bannerPos

Faste kameraer optimerer i stalden

Mens han indtil videre har samlet op på videoanalyserne fire gange med sin kvægrådgiver, bruger Christian Mark og hans medarbejdere selv videooptagelserne aktivt i det daglige arbejde.

Christian Carus

Journalist
11-06-2019 10:22
Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Den oprindelige plan var egentlig bare en midlertidig installation af videokameraer og så en enkelt opfølgning fra LandboNords kvægrådgiver, da Christian Mark i april sidste år skulle have lavet en videoanalyse af sine køer.

For nylig var LandbrugNord dog med til fjerde videoanalyse-opfølgning på gården ved Østerild i Thy.

For i mellemtiden har landmanden fået installeret fire faste kameraer – både for at sikre en fortsat udvikling i stalden, men også for at undgå episoder, som den, der udspillede sig lige efter han sidste år havde fået taget den midlertidige videoovervågning ned.

En morgen, da Christian Mark kom ud i stalden, kunne han se porten for enden af foderbordet stå på vid gab, mens minilæsseren blokerede for udgangen i den anden ende. Der var åbnet til køerne i den ene side af stalden, så godt halvdelen af besætningen var drønet ud.

- Og det er sgu ikke sjovt at skulle ud og hente 130 køer. Jeg tror, videoovervågning vil have en præventiv effekt i forhold til slags, og da jeg så samtidig godt kunne se, at videoanalysen havde givet noget og sikkert ville kunne fortsætte med at være et godt redskab til at optimere tingene, besluttede jeg mig for at få installeret faste kameraer.

 

Sild i tønde

Og selvom det nu er fjerde gang, at kvægrådgiver Morten Otte er på besøg for drøfte dataene fra videoanalysen, bliver der ved med at være noget justere på.

- Første gang var det åbenlyst, at køerne stod som sild i en tønde, når de kom ud efter malkning og der var kamp om pladserne ved foderbordet, fortæller Christian Mark, der straks efter første videoanalyse-møde satte sig i bilen og kørte til smeden for at få lavet en løsning, der gav køerne adgang til hele foderbordet efter malkning – en løsning, der også har gjort det lettere at få drevet dem til malkning, da der nu ikke længere er adgang til buffeten før malkningen er overstået.

 

Forringet liggetid

Ved fjerde evaluering er det dog liggetiden, der er det store samtaleemne.

- Der er sket noget med liggetiden siden sidst, og det går den forkerte vej. Da jeg var her i februar, lå dem i det lille hold 14 timer i gennemsnit, nu er liggetiden nede på 11,5. Og vi har talt op til 30 køer der står, når mange flere burde ligge ned, siger Morten Otte.

- Vi kan se, at de ligger sig som perler på en snor lige efter malkning, men på andre tidspunkter stikker det helt af, siger rådgiveren, inden mulighederne for eventuelt at teste om ny madrasser i et par sektioner vil ændre på noget.

- Det næste vi har tænkt os at gøre i forhold til sengebåsene, er at få hævet dem i den gamle del af stalden og se, om det får en effekt, forklarer Christian Mark, der også er ved at undersøge mulighederne for at fjerne rørene i bunden på sengebåsene.

 

Optimering – ikke overvågning

Der er altså stadig nok at tale om efter fjerde gennemgang og mere end et års arbejde med videoanalyse, og Christian Mark er glad for den sparring, han får ud af sine faste videoinstallationer, hvor Morten Otte og de øvrige LandboNord-rådgivere kan kigge ham over skulderen, når de har lyst hjemme fra kontoret.

- Jeg finder hele tiden nye ting at tænke over, når jeg kigger på skærmen. Jeg kan også sagtens finde på at finde iPaden frem en aften, hvor der alligevel ikke er noget, der er værd at se i fjernsynet, siger landmanden, der har haft medarbejderne med på idéen hele vejen.

- Jeg har gjort meget ud af, at kameraerne ikke er for at overvåge deres arbejde, men for at optimere. Den er de helt med på, fastslår han.

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

175 gæster oplevede fremtidens topsorter på Mors

Fremtidens sorter var på programmet da Vestjyllands Andel holdt markvandring på Peterslund på Mors.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Succesfuldt åbent hus

Almas måtte forleden ud og købe flere grillpølser og drikkevare da flere end ventet kom til åbent hus i Hvam.

Velbesøgt Agri Farm Day

600-700 nordjyder lagde vejen forbi Agri Farm Day ved Aalborg.

Faste kameraer optimerer i stalden

Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Traditioner i Løgstør

Lørdag den 15. juni er der dyrskue i Løgstør. Et skue med landbrugsdyr og et særligt fokus på sund og hurtig mad.

Så er der dyrskue i Skive

Den 15. juni er det 14. gang MidtWest Farmshow løber af stablen.

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Arealet med faunastriber er blevet fordoblet i år

Landmænd i rådgivningsvirksomheden Sagros område har i år sået faunastriber, der vil kunne dække en to meter bred blomsterstribe fra Skagen til grænsen
Side 1 af 46 (901 artikler)Prev1234567444546Next