bannerPos

Charolais-passion startede med tom hestestald

Pia Christensen havde blandt andet set frem til at vise denne kvie frem på Kimbrerskuet. Nu skal den have kalv, før den får chancen for dyrskue-debut.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
26-09-2020 07:46
I 1996 købte hendes forældre to charolais-køer. Siden har dyrskuer været en fast del af Pia Christensen og resten af familiens kalender. Charolaiserne havde også en klov med i spillet, da hun besluttede sig for at blive landmand.

Det hele startede tilbage i 1996, da handelsskolen og nye interesser trak mere i Pia Christensen end hestene hjemme på fritidslandbruget hos forældrene i Tornby.

- Så var der pludselig nogle tomme stalde, de gerne ville bruge til et eller andet, fortæller Pia Christensen, der kunne se to charolais-køer flytte ind og en passion blive tændt hos hele familien Christensen.

Da de to køer »ikke var for gode til at få kvier« blev der snart føjet endnu en ko til. Ligesom de andre to var hun fra Hellehøj Charolais, og blev starten på en dyrskue-tradition, der har holdt ved.

- Hun blev kåret til bedste charolais-ko på Kimbrerskuet i 1998. Det var der, vi for alvor fik blod på tanden i forhold til dyrskuer, og i dag er hun stammoder til mange af de dyr, vi tager med på dyrskue, fortæller Pia Christensen, der gennem årene har set sine dyr modtage massevis af ærespræmier.

Fra fritids- til fuldtidslandbrug

Udover at være starten på et liv med avl og dyrskuer, kan charolaiserne også tage en del af æren for, hvilken retning Pia Christensens liv siden er gået i.

- Det var dem, der fik mig til at tænke på, at det da godt kunne være, at jeg skulle gå på landbrugsskole, da jeg var færdig med handelsskolen. Et liv som landmand tiltalte mig meget mere end at skulle sidde på et kontor uden at kunne følge med i årstidernes skiften, fortæller Pia Christensen, der kunne se den ældste af sine to lillebrødre, Dan, følge trop.

I 2006 overtog søskendeparret sammen med forældrene Åskoven I/S ved Bindslev, hvor alle fire også bor i dag.

Pia Christensen står for arbejdet med 130 sortbrogede malkekøer, mens broderen tager sig af markarbejdet. Alle fire er en del af teamet omkring de 14 charolais’er, under navnet Pallas Charolais. Det er dog primært Pia og mor Kirsten, der står for avlen.

- Det er ikke fordi min far ikke ved, hvordan en god charolais skal se ud, men han går mere op i arbejdet med dem end at huske på, hvem den ene og den anden er efter. Min mor og jeg går meget mere op i, hvilke linjer de er efter, fortæller Pia Christensen, der også plejer at tage et par malkekøer med til skuerne i Hjørring og Aars.

- Men i malkebesætningen avler vi primært efter produktionsegenskaber. Der er det ydelse, ben og den slags der tæller, så det er ikke mange gange, jeg har købt tyre ind efter eksteriør, fortæller mælkeproducenten, der trods fokus på produktionen har haft både Miss Vendsyssel og Miss Himmerlands yver i malkerobotten på Åskoven.

Forliste forventninger

Mens dyrskuelivet kan betegnes som en fritidsbeskæftigelse for malkekøerne, er det mere vigtigt for køddyrene at vise sig frem i ringen.

Derfor er Pia Christensen mest ærgerlig på charolaisernes vegne over at også årets Kimbrerskue fik stukket en corona-kæp i hjulet. Der var ellers seks katalognumre klar fra Pallas Charolais.

- Det plejer at være et godt sted at få de unge dyr i gang, og der de tit får deres debut. Det er en kæmpe fordel, at de prøver at komme med så tidligt som muligt, så de bliver trygge ved det, fortæller Pia Christensen.

- Vi havde især en kvie, vi havde sat vores forventninger til på Kimbrerskuet. Nu bliver hun nødt til at få en kalv, før hun kan komme på dyrskue, men det må vi jo så bare forsøge at time tingene efter, konstaterer charolais-avleren, der også havde set frem til at trække en ko med kalv i ringen.

- Det er fint nok at vise en goldko frem, men jeg kan godt lide at have en ko med kalv med. Det viser lidt af produktionen, som jo i bund og grund er det, som avl med kødkvæg går ud på.

Med aflysningen af årets Kimbrerskue får Pia Christensen og kompagni hele to års ufrivillig pause fra ringen i Aars. Sidste år sluttede dyrskuesæsonen nemlig også tidligere end forventet, da bedriften blev snydt for deltagelse på Kimbrerskuet på grund af en salmonella-prøve, der senere viste sig at være fejlagtig,

- Det var næsten mere ærgerligt end aflysningerne i år. Vi savner rigtig meget at komme på dyrskue, men det er jo ens for alle, og forhåbentlig bliver det mere normale tilstande til næste sæson, siger Pia Christensen.

0

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.
Side 1 af 97 (1935 artikler)Prev1234567959697Next