bannerPos

Fra robothader til robotelsker

I dag trykker Lars Donskov Hansen glad på sin malkerobot, men sådan har det ikke altid været. Han har nemlig altid lovet sig selv, at han aldrig skulle have malkerobotter. I dag kunne han ikke forestille sig andet. Foto: Tenna Bang

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
06-08-2020 14:06
Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.

Vi møder Lars Donskov Hansen på gårdspladsen på Folstedgaard ved Tylstrup. En stor, høj mand med høj og klar røst, iført en blå arbejdsskjorte.

Lars er på ingen måde bange for at sige sin mening. En af dem kommer også hurtigt til udtryk - han har hadet malkerobotter. Ordbogen med bandeord har svært ved at slå til, når Lars begynder at fortælle om sin tidligere modstand mod malkerobotter og et direkte had til teknikken, som sidst i 90´erne ramte landet.

- Jeg har altid hadet malkerobotter. På landbrugsskole fik vi tudet ørene fulde af, at dem skulle vi holde os fra, for de var alt for dyre. Og samtidig var der flere skrækhistorier om, at man skulle slagte halvdelen af køerne, for de passede ikke ind i malkerobotterne, fortæller Lars Donskov Hansen, som også har præsteret at sige op på stedet, da en tidligere arbejdsgiver i år 2000 fortalte, at nu skulle køerne malkes af robotter, skønt han var meget glad for stedet.

Søgte ejendom uden robotter

Derfor kan det også godt undre, at han sidste år i oktober overtog Folstedgaard, en ejendom med to malkerobotter, og måske endnu mere, at han erstattede de to nedslidte malkerobotter med to nye i foråret.

Lars Donskov Hansen griner, for det er der igen blevet overskud til efter en hård opstart. Han er tidligere gået direkte udenom arbejdsgivere med malkerobotter, og da han i 2008 begyndte at kigge på ejendom, var et af kravene til ejendomsmæglerne også, at der for alt i verden ikke skulle være malkerobotter på stedet.

Da Lars Donskov Hansen så Folstedgaard første gang faldt han pladask for stuehuset, naturen, jorden omkring, beliggenheden, men han faldt på ingen måde for staldene.

- Som vi så den flere gange, så jeg dog flere og flere muligheder, og så var planen at komme af med de forpulede malkerobotter og etablerer en malkestald. En ting var klar, jeg skulle i hvert fald aldrig trykke på det lort, forklarer han.

Robotter kunne være en mulighed

Han overtog Folstedgaard, og planen var klar, lige indtil Lars Donskov Hansen fik et tilbud hjem på en malkestald. Det ville koste tre millioner kroner udelukkende for malkestalden.

- Men vi skulle jo også have nyt foderanlæg og ny kviestald, fortæller han.

Louise Hermansen, konsulent ved LandboNord, fik ham overtalt til at se på alle muligheder og se bort fra sit robothad for en stund.

- Da jeg så, at jeg kunne få to robotter for under to millioner, måske nærmere halvanden, gik der et lys op for Lars, griner han selv.

- Samtidig var mine skuldre begyndt at blive slidt op, og jeg var kørt træt i det med at stå op klokken 2 for at malke. Min bror talte meget varmt om malkerobotter, og jeg kunne jo også godt se, at jeg nok ikke fik hjælp af min far i en malkestald, fortæller Lars Donskov Hansen.

Sagde stille ja

Louise Hermansen fik landmanden til at ryste posen og se nye muligheder.

- Jamen, så lad os da købe de åndsvage robotter. Det kan da ikke gå værre end galt, sagde jeg.

- Jeg savnede jo en malkekarrusel, for det vidste jeg, at jeg kunne. Med robotterne følte jeg, at jeg ville miste kontrollen, følingen og overblikket, fortæller han.

Elsker sine robotter

I dag har han på ingen måde fortrudt og er gået fra at have været en robothader til en robotelsker, i høj grad fordi, de har givet langt mere frihed.

- Jeg elsker mine malkerobotter overalt på Jorden, og jeg kan med garanti sige, at der, så længe jeg er her, aldrig kommer en malkestald ind på Folstedgaard mere, siger han.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

 

Svært første år

Dette er anden artikel med Lars Donskov Hansen. I onsdagens avis kunne man læse mælkeproducentens beretning om sit svære første år som selvstændig. 

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next