bannerPos

Pengepræmier og nye konkurrencer på Kimbrerskuet

DLG Nordjylland sponsorere 3.000 kroner til Miss Himmerland og 2.000 kroner til skuets bedste kødkvægsdyr.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
01-10-2019 06:38
To nye konkurrencer for malke- og kødkvæg har fundet vej til Kimbrerskuet. Et skue, hvor der foruden et væld af ærespræmier også er mulighed for at vinde pengepræmier.

I år vil man kunne opleve to nye konkurrencer på årets Kimbrerskue – en for malkekvæg og en for kødkvæg.

Den nye konkurrence indenfor kødkvæg hedder »Bedste hundyr af egen avl« og foregår på tværs af racer. For at kunne være med, skal dyret samt dets mor være født i udstillerens besætning. Vinderen får tildelt en ærespræmie.

Indenfor malkekvæg bærer den nye konkurrence titlen »Kimbrer-koen« og foregår på tværs af racer. For at kunne deltage skal koen have kælvet minimum to gange, og ydelsen skal ligge 10 procent over racens gennemsnit i den sidste afsluttede laktation. Konkurrencen består af: sundhed, produktion og eksteriør.

Der er på forhånd givet point for levendefødte kalve, antal insemineringer/kælvning, lavt celletal og antal kælvninger til de køer, som er tilmeldt skuet og de ti fremmødte køer med flest point deltager i konkurrencen. På showdagen vil køerne blive rangeret efter eksteriør og få tildelt point efter deres placering og summen af disse point plus sundhedspoint vil afgøre vinderen, som modtager 1.500 kroner fra Pomi.

Igen i år er der pengepræmier på spil indenfor hver dyregruppe.

Blandt malkekøerne modtager Miss Himmerland 3.000 kroner af DLG Nordjylland, som også giver 2.000 kroner til skuets bedste kødkvæg.

Skuets bedste får/vædder får 1.500 af Klint´s Landbrug & Haveservice. Samme beløb, 1.500, kroner uddeles til skuets bedste hest fra Land & Fritid, mens der uddeles 500 kroner til bedste fjerkræ, bedste due og bedste kanin fra henholdsvis Tupperware ved Vibeke Dalum, WOC og Land & Fritid.
0

Så få berøringer som muligt

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Lille traktor med topudstyr

Agrotek og Valtra viste forleden den nye Valtra G-serie frem.

Sæt fokus på goldkøerne

DLG Nordjylland er positivt overrasket over, at flere og flere mælkeproducenter vælger at sætte fokus på deres goldkøer, blandt andet med Easy X-Plus.

Når uddannelse betyder noget

En uddannelse som agrarøkonom har gjort mange ting lettere for Steffen Nykær Olesen, både før under og efter etableringen som selvstændig.

Pumper til ethvert formål og behov

Virksomheden Wintec i Brande har specialiseret sig inden for pumper og pumpeløsninger i både bynære områder og det åbne land.

Bestil din nye vandingsmaskine nu

Grotrian A/S oplever et stort pres på producenterne af vandingsmaskiner og opfordrer dem, der skal bruge en ny, til ikke at vente for længe.

Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine – Hydrema MX17.

Nordjyske landmænd rykker ind i sommerland

Et samlet nordjysk landbrug har i uge 42 arrangeret en aktiv landbrugsudstilling i Fårup Sommerland.
Side 1 af 95 (1884 artikler)Prev1234567939495Next