bannerPos

Bæredygtighed skal fremtidssikre landbrug

Til årets Kimbrerskue sætter Agri Nord fokus på bæredygtige fødevarer. Her har landmænd mulighed for at vinde et gratis bæredygtighedstjek af bedriften.

Redaktionen

28-09-2019 15:35
En RISE-analyse kan hjælpe landmanden til at få et overblik over bedriftens bæredygtighed.

Danskerne er vilde med bæredygtighed, når de lægger varer i indkøbskurven. Det er en tendens, der ifølge Landbrug & Fødevarer kun ser ud til at stige.

Hos Agri Nord oplever bæredygtighedskonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg også en stigende interesse for det bæredygtige fra landmændenes side.

- Det er det nye sort i øjeblikket, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg, der er én af to konsulenter i Agri Nord, der er certificerede til at foretage bæredygtighedsanalyser – såkaldte RISE-analyser.

 

Alle kan blive mere bæredygtige

Aktuelt arbejder han med at analysere seks landbrugsbedrifter, heraf fire konventionelle og to økologiske. De får et godt overblik over bedriftens bæredygtighedsstatus.

- Analysen giver et helhedsindtryk af bedriftens styrker og svagheder, og landmanden får både en fornemmelse af, hvor han gør det rigtig godt, men især også hvor han kan gøre det bedre, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg og fortsætter:

- Selv den bedste kan gøre det bedre på nogle områder.

RISE-analysen dækker alt fra økonomi, ledelse, næringsstoffer, jord, husdyr, vand, livskvalitet, arbejdsvilkår, biodiversitet og energi og klima, og på den måde er det et værktøj, der effektivt kommer hele vejen rundt om bedriften. Uanset om den er konventionel eller økologisk.

På Agri Nords stand har man i år mulighed for at vinde et gratis bæredygtighedstjek.

 

Test om du handler klimarigtigt

Gå på opdagelse i en »fødevarerbutik« og test om du handler klimarigtigt.

KIMBRERSKUET Ved årets Kimbrerskue inviterer Agri Nord forbrugere indenfor i en »fødevarebutik«. Butikken sælger hverken saftige bøffer eller frisk mælk, men der bliver rig mulighed for at opleve fordelene ved de danske kvalitetsvarer.

- I Danmark har vi verdens højeste fødevaresikkerhed, vi har et af de mest klimavenlige landbrug i verden og nogle af de bedste kvalitetsvarer. Det vil vi gerne sætte fokus på overfor forbrugeren, siger næstformand i Agri Nord, Henrik Dalgaard Christensen.

I Agri Nords fødevarebutik kan man lære at træffe det rigtige valg i køledisken. Og selvom det ikke er muligt at købe nogle varer, bliver der rig mulighed for forbrugere at gå rundt i butikken og teste, om de handler klimarigtigt. Samtidig bliver der mulighed for at vinde en gavekurv med danske fødevarer.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next