bannerPos

Frustration over skæve tilskud

Hos Twinheat, der producerer biomassefyr i Vesthimmerland, ærgrer man sig over, at de danske biobrændselsanlæg ikke har samme støttemuligheder som varmepumper, der ofte er produceret i Østen.
30-09-2020 10:23

Hos Twinheat, der producerer biobrændselsanlæg ærgrer man sig over Energistyrelsen og regeringens store fokus på varmepumper.

- At der kun kan gives tilskud ved konvertering fra olie-, gas og biokedler samt elvarme til varmepumper, er en katastrofe.

Sådan lyder indledningen på et høringssvar fra Søren Vasegaard, der driver virksomheden Twinheat, som producerer biobrændselsanlæg i Vesthimmerland.

Ifølge Søren Vasegaard er et biobrændselsanlæg nemlig en langt mere klimavenlig løsning end de eldrevne varmepumper ofte vil være.

I høringssvaret henviser Søren Vasegaard til torsdag den 17. september klokken 14, hvor det samlede danske elforbrug lå på 4,331 megawatt, mens vindmøllernes produktion på det givne tidspunkt blot var 0,219 megawatt.

- Det er kun 5 procent og når Energistyrelsen forventer, at vores elforbrug fordobles frem mod 2030, hvor CO2-neutral er strømmen så? Spørger Søren Vasegaard.

- Det er korrekt, at vi på nogle dage med megen vind kan producere mere el i Danmark, end vi forbruger, men i de kølige måneder, giver vind og sol under 10 procent af vores elforbrug. Når strømmen ikke er produceret CO2-neutralt, vil varmepumper heller ikke være med til at nedbringe CO2-udledningen, konstaterer Søren Vasegaard, der derfor undrer sig over, hvordan tilskudsmulighederne er.

- Det hænger bare ikke sammen, at en landmand, der vil skifte sit gamle halmfyr ud, ikke kan få det samme i tilskud til et biobrændselsanlæg som til en varmepumpe, siger han.

- Samtidig vil en varmepumpe sjældent kunne lave vandet varmt nok i forhold til de 70-80 grader, landmanden normalt sender rundt i stalden, konstaterer han.

CO2-neutral

Mens en stor del af strømmen til varmepumper bliver produceret på fossile brændsler, erkender Søren Vasegaard, at et biofyr også udleder CO2 – dog uden at påvirke klimaet mere end hvis træet blev liggende i skoven.

- Det er korrekt, at uanset om man fyrer med olie, kul, gas eller biobrændsel, så udledes der CO2 til atmosfæren. Det, man skal huske på i beregningen af CO2-regnskabet er dog, at den CO2, der udledes ved afbrænding af biomasse, optager træet selv i vokseperioden. Og lod man alternativt træet ligge og rådne op, udledes der den samme mængde CO2, som når det brændes af, forklarer han og tilføjer, at over 63 procent af den biomasse, der bliver brugt i Danmark, er produceret lokalt.

Udover de klimamæssige perspektiver, ser Søren Vasegaard også andre grunde til, at støtten til biobrændselsanlæg burde være på mindst samme niveau som varmepumperne.

- Når du taler varmepumper, fylder de danske producenter forsvindende lidt – langt de fleste er produceret i Østen, hvor man selv må tænke sig til, hvor CO2-netralt de er fremstillet - mens der findes mange danske producenter af biobrændselsfyr. Samtidig er et biofyr også med til at holde gang i halm- og flisbranchen, skorstensfejeren og mange flere arbejdspladser i Danmark, fortæller han.

0

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.
Side 1 af 97 (1935 artikler)Prev1234567959697Next