bannerPos

Landbruget skal dyrke fællesskabet

Landbrugets betydning for lokalområdet kan ifølge Yke Kloppenburg ikke overvurderes. Det er nogle af de eneste virksomheder, som er med til at skabe arbejdspladser og liv på landet.

Tekst og foto: Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
30-07-2020 21:04
Som dansk landmand skal man arbejde for øget synlighed, og dyrke fællesskabet, lyder det fra sjællandske Yke Kloppenburg fra Sektorbestyrelsen for Kvæg.

FREMTID Med udsigt over Lammefjorden driver Yke Kloppenburg og hendes mand, Rein Kloppenburg, en økologisk mælkeproduktion ved Gislinge på det nordvestlige Sjælland.

Mange af bedriftens 220 årskøer bevæger sig dovent rundt på græsmarkerne omkring bedriften, hvor Yke Kloppenburg begynder at tale om et af de emner, der optager hende og hendes virke som medlem af Sektorbestyrelsen for Kvæg. Nemlig fællesskab.

Fællesskabet er et sammenhold. Det betyder, at landmænd er nødt til at tage del i at skabe de løsninger, som samfundet står overfor, pointerer den sjællandske mælkeproducent.

- Landbruget fylder meget i landskabet. Og vi fylder også meget i diskussionerne lige nu. Uanset om det gælder dyrevelfærd eller klima. Derfor et det vigtigt, at vi viser, hvad vi laver. Vi er en del af helheden og kan ikke stå udenfor, siger Yke Kloppenburg.

Alle landmænd er ambassadører

Hendes holdning er, at rollen som landbrugets ambassadør og historiefortæller falder tilbage på alle landmænd. Det er et fælles ansvar, som skal løftes, hvis landbruget skal mødes af forståelse og accept i fremtiden.

- I gamle dage var der mange landmænd, men i dag fylder erhvervet ikke mindre i landskabet, men vi er langt færre i antal i dag. Derfor er vi nødt til at være mere aktive, end vi var engang. Og det er en udfordring, mener Yke Kloppenburg.

Hun pointerer, at mange ikke længere har noget kendskab til landbruget. Det eneste, de ved, er, hvad de læser i aviserne, ser i fjernsynet og på Facebook.

- Og det er desværre ikke altid de positive historier, der bliver bragt i medierne. Men det kan vi selv ændre på, siger hun.

Landbrugets betydning for lokalområdet kan ifølge Yke Kloppenburg ikke overvurderes. Det er nogle af de eneste virksomheder, som er med til at skabe arbejdspladser og liv på landet.

- Der er så meget omkring os, som er vigtigt. Vi er en vigtig del af det liv, der foregår på landet. Det lokale samfund betyder meget for os – og vi betyder meget for dem. Vi bruger de lokale håndværkere, mælkebilen henter mælk til det lokale mejeri hver dag, og vi får lavet grovfoder i samarbejde med den lokale maskinstation.

Fælles indsats for klima

En af de helt store udfordringer, som landbruget står overfor, er kravene om reduktion af klimaaftryk. Men også her er landbruget ifølge Yke Kloppenburg klar til at gøre en stor indsats.

- Køerne får skyld for rigtigt meget i klimadebatten. Men det betyder ikke, at vi ikke vil bidrage. Jeg ser landbrugets rolle i klimaet, som at vi er en del af samfundet. Og selvfølgelig skal vi bidrage, siger hun.

Der er dog en del udfordringer, som kommer til at tage tid at finde de rigtige løsninger på.

- Lige præcis med køerne er der noget biologi, som vi ikke kan ændre på med det samme. Men vi er en del af løsningen, og sammen skal vi finde vejen til målet. Vi har allerede gjort meget. Og vi er klar til at gøre mere. Men det må aldrig nogensinde komme til at gå ud over vores dyr, siger Yke Kloppenburg.

Fælles fond

Som medlem af mælkeafgiftsfonden og kvægafgiftsfonden er Yke Kloppenburg med til at vurdere, hvilke projekter og tiltag, der skal udforskes nærmere. Også her finder landmænd i fællesskab løsninger til gavn for både landmænd og klima til gode, mener hun.

Mælkeproducenterne betaler 0,8 øre pr. liter mælk, de leverer. Og 30 kroner pr. slagtet kreatur. De bliver placeret i fonde for at udvikle og forbedre forholdene for landmændene, samt at sikre, at de udfordringer, erhvervet står overfor, bliver løst.

- Det er endnu et godt eksempel. Og de penge fordeler vi til projekter, som skal være med til at flytte erhvervet. Både dyrevelfærd og klima er vigtige fokusområder, men bundlinjen hos landmanden er vigtig, for ellers når vi ikke vores mål på de nævnte fokusområder, slutter Yke Klopppenburg.

l-l

0

Trådløs forbindelse og gradueret tildeling

Väderstads Spirit såmaskiner fås i år med trådløs Isobus-opkobling.

Ansøgning om byggetilladelse foregår i 3 trin

Myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og ansøgning om nedrivningstilladelse er ikke klaret med byggetilladelsen alene. Det er meget vigtigt at have overblik over alle 3 trin inden man går i gang, så man ikke kommer i problemer ved afslutningen af byggeriet.

Gennemgå staldanlægget inden køb

I forbindelse med køb af ejendom er der mange ting, der skal følges op på og kontrolleres, inden den endelige underskrift kan sættes. Som byggerådgiver har man fokus på bygningerne, men også på det potentiale og de muligheder der kan være på ejendommen. Derfor anbefaler Velas en bygningsgennemgang og en potentialevurdering

Markdemoer i en corona-tid

Livestreaming, videomøder, rundvisning og selvstudier er nogle af de metoder, Sagro har grebet fat i, for stadig at kunne dele ud af deres viden fra demonstrationsarealerne i marken.

Med kærlig hilsen – din landmand

Blomstermarker ved Holstebro og Struer er til fri plukning.

Skadedyrsbekæmpere er flyttet ind hos landmand på Mols

Før sked de ned ad væggen og gylpede på gulvet, nu har to redekasser gjort tårnfalkene hos Jørn Ivar Mikkelsen til økologiske skadedyrsbekæmpere uden gener.

Mobilt anlæg fremstiller såsæd til enkornssåning

Gl. Buurholt har udvidet flåden og kan nu også tilbyde et mobilt anlæg, som kan sortere såsæd til enkornssåning. Det vil sige en kernestørrelse på mellem kernestørrelse på imellem 2,5 og 3,3 millimeter.

Dansk mælkeproducent oplever akut mangel på arbejdskraft i New Zealand

Landbruget i New Zealand mangler lige nu 5.000 medarbejdere. De er på grund af corona strandet i deres hjemland, da de tog hjem på ferie inden virussen brød ud. Danske Lone Sørensen fortæller her om situationen for mælkeproducenterne.

Fra robothader til robotelsker

Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.

Køerne æder det friske græs før alt andet

Køerne elsker det friske græs på foderbordet i Østhimmerland ved Lars Sommer. Et foderkoncept, som gerne skal give en lavere fremstillingspris og måske et hak opad på ydelsen.
Side 1 af 88 (1758 artikler)Prev1234567868788Next