bannerPos

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Lise Hvarregaard har altid haft heste omkring sig. I dag tæller flokken hjemme i Nordjylland otte heste og den nyeste i flokken, smukke hvide Loke, ankom fra Island i november måned.
28-11-2019 07:18
Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Der findes cirka 39.000 islandske heste i Danmark, og ifølge Dansk Islandshesteforening er det den race, der hvert år kommer flest føl til verden indenfor.

Alle de islandske heste, har selvfølgelig navne, og det er der fokus på i den nordjyske forfatter Lise Hvarregaards nyeste bog »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur«.

En hest er ikke blot en hest, hver hest har sin egen personlighed, temperament og gangartsanlæg, en farve, og sit helt eget udseende.

- Alt det skal navnet spejle, hvis det er vellykket - hvis ikke, så skifter man ikke sådan lige navn på en hest. Det betyder nemlig ulykke, som med et skib. I stedet kan hesten få et kalde- eller kælenavn. Hesten har også et efternavn, det er gården, byen eller stedet, hvor den er født, fortæller forfatteren Lise Hvarregaard.

Man tilstræber, at de islandske heste har islandske navne, eller navne tillempet dansk norm.  Nogle gårde afviger fra denne regel, fordi de har et særligt navngivnings-system.

Navn med omtanke

Enhver der møder de islandske heste og dermed også de islandske hestenavne, må spørge sig selv, hvad betyder navnet egentligt og hvorfor hedder hesten sådan.

- Ofte gemmer der sig en sjov underfundig pointe i hestens navn, eksempelvis hoppeføllet ved navn Ferming, der blev født på konfirmationsdagen, og som konfirmanden meget belejliget fik i gave, fortæller Lise Hvarregaard.

Bogen åbner for en verden af islandske navne, en forståelse for – og indsigt i islandsk kultur og historie.

- For hestene fik og får navne fra det, man har omkring sig: Naturen, blomster, træer, vandfald, havet - men også fra litteratur, film, kunst og musik, til heste med takt og rytme i kroppen. Den lille nation med det store kulturelle hjerte i Atlanten, fornægter sig ikke, når det gælder poetiske og visionære navne til heste. Mange navne er heiti, det vil sige poetiske omskrivninger for eksempelvis guden Odin. Et eksempel på det er en sort hest ved navn Kjalar, lyder det.

Et liv med heste

Lise Hvarregaard er født i Astrup ved Hjørring på en lille gård med heste. Det var newforest og welscob-heste, og der blev både redet og kørt med hestene.

Lise var sammen med søsteren Elly aktiv i Vendsyssel Køreforening, og var flere gange med til at køre opvisning på Hjørring dyrskue. De kørte med ponyvogn uden buk, og med jumbe, der også var vældig populær med en islandsk hest foran.

Senere var hun en kort overgang omkring dansk varmblod, men da Lise som voksen ved et tilfælde prøvede en islandsk hest, havde hun straks en fornemmelse af at være kommet hjem. 

En hesteglad familie

I dag er de islandske heste blevet en del af livet, forfatteren slet ikke kan undvære og hele familien har hver sin ridehest.

Familien avler også i det små, lidt men godt.

- Når man har redet i mange år, får man jo på et tidspunkt lyst til at avle lige præcis den type hest, man gerne vil ride, siger forfatteren smilende.

I dag tæller flokken otte heste og den nyeste i flokken, smukke hvide Loke, ankom fra Island i november måned.

Medens familiens børn var små opholdt de sig i Island i fire år, hvor Lise var udsendt dansk lektor på Islands Universitet. Under Islands- opholdet blev heste-fascinationen blot endnu stærkere, og hele familien kom i gang med at ride.

Den yngste datter Liva var da fire år, men eftersom balancen var god, blev hun hurtigt en dygtig rytter. Interessen har ikke fortaget sig siden. Liva Hvarregaard er i dag i gang med den prestigefyldte og krævende berider-uddannelse på Hólar Universitet i Nordisland, som er verdens eneste universitetsuddannelse med speciale i Islandske heste.

Research på Island

Lise Hvarregaards har foretaget research til bogen ved gentagne ophold på Hólar Universitet, hvor hun har fast studieplads på biblioteket. Her har hun samlet og oversat islandske hestenavne i sin fritid, og foretaget research i Island, hvor enhver hest er en islandsk hest, for nu at have samlet navnene i en smuk opslagsbog, med godt 3.000 navne og deres betydning, illustreret med 30 tegninger.

- Bogen er et must til enhver hesteelsker, til den Islandsrejsende, eller til den der skal navngive et føl, siger Lise Hvarregaard.

Hun har tidligere skrevet bøgerne »Hovslag fra Sleipnir - Islandske heste i saga og Edda« samt »Islandske heste - Fakta og fortællinger«.

Lise Hvarregaard fortæller, at bogen også kan være en vej ind i det islandske sprog, for det kan ikke udelukkes at læseren tilegner sig lidt islandsk ved at bruge den.

Bogen er udgivet på forlaget Gudernes heste.

teba

Når navnet betyder noget

Den ældste tradition indenfor navngivning af islandske heste er at navngive efter farve, aftegn eller temperament.  Og ud fra størrelse, alder og køn. En overgang fik hestene navne fra erhverv. Mød Præsten, Smeden, Lægen eller Degnen. Fra familiens sfære er mange heste opkaldt med familiære betegnelser, der understreger den tætte tilknytning de har haft til deres mennesker: Amma, Afi, Stelpa, Hnókki og Frænka. En særlig gruppe er opkaldt humoristisk efter islandsk chokolade og slik (nammi). Og så er der de helt specielle navne og forklaringen på hvorfor en hest fik netop dette navn.

Følg Frilands julekalender

December er fyldt med spænding. Det gælder også hos Friland, der tilbyder interesserede at følge en lærerig julekalender, hvortil der også er tilknyttet en konkurrence.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Ny bog om dyrevelfærd

En række danske forskere bidrager til ny Seges-bog om dyrevelfærd og etik.

Landmænd bør høste majs tidligere næste år

Analyser fra årets majshøst viser, at flere kvægbønder bør turde at tage chancen og høste deres majsplanter tidligere, mener kvægchef hos Vestjysk Landboforening.

Sådan forbereder du dig på svinepest

Det er vigtigt at have lagt en plan for, hvordan man skal handle den dag, svinepesten måske rammer Danmark eller et af nabolandene.

MidtWest Farmshow mangler frivillige for at overleve

Siden 2006 har der hver sommer været MidtWest Farmshow i Skive, men det lokale skue er truet på sin eksistens fordi der blandt andet mangler frivillige for at skuet fortsat kan overleve.

- Landmænd glemmer sig selv

Mette Neist er socialkonsulent ved LandboNord. Hun oplever alt for mange landmænd havde fuldstændig tjek på forsikringerne på maskiner og bygninger, men hvad der sker med dem selv, hvis de får en arbejdsskade, eller hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis de dør, det kommer i anden række.
Side 1 af 62 (1240 artikler)Prev1234567606162Next