuglsang og ejendommens 550 køer ved Fjerritslev.

- Da han så et par dage efter spurgte, om jeg virkelig mente det, skulle jeg lige hjem og snakke med Christina og finde ud af, om jeg faktisk mente det. For egentlig havde jeg ingen planer om at blive selvstændig, fortæller 27-årige Morten Kristensen, der sammen med kæresten Christina Vinter og parrets tre-årige datter rykkede ind på Nørre Fuglsang midt i november sidste år.

For lige siden samtalen hjemme ved køkkenbordet i parcelhuset i Fjerritslev, for cirka tre år siden, er der blevet regnet, kigget og forhandlet.

Jeg har et klart mål om at komme op blandt de 10 højestydende robotbesætninger i Danmark inden for de næste fem år, og i forhold til reproduktion skal vi også op og konkurrere med de bedste
Morten Kristensen, nyetableret landmand

- På de tre år har vi også været ude og kigge på to andre ejendomme. Men det har været en stor udfordring at få tingene til at falde på plads, når man ikke kommer med den store egenkapital, fortæller den nyetablerede landmand, der i starten af 2018 skiftede tilværelsen som driftsleder på Nørre Fuglsang ud med en tilsvarende stilling på Lyngsø Søndergaard ved Nibe.

- Da jeg skiftede job, bestemte vi os for lige at prikke lidt til banken igen og undersøge mulighederne, fortæller han.

Is i maven

Det var dog stadig svært at få parterne til at mødes. Sælger havde først udbudt gården til 59 millioner kroner. Det blev senere til 54 millioner.

- Men vi havde fra starten regnet ud, at 41 millioner var det rette beløb. Og så gælder det altså om at have is i maven, og ikke blive desperat. For det nytter ikke noget at lave et regnestykke med bedre mælkepriser og færre omkostninger, end der reelt viser sig at være. Det kommer kun til at gå ud over en selv. Derfor er jeg også glad for, at vi ventede, selvom man flere gange havde lyst til at sige »Nu gør vi det sgu«, selvom det ikke holdt i forhold til vores budget, siger Morten Kristensen, der hen over sommeren også nåede at vinke farvel til forhåbningerne om at overtage bedriften, da en anden køber meldte sig på banen.

Handlen blev dog aldrig til noget, og da muligheden bød sig igen, slog Morten Kristensen til. Også selvom han måtte trække lidt i regnestykket på de 41 millioner.

Med velvilje fra bank, realkreditinstitut og Vækstfonden blev overtagelsen en realitet, og der blev travlhed på gården for parret, der ikke er bange for at gabe over den store mundfuld.

- Det er en stor gård, og vi ville heller ikke have gjort det, hvis ikke vi kendte den i forvejen. Derfor var de andre steder, vi kiggede på, heller ikke i samme størrelsesorden. Her ved vi, hvad vi får, og hvad der skal gøres for at få tingene til at lykkes, siger Morten Kristensen.

Store ambitioner

Selvom Morten Kristensen gennem mere end otte år har været med til at forme dagligdagen på Nørre Fuglsang – først 2,5 år som praktikant, så 1,5 år som underfodermester og senest 4,5 år som driftsleder – er der rutiner, der skal ændres, foderplaner, der skal passes til, og masser af mål at nå.

- Jeg har et klart mål om at komme op blandt de ti højestydende robotbesætninger i Danmark inden for de næste fem år, og i forhold til reproduktion skal vi også op og konkurrere med de bedste, siger den nordjyske mælkeproducent, der koncentrerer al sin opmærksomhed på kreaturerne og de otte Lely-malkerobotter, mens maskinstationen kommer til at stå for markarbejdet.

Oprydning i besætningen

Og jagten mod toppen af de danske robotmalkere blev sat i gang fra dag ét.

- Vi startede med at få ryddet en del op i besætningen. Vi fik slagtet nogle og goldet en del, mens hele besætningen også blev klovbeskåret. Det har man allerede kunnet se på malkningen. Her er de gået fra 2,1 malkninger i døgnet til 2,8. Lige nu giver de 34 kilo mælk om dagen, siger landmanden, der lige for tiden når at fylde 29 tons mælk i tanken, inden afhentning hver anden dag.

- Men der er plads til 40 tons, og målet er, at den skal fyldes, fastslår han.

Et andet sted, der er sat ind for at øge produktion er på foderbordet.

- Da vi overtog, fik de kun majs og helsæd, så vi fik travlt med at få fyldt noget græs på dem. Lige nu har vi græs nok til et halvt år. Så vi mangler bare at finde til et halvt år mere, siger Morten Kristensen.

Sand-planer droppet

Han havde oprindeligt planer om at forbedre forholdene i stalden ved at erstatte madrasserne i sengebåsene med sand. De planer blev dog hurtigt skrinlagt.

- Jeg ved, at de andre, der har kigget på gården, også havde regnet med at få sand i sengebåsene, men det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre. I hvert fald ikke, hvis jeg ikke vil bruge al min tid på at gå og makke med gyllen. Så må vi lave de penge, vi havde regnet med, at det kunne give, på en anden måde, konstaterer han.

Og mens sand ikke var en mulighed, var nye madrasser i båsene en nødvendighed.

- Lige nu siger jeg, at jeg holder køer i et bjerglandskab. De nuværende madrasser kan ikke mere. Så der kommer nye i uge fire, fortæller han.

Gør det selv

Og pengene til forbedringerne kommer fra et forholdsvis simpelt regnestykke.

- Man skal regne i, hvor mange kilo mælk der skal til for at betale udgifterne. Længere er den ikke. Og mens kostalden fra 2008 nok også kan holde min tid ud, hvis jeg behandler den ordentligt, er planen, at jeg om fire år, har tjent nok til at bygge en ny ungdyrstald, lyder det fra den unge gårdejer, der har tænkt sig at holde udgifterne i et stramt greb.

- Som sagt gælder det om at have is i maven. Man skal ikke skrive under på noget eller købe noget for andres skyld. Derfor gælder det også om at undersøge mulighederne, for der er nok, der gerne vil sælge deres produkter, har jeg fundet ud af her den første måned. Og hvis man virkelig gerne vil handle med én bestemt sælger, gælder det om at presse ham så meget, at der ikke er mere luft tilbage i ham. For han skal nok tjene på det alligevel, lyder rådet fra Morten Kristensen, der heller ikke ringer efter en servicetekniker, før han selv har prøvet at løse problemerne.

- Jeg synes ikke, der er nogen grund til at tegne en serviceaftale, hvis man selv kan klare tingene. Og det kan jeg i de fleste tilfælde. Og skulle det gå så galt, at jeg får skilt en malkerobot ad og ikke kan samle den igen, må jeg jo bide i det sure æble og betale mig fra at få en til det. Men jeg vil til enhver tid først prøve selv, fastslår han.

Effektivisering

Det skulle blandt andet gerne give råd til at udskifte malkerobotterne om cirka fire år – og måske føje to mere til, så man kommer op på ti.

Med tiden skulle stalden også gerne være fyldt med de 600 køer, der er plads og tilladelse til. Der er ingen planer om, at bedriften skal blive endnu større.

- Lige nu handler det om at forbedre ydelsen og gøre det hele mere effektivt. Når jeg får råd til den nye ungdyrstald, er drømmen, at jeg i fremtiden ikke skal have nogen kreaturvogn. Én mand skal kunne flytte kvierne alene gennem staldanlægget. Det er den slags, man kan tjene på i det lange løb. Det hele skal være så effektivt som muligt, og opgaverne skal kunne klares så let og af så få mand som muligt.

Derfor regner han heller ikke med at have ni mand ansat for tid og evighed.

- Optimalt set skulle vi med tiden blive i stand til at klare arbejdet her på gården med fem-seks mand, forudser han.

Nye vagter

Selvom det set i bakspejlet måske havde været mere optimalt at blive på Nørre Fuglsang og videreføre det arbejde, han havde gjort som driftsleder på gården uden et halvt års slip, i stedet for at søge nye udfordringer i starten af 2018, har den korte periode på Lyngsø Søndergaard givet Morten Kristensen ting med i bagagen, han vil føre videre som gårdejer.

Det har blandt andet betydet ændringer i vagtplanen for de ni medarbejdere.

- Tidligere kørte det i 14 dages turnus med mødetider klokken 5, 7 og 10. Nu møder alle ind klokken 5 og har fri klokken 12, mens to mand så har eftermiddags- og weekend-vagten hver tredje uge. Det giver et andet flow og betyder, at man pludselig kan nå de fleste ting inden klokken 12. Samtidig giver det noget frihed at få fri til middag, og jeg kan selv huske fra mine vagter, at man godt kan blive lidt træt i hovedet og måske ikke er så motiveret længere om eftermiddagen, siger Morten Kristensen, der overtog syv af gårdens ansatte, mens to er skiftet ud.

For få timer

For ham selv er vagten dog langt fra færdig, når frokosten er indtaget.

- Lige nu er mit højeste ønske, at der var fem timer mere i døgnet, griner han.

Og der er selvfølgelig også lagt en slagplan for at få tiden til at slå til så godt som muligt.

Fra morgenstunden er der fuld tryk på arbejdet i stalden, mens der fra 12 til 15 kan blive tid til sælgere og lignende – hvis de altså har meldt deres ankomst. Familie og venner blev klaret ved en reception, da parret rykkede ind på gården.

- Den første dag på gården ville vi alligevel ikke få lavet det store, så vi syntes, det var en god løsning at holde en reception, hvor folk kunne komme og se staldene og så videre, fordi det har jeg altså ellers ikke tid til her de første måneder. Der vil jeg gerne have fred til at koncentrere mig om arbejdet og have stalden for mig selv. Folk må selvfølgelig godt komme på besøg, men de skal ikke regne med, at jeg har tid til at sidde og drikke kaffe, siger Morten Kristensen.

50 procent ko

Han har dog vænnet sig til tanken om, at fremtiden kommer til at byde på mere stillesiddende arbejde, end han har været vant til som driftsleder. For kontoret skal passes, og efter tre år med gårdejer-drømme, føler han sig fuldt rustet til opgaven.

- Selvom jeg kun er faglært landmand og i 2014 tog produktionsleder-uddannelsen, fik jeg fra start at vide af banken, at jeg nok skulle lære resten gennem den her proces. Man skal ikke nødvendigvis være agrarøkonom eller lignende for at blive selvstændig, fastslår han, og tilføjer, at kontorlivet også bliver lidt lettere, når ens bedre halvdel er regnskabsuddannet.

- Det betyder, at jeg fortsat kan være 50 procent ko-mand, konstaterer han.

Indtil videre er der dog langt mere end 50 procent ko på programmet for Morten Kristensen, for mens puslespillet så småt begynder at gå på Nørre Fuglsang, mangler der stadig en vigtig brik: en driftsleder.

- Vi har ikke nogen tidsplan for, hvornår vi skal have ansat en driftsleder. Det er mere vigtigt, at vi finder den rette mand, så skal vi nok klare os indtil da. Dygtige folk hænger ikke på træerne, og det kan også være, at det ender med, at vi får oplært nogle af de folk vi har til opgaven, siger han.

Nørre Fuglsang

Ligger i Jammerbugt Kommune i Vendsyssel

Blev overtaget af Morten Kristensen midt i november 2018

550 årskøer

180 hektar jord

8 Lely-malkerobotter

Kostald fra 2008

 

Robot øger fodereffektiviteten

Bedre fodereffektivitet, mere fleksibilitet og lavere energiforbrug er nøgleordene, når Lelys kommercielle produktspecialist, Harriet Johannessen, beskriver det automatiske fodersystem, Lely Vector.

MidtWest er tilfredse trods regn

Regnen satte sine spor på MidtWest Farmshow i Skive og mange blev hjemme. Alligevel er arrangørerne bag tilfredse.

Har været med siden 60´erne

Familien fra Kokkenborg I/S har været faste udstillere i Hjørring, siden dyrskuet flyttede til sin nuværende placering for 50 år siden. I år er ingen undtagelse, når familien stiller med seks køer og en kvie.

Mærkedage hos Ovethi

A/S Ovethi Dansk Dæk Service kan på fredag markere flere mærkedage i firmaets hovedafdeling i Gelsted på Vestfyn.

En af verdens mest eftertragtede fisk på Hjørring Dyrskue

Med priser i ti tusind kroners klassen, hører tunen til en af verdens mest eftertragtede spisefisk. Du kan komme helt tæt på den eftertragtede fisk, som igen er begyndt at dukke op i de danske farvande.

Sjælden virus fundet i rugmark på Djursland

En sjælden jordbåren virus er fundet i en rugmark nær Auning på Djursland. Den smitsomme virus er kun to gange tidligere set i Danmark.

Fra hvide muskeldyr til skotsk kærlighed

Cecilia Vanggaard har skiftet barndomsracen Charolais ud med Skotsk Højlandskvæg. I år udstiller hun kvien Olga, som er datter til Karen Helene, der var den første skotte på ejendommen i Syvsten ved Sæby.

Oplev en vinmark på Hjørring Dyrskue

Besøg Det Grønne Hjørne på skuet i Hjørring og bliv klogere på vinavl. Se vinstokkene og smag på dråberne den 21. og 22 juni.

Solceller er mere interessante end nogensinde før

Prisen på solceller er omkring halveret på fem år og samtidig er effektiviteten bare steget. Det gør solceller til en interessant investering lige nu.

Outdoorafdeling udvider igen

For fjerde år byder skuet i Hjørring velkommen til de mange besøgende, som også interesserer sig for nordjyske naturoplevelser. Outdoorafdelingen vokser med en tredjedel i forhold til sidste år, og der er masser af muligheder for at blive
Side 1 af 46 (918 artikler)Prev1234567444546Next