bannerPos

Byggeri gav landmandsglæden tilbage

For Palle Trads var det et spørgsmål om ideologi – ikke økonomi - da han i 1999 lagde om til økologi.

Christian Carus

Fagjournalist
09-04-2019 11:11
I 2012 stod Palle Trads med overvejelser om enten at sætte køerne ud eller bygge om. Han valgte det sidste, og kan i år fejre 20 år som økolog. 14. april er han for første gang klar til at slå dørene op til Økodag.

Årets Økodag, hvor de økologiske mælkeproducenter lukker køerne på græs, 14. april nærmer sig, så Palle Trads og hans to medarbejdere på Toftegaard ved Hobro har haft godt gang i højtryksrenseren de seneste dage, fortæller gårdejeren, der i år kan fejre 20 års jubilæum som økologisk mælkeproducent.

Mens han tidligere har været vært for Åbent Landbrug, er det første gang, at Palle Trads åbner dørene for Økodag.

- Når man gerne vil sælge sin økomælk, er man også nødt til at være med til at lave lidt aktiv markedsføring. Man kan ikke altid bare lade andre klare arbejdet. Og så tror jeg da også, det bliver en god dag, siger gårdejeren, der også gladelig viser bedriften frem til skoleelever fra blandt andet den nærliggende Valsgaard Skole, hvor hustruen Elsebeth er lærer.

- Det hænder, at vi får besøg fra både Valsgaard og Hobro, og jeg vil rigtig gerne fortælle historien om, hvad vi går og laver her. Vi er nødt til at være åbne og klar til at fortælle, for det er ikke, som da jeg var dreng og langt de fleste her på egnen kom fra en gård. Der er mange, der ikke aner, hvad der sker på et landbrug, konstaterer den 57-årige himmerlænding.

 

Fra 40 til 200 køer

Palle Trads overtog Toftegaard fra sin far tilbage i 1988. Dengang hørte der 40 køer med til bedriften. I dag tæller stalden 200, og der er ikke meget af produktionsanlægget tilbage fra den gang.

Han byggede første gang i år 2000, men først i 2012 blev tingene lige som han gerne ville have det. Besætning blev øget fra 130 til 200 køer, der blev installeret Lely-robotter til at tage sig af malkningen og frem for alt blev dyrene samlet i én bygning.

- Jeg var kørt godt og grundigt sur i tingene. Det var bøvlet med ungdyrene i nogle gamle bygninger og nogle af kvierne udliciteret, mine skuldre kunne ikke rigtig holde til at malke længere og generelt var logistikken på gården bare ikke optimal. Jeg overvejede da også, om køerne skulle sættes ud. Noget skulle der i hvert fald ske, fortæller han.

- Men selvom nogle mente, at jeg som 51-årig var lige vel gammel til at begynde at bygge nyt, endte det alligevel sådan. Og det er jeg rigtig glad for i dag. Tingene fungerer, og det er sjovt at være landmand igen. Samtidig har byggeriet også givet mig muligheden for at holde en hel del flere år uden at blive slidt ned, siger landmanden, der ikke regner med at se gården fortsætte på familiens hænder, når han engang indstiller malkningen.

De to ældste børn er i fuld gang med at blive gymnasielærer og ingeniør, mens den yngste søn formentlig heller ikke vælger landmandsfaget efter sit sabbatår, spår Palle Trads.

 

Økologi slog avl

For ham selv har der dog aldrig været den store tvivl om, at han ville træde i sin fars fodspor.

- Jeg har altid syntes, arbejdet på gården var sjovt. Derfor var det også naturligt, at jeg overtog gården, da jeg blev klar til det, fortæller mælkeproducenten, der også arvede sin fars interesse for kvægavl.

- Vi gik begge to meget op i avl, og var også heldige at få en del avlsdyr. Men i sidste ende brændte jeg lidt mere for økologien end for avlen, og jeg synes, det er svært at kombinere de to ting, siger han.

Og han er ikke i tvivl om, hvorfor han lagde om til økologi.

- Nogle lægger om til økologi af økonomiske årsager og bliver så grebet af den økologiske tankegang med årene, men for mig var det i første omgang ideologien, der drev værket.

- Jeg indså, at jeg havde svært ved at brænde igennem med forklaringer og stå inde for dem, når jeg for eksempel var til fest og folk begyndte at diskutere, hvorfor vi sprøjtede og gødede og så videre, forklarer han.

- Og jeg har aldrig fortrudt, at jeg lagde om. Det var en virkelig god beslutning. Jeg kan både lide tanken om at gøre noget godt for miljøet og også det håndværksmæssige i, at man som økolog ikke bare kan sprøjte sig ud af problemerne i marken, siger Palle Trads, der ikke tager det så tungt, at han til trods for det røde øko-mærke, som kvægmand alligevel bliver stemplet som en af de store skurke i den klimadebat, der for tiden fylder meget i samfundet.

- Hvis ikke vi havde drøvtyggerne, ville alle de græsmarker og engarealer, der i dag optager store mængder CO2 ikke være der, konstaterer landmanden, der selv ejer 200 og i alt driver 293 hektar jord.

 

Peaker på Økodagen

Men før verdens klimaudfordringer skal ordnes, er der lige en ejendom, hvor de sidste ting skal klares, inden pedaltraktorerne, de lokale spejdere, halmlegepladsen, klappekalvene og fjerde klasse fra Valsgaard skole kan tage imod folkemængden på Økodagen, mens der også bliver mulighed for at hilse på Tobberup Maskinstation, der lægger vejen forbi for at vise nogle af deres maskiner frem.

Palle Trads håber på et sted mellem 2.000 og 2.500 gæster. Det plejer kollegerne på egnen i hvert fald at trække til. Og så skulle gården jo gerne vise sig fra sin bedste side, selvom han nu mener, at han med to medhjælpere for det meste har god orden i butikken.

- Med to voksne fyre ud over mig selv er vi godt hjulpet i hverdagen. Måske kan det virke som lige rigelig bemanding i vintermånederne, men det giver overskud i hverdagen, som betyder, at vi altid får samlet op på den ko, der halter og den skrue, der skal spændes, forklarer han.

- Men selvfølgelig bliver der lige gjort lidt ekstra ud af det op til sådan et arrangement. Vi har da brugt en del tid på at spindelvævet spulet af spærene i stalden. Vi skulle jo gerne peake på Økodagen, fastslår han.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next