bannerPos

En bolus overvåger koen

Bolus, som kan opsamle data om det enkelte dyr. Den er fra det østrigske firma SmaXtec.

Tenna Bang

Journalist (kvægspecialist), LandbrugNord
19-01-2019 08:21
»SmaXtec 360« sender oplysninger om sundhed, fodring og reproduktion direkte til landmandens smartphone eller computer.

Virksomheden SmaXtec i Østrig har gennem de seneste 10 år arbejdet med bolus-teknologi og vandt på EuroTier i Hannover sidste år en sølvmedalje for deres bolus »SmaXtec 360«.

Bolusen gives til kvierne, inden man påbegynder inseminering. Herefter ligger den i vommen og opsamler og viderebringer oplysninger om det enkelte dyrs sundhed, fodring og reproduktion, hvor bolusen kan fungere på samme måde som en aktivitetsmåler.

Bolusen i vommen måler koens temperatur hver 10. minut døgnet rundt. Hvis temperatur afviger fra normalen, får landmanden en alarm på sin telefon. 

- Koens temperatur vil stige, hvis der for eksempel er mastitis på vej, og landmanden vil få en tidlig indikation på, at der er sygdom undervejs. Det gælder også ketose, mælkefeber og så videre. Her vil koens temperatur også blive påvirket, fortæller Laura Wesiak fra den østrigske virksomhed.

Mindre antibiotika

Hun mener, at hvis man bruger de informationer, man får, kan man behandle dyr med antibiotika sjældnere, fordi man kommer sygdommen i forkøbet.

- Det vil også betyde lavere omkostninger til medicin og dyrlæge og samtidig en sundere ko, som ikke når at blive alvorligt syg, fordi vi får taget hånd om den i tide, siger Laura Wesiak.

Systemet tager højde for, at temperaturen i vommen falder, hver gang koen drikker vand. Og holder på den måde også øje med om koen drikker vand, så ofte som hun plejer. 

Man vil også kunne få en indikation på køer med varmestress. Samt få en indikation på kælvningstidspunkt, hvor koens temperatur falder.

Måler vomaktivitet

SmaXtec 360 kan give informationer om drøvtygning, og hvor tit koen æder. Bolusen måler vommobiliteten, altså alle bevægelser i vommen der sker, når musklerne trækker sig sammen.

- Man vil tidligere kunne se mulige fordøjelsesproblemer som for eksempel survom, der gør det muligt at handle hurtigere, forklarer Laura Wesiak.

En batteri-bolus betyder også en begrænset levetid. SmaXtec forventer, at batteriet kan holde fire år.

- Men det er ofte ikke nok, især ikke nu hvor man snakker om holdbarhed, og at der er god økonomi i, at køerne bliver gamle i stalden, fortæller Laura Wesiak.

Derfor er problemet løst ved at give koen en ny bolus, når batterierne i den gamle er tømt for strøm. Dataene for den enkelte ko er gemt i systemet, og vil ikke gå tabt, fordi bolusen løber tør for strøm.

Virksomheden har svært ved at fastsætte en pris på det danske marked, fordi man ikke har nogen dansk forhandler, og det er en ting, man håber at få på plads i år. Prisen i Østrig og Tyskland er på tre euro pr. bolus pr. måned.
 

Malkekøerne strømmer til Kimbrerskuet

Kimbrerskuet – landets største indendørs dyrskue, der afvikles i Messecenter Vesthimmerland den 4. og 5. oktober – oplever stor fremgang på alle fronter.

- X-Zelit er mere effektivt end Low CAB

Ser man alene på produktudgifterne er X-Zelit-fodring dyrere end Low CAB-fodring. Men dykker man ned på bundlinjen, ser økonomien anderledes ud, især hvis man sammen med sin Low CAB-fodring tildeler 1-2 calcium bolus, så kan X-Zelit faktisk være lige så billig en strategi som Low CAB, mener den faglige kvægchef ved Vilofoss.

En goldkostrategi kræver altid opfølgning

Kvægdyrlæge Susanne Sommerlund, LVK, er ikke i tvivl – X-Zelit virker, men det kræver ligesom andre goldkostrategier opfølgning, for ellers risikerer man ikke at få den fulde effekt af produktet.

Tættere på kartoflen

Jan Nørgaard ser frem til at byde offentligheden indenfor, når Vildmosekartoflen I/S den 15. september for første gang slår dørene op til Åbent Landbrug.

Landbruget møder veganere til dialogmøde

Sammen med Danmarks Veganske Forening har Agri Nord arrangeret et dialogmøde som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Styrk din rolle som professionelt bestyrelsesmedlem i landbruget

Bestyrelser arbejder i dag langt mere professionelt end tidligere. Det stiller krav til medlemmerne om specialiseret viden inden for en lang række områder. Djursland Landboforening udbyder lige nu i samarbejde med Landbo Thy og Agri Nord en uddannelse i grundlæggende og målrettet bestyrelsesarbejde i landbruget.

Malkekøerne er nu samlet i den nye kostald

Den 13. september byder Rasmus Nielsen til åben stald på ejendommen Frendrup Nihøje, midt mellem Nibe og Støvring. Her vil man kunne se en spritny kostald med kælvningsafdeling, samt hvordan de gamle bygninger er gjort »up to date«.

Lexion på lang rund-tur

Hele landet får besøg af den nye stormejetærsker fra Claas. Turen går blandt andet forbi en række forhandlere i det nord-, midt- og vestjyske.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.
Side 1 af 54 (1076 artikler)Prev1234567525354Next