bannerPos

Unge elever skal opleve den rigtige dyrskuestemning

På Kimbrerskuet vil man i år blandt andet kunne møde 20 elever fra Nordjyllands Landbrugsskole. De og ti kvier, kommer allerede torsdag og deltager i skolens valgfag, Cowstyling. Fredag har de mulighed for at stille til mønstringskonkurrence og til bedømmelse. To af eleverne er Theis Samsø Møller (tv) og Marcus Warming, sammen med medarbejder på skolen, Ditte Hammershøj, som står i spidsen for valgfaget.

Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
30-09-2019 06:31
Marcus Warming og Theis Samsø Møller er to ud af 20 elever fra Nordjyllands Landbrugsskole, som deltager aktivt i Kimbrerskuet gennem skolens valgfag »Cowstyling«. Et valgfag, som i år kommer til at foregå i Messecenter Vesthimmerland.

Tempoet ændrer sig ret hurtigt på en græsplæne lidt udenfor Stenild ved Hobro. To kvier skifter mellem at stå bum stille og pludselig løbe nærmest sidelæns hen over det grønne græs.

Det er første gang, de to kvier prøver at have en grime på og det er også første gang Theis Samsø Møller holder i den anden ende af rebet, mens Marcus Warming har prøvet det før.

Begge unge mænd er elever på Nordjyllands Landbrugsskole og har sagt »ja tak« til valgfaget »Cowstyling« på 1. Hovedforløb af landmandsuddannelsen.

Et valgfag, som har eksisteret på skolen i en årrække og handler om klargøring og bedømmelse under den samme overskrift, dyrskue.

 

Stemningen og suset

Tidligere har Cowstyling foregået ved, at en gruppe elever har taget ud til en landmand og for en dag lånt hans kvier, som er blevet vasket og klippet for sidst på dagen af holde en »for sjov-bedømmelse«, men sådan kommer det ikke helt til at foregå i år.

For første gang står Ditte Hammershøj nemlig i spidsen for valgfaget. Ditte er kommunikations- og markedsføringsmedarbejder på landbrugsskolen og underviser blandt andet også i dansk. Ditte Hammershøj har siden barnsben deltaget på flere af landets dyrskuer med far, Anton Hammershøjs køer, og var derfor oplagt i spidsen for valgfaget denne gang.

- Vi kom til at snakke om, at det kunne være fedt at kombinere Cowstyling med Kimbrerskuet, så eleverne også får hele stemningen med og suset ved at gå ind i ringen, fortæller Ditte Hammershøj, mens Marcus og Theis langsomt, men sikkert får mere og mere styr på de to kvier; en Takeoff- og en Praser-datter.

 

Undervisning i stalden og ringen

Valgfaget forløber over to dage, torsdag og fredag.

De 20 elever får stillet 10 kvier til rådighed fra besætningen ved Anton Hammershøj. Kvier, som de seneste uger har gået ved Ditte Hammershøj for at komme i dyrskueform.

Eleverne går sammen to og to om en kvie. Torsdag, dagen inden det officielle Kimbrerskue, skal eleverne vaske og klippe kvierne.

- Jeg er vant til at klippe køer, men ikke kvier, så det glæder jeg mig rigtig meget til at få nogle fif til, siger Marcus Warming, mens han for en stund har taget hold med en af kvierne foran sig.

Der vil også være undervisning i, hvordan man trækker og mønstrer en kvie i ringen og undervisning i, hvad man bedømmer efter til et dyrskue. To ting som henholdsvis Dittes søster, Nanna Hammershøj, avlsrådgiver ved VikingDanmark, og Erik Haahr Pallesen, Anderstrup Holstein, vil hjælpe med.

 

Mod på mere

Fredag, hvor Kimbrerskuet for alvor går for sig, får eleverne muligheden for både at stille til bedømmelse med kvierne og til mønstring. Og som minutterne går på græsplænen ved Stenild, bliver de to unge mænd også mere og mere overbeviste om, at de vil prøve at stille til mønstring og måske også til bedømmelse blandt de »rigtige« udstillere.

- Sådan. Jeg er rigtig glad for, at så mange elever har valgt at tage imod tilbuddet og at nogle af dem også stiller til både mønstringskonkurrence og bedømmelse er rigtig godt, siger Ditte Hammershøj.

Fra skolens side af, har man bakket fuldstændig op om Ditte Hammershøjs ide om at kombinere et valgfag med Kimbrerskuet, fordi man som skole gerne vil bakke op om Kimbrerskuet og dyrskuer i det hele taget, fordi det blandt andet er vigtigt at vise erhvervets ansigt udadtil.

- Vi håber med dette, at flere unge får lyst til at deltage i dyrskuer. Nogle af de bedste minder jeg har er fra dyrskuer og jeg har også fået flere gode venner derigennem. Der er rigtig mange gode oplevelser, men det er svært at forstå, hvis man ikke har prøvet det, og det har de unge muligheden for nu. Samtidig giver dette mulighed for andre bekendtskaber end dem, man går på landbrugsskole med og måske også en lille forsmag på foreningsarbejde, fortæller Ditte Hammershøj.

 

Opbakning fra alle

Også Kimbrerskuet og Messecenter Vesthimmerland har fra start syntes godt om ideen om 20 unge mennesker og 10 kvier i ringen og i stalden.

- Det er simpelthen blevet taget så godt imod, både af Kimbrerskuet og Messecenteret. De har løst, alle de ting vi har bedt om, for at kunne få det til at lykkes. Da jeg sagde, at vi gerne ville have ringen fra klokken 10 om torsdagen, var svaret, at så lavede man bare lidt om i planerne og så skulle man nok få den klar. Det samme gjaldt, da jeg sagde, at vi skulle bruge 20 strømstik og borde og stole til 25 personer. Det er superfedt, smiler Ditte Hammershøj, som nu kun kan vente på, at de 20 elever og 10 kvier ankommer til Aars.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next