bannerPos

Middel høst i sigte

- Vinterrapsen er svær at bedømme på markerne lige nu, siger Christians Hjerpsted, markedsdirektør hos Danish Agro Øst - her ved ét af de først partier vinterraps, som i sidste uge var blevet indleveret.
30-07-2020 08:22

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

HØST - Generelt har vi set middeludbytter i vinterbyg med stor variation fra mark til mark, men med ret lav rumvægt. Og det har været let at tærske vinterbyggen ren for stak i år, lyder det fra markedsdirektør Christian Hjerpsted, der har ansvaret for Danish Agros aktiviteter øst for Lillebælt.

Sandsynligvis tegner den overståede vinterbyg også billedet af høsten i de andre kornarter og raps.

- Jeg er mange gange dagligt i kontakt med landmænd. Og herfra har vi lagt en plan for vores modtagelse af den forestående høst ud fra de middeludbytter, som er landmændenes meldinger, fortalte Christian Hjerpsted til Effektivt Landbrugs Høst-tour 2020 i den forgangne uge. 

Raps venter

Han er dog lidt skeptisk overfor rapsen.

- Rapsmarkerne er svære at vurdere, og flere landmænd synes ikke, at rapsen har busket sig nok. Vi har fået de første partier raps ind, og det ser pænt ud.

Derfor venter Christian Hjerpsted, at mange landmænd nok vil lade rapsen stå længe og modne helt af, da de nye sorter har skulpeopspringningsresistens.

- Vi hører, at mange undlader nedvisning med glyphosat for at bidrage til at nedbringe forbruget af glyphosat og dermed beholde godkendelsen.

De tidlige vinterhvedesorter er også ved at være klar nu.

- Vi har selv en sort, Chevignon, som er meget tidlig og ser lovende ud. Den er god til at sprede høsten over længere tid sammen med en senere sort på samme landbrug, siger markedsdirektøren, som har hørt om en del goldfodsyge i flere anden- og tredjeårs vinterhvedemarker.

Følg de daglige Høst-Tour reportager i Effektivt Landbrug eller på dagbladets hjemmeside.

0

Trådløs forbindelse og gradueret tildeling

Väderstads Spirit såmaskiner fås i år med trådløs Isobus-opkobling.

Ansøgning om byggetilladelse foregår i 3 trin

Myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og ansøgning om nedrivningstilladelse er ikke klaret med byggetilladelsen alene. Det er meget vigtigt at have overblik over alle 3 trin inden man går i gang, så man ikke kommer i problemer ved afslutningen af byggeriet.

Gennemgå staldanlægget inden køb

I forbindelse med køb af ejendom er der mange ting, der skal følges op på og kontrolleres, inden den endelige underskrift kan sættes. Som byggerådgiver har man fokus på bygningerne, men også på det potentiale og de muligheder der kan være på ejendommen. Derfor anbefaler Velas en bygningsgennemgang og en potentialevurdering

Markdemoer i en corona-tid

Livestreaming, videomøder, rundvisning og selvstudier er nogle af de metoder, Sagro har grebet fat i, for stadig at kunne dele ud af deres viden fra demonstrationsarealerne i marken.

Med kærlig hilsen – din landmand

Blomstermarker ved Holstebro og Struer er til fri plukning.

Skadedyrsbekæmpere er flyttet ind hos landmand på Mols

Før sked de ned ad væggen og gylpede på gulvet, nu har to redekasser gjort tårnfalkene hos Jørn Ivar Mikkelsen til økologiske skadedyrsbekæmpere uden gener.

Mobilt anlæg fremstiller såsæd til enkornssåning

Gl. Buurholt har udvidet flåden og kan nu også tilbyde et mobilt anlæg, som kan sortere såsæd til enkornssåning. Det vil sige en kernestørrelse på mellem kernestørrelse på imellem 2,5 og 3,3 millimeter.

Dansk mælkeproducent oplever akut mangel på arbejdskraft i New Zealand

Landbruget i New Zealand mangler lige nu 5.000 medarbejdere. De er på grund af corona strandet i deres hjemland, da de tog hjem på ferie inden virussen brød ud. Danske Lone Sørensen fortæller her om situationen for mælkeproducenterne.

Fra robothader til robotelsker

Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.

Køerne æder det friske græs før alt andet

Køerne elsker det friske græs på foderbordet i Østhimmerland ved Lars Sommer. Et foderkoncept, som gerne skal give en lavere fremstillingspris og måske et hak opad på ydelsen.
Side 1 af 88 (1758 artikler)Prev1234567868788Next