bannerPos

Guldkoen fra Herning blev Miss Himmerland i Aars

Miss Himmerland 2018 blev 4-kalvs Bookem-datteren fra Lille Skovsgård ved Aars. Hun modtog 3.000 kroner fra DLG Nordjylland.

Tenna Bang

Journalist
11-10-2018 10:48
En 4. kalvs Bookem-datter fra Lille Skovsgård ved Aars, triumferede ved sit 15. dyrskue ved at blive Miss Himmerland 2018.

Trods et knap så stort felt af malkekøer var kvaliteten i top, da malkekøerne gik i ringen ved årets Kimbrerskue i Aars.
Dommer Erik Pallesen skar hurtigt feltet ned til fire køer, som skulle kæmpe om Miss Himmerland-titlen. En og en blev de præsenteret i en sky af røg, kulørte lamper og underlæggende musik foran et veloplagt publikum.
En rød 5-kalvs R Facet-datter fra Peter Nielsen, Løgstør, som kort forinden havde fået en ærespræmie og titlen »Bedste RDM«. Her ud over de tre bedste holsteinkøer på skuet: En 2-kalvs VH Barkley-datter fra Vestervang Holstein ved Kristian Thomsen i Møldrup. En 1-kalvs Mussouri-datter fra Oluf Bøgh i Hobro og den nykårede Guldko fra Landskuet i Herning, en 4. kalvs Bookem-datter fra Lille Skovsgård ved Aars, som allerede havde fået ærespræmie og titlen Bedste ældre holsteinko.

Avlsfolkene i udlandet

Taktfast klappede publikum, mens en mand fra ringsiden gjorde sidekammeraten opmærksom på, hvem han selv synes skulle tage titlen med hjem. Det lod ikke til at påvirke den rutinerede dyrskuedommer, som klaskede 4-kalvs Bookem-datteren i bagdelen til en stor fanfare.
Besætningsejer Sten Skov overværede det hele, men avls-primusmotorerne, to af hans børn, begge var i udlandet, hvilket også havde givet hele holdet bag Lille Skovsgård lidt ekstra pres. For med seks køer var der nok at holde styr på med malketider og tider til præsentation i ringen.
- Kristian er til dyrskue i USA, Madison. Og det plejer altid at være ham, der har styr på, hvornår vi skal i ringen, sagde far, Sten Skov, som også erkendte, at interessen for avl aldrig har ligget til ham, som går mere op i at drive forretning, end om det er grise eller køer han har i stalden.

Ved ikke hvad de andre har

Det var markmanden Kenneth Mortensen, som trak Bookem-datteren til sejr. Og med mere erfaring på ryggen af en traktor end blandt køerne, var det da også svært at beskrive hvordan netop 4095 skiller sig ud fra de andre over 500 køer i stalden.
- Det er en rolig og stabil ko, som altid har fået minimum 23 point. I dag er hendes dyrskue nummer 15, lød det fra en noget overrasket Kenneth Mortensen. 
Han og eleven Andreas Andersen var godt klar over, at de selv kom med gode køer, især Bookom-datteren, men alligevel var det over forventning at blive Miss Himmerland.
- Vi har jo ikke vidst, hvad de andre ville komme med, sagde Andreas Andersen.
 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next