bannerPos

Fynsk avlshingst med topkarakterer i temperament

Den 8-årige oldenborghingst, Rosengårdens Vilano, der er femte generation hos Rosengård Heste, opnåede karakteren 10 i opførsel på stald og 9 i temperament, da han i efteråret afsluttede den fire ugers materialprøve i Dansk Oldenborg Avl.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
24-02-2020 08:00
Oldenborghingsten Rosengårdens Vilano bestod i november materialprøven med dagens højeste samlede pointsum. Nu gælder det den endelige avlsgodkendelse i Grindsted i den kommende weekend.

– Temperamentet kommer for mig før alt andet. Det hjælper ikke, at hesten er smart og velgående, hvis den ikke er til at arbejde med.

Jens Rosengaard Hansen lægger ikke skjul på, at hestenes temperament er i fokus frem for alt, når den fremtidige avl planlægges hos Rosengård Heste i Dræby ved Munkebo.

Det er derfor ikke en tilfældighed, at den 8-årige oldenborghingst, Rosengårdens Vilano, der er femte generation hos Rosengård Heste, opnåede karakteren 10 i opførsel på stald og 9 i temperament, da han i efteråret afsluttede den fire ugers materialprøve i Dansk Oldenborg Avl.

 Klar til kåring

Den store udtryksfulde brune hingst står roligt men opmærksomt i ridehallen på Hesselhøj Hestecenter i Nørre Aaby. Rosengårdens Vilano er hos Hans Jørgen Hoeck til klargøring i denne måned forud for den endelige kåring til avl, som foregår i Grindsted.

- Rosengårdens Vilano er efter oldenborghingsten Virano, og moderen er vores egen Rosengårdens Primadonna, der er efter fuldblodhingsten Painters Row XX. Vilanos mormor er også vores egen Umbrella Rosengård, og hans oldemor har min far avlet, fortæller Jens Rosengaard Hansen, om hingsten, som han selv har kørt til og har deltaget ved kørestævner med i to-spand, ligesom den er blevet redet af hans døtre, Rikke og Tina Eiskjær Rosengaard Hansen.

 Eneste på Fyn

Allerede for et år siden blev Vilano tildelt 1 års avlsgodkendelse, så det er bestemt også med forventning om, at hingsten i Grindsted opnår endelig avlsgodkendelse.

- Vi venter selv seks føl efter ham i år. Vi vil jo gerne prøve ham af, lyder det fra Jens Rosengaard Hansen, der ikke lægger skjul på, at han ser frem til at se afkommet af den oldenborghingst, der også er den eneste med avlsgodkendelse på Fyn.

Efter kåringen vender Vilano igen hjem på Rosengården. Her vil han fra starten af april stå til rådighed for hopper til naturlig bedækning. Desuden er det planen, at Jens vil køre en-spand med ham, og måske også deltage ved lidt kørestævner. – Men kun for hyggens skyld, understreger avleren.

 Hestefamilien på Rosengård

Rosengård er Jens Rosengaard Hansens fødehjem. Her er han vokset op med heste, lige fra han var i 10-års alderen. Ligeledes har hustruen Lis Eiskjær Hansen redet, siden hun var barn. Passionen for heste har de begge ført videre til døtrene Tina (20), der er i lære som berider i Ikast og Rikke (23), som også fortsat rider hjemme på Rosengården hver dag og deltager i springkonkurrencer.

Jens Rosengaard Hansen deltager også i stævner rundt om i landet, når tiden tillader det, men det er i kørsel. To gange har han været fynsmester med to-spand, og har pløjet, kørt brugskørsel og deltaget i Top-cup.

Derudover kører han ved bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og lignende arrangementer.

Lis Eiskjær Hansen får derimod ikke længere redet så meget, men er ofte chauffør, når døtrene skal til undervisning og stævne.

I øjeblikket har familien omkring 22 heste på gården, hvor nogle er kåret i Dansk Oldenborg Avl, andre i Dansk Varmblod, mens flere er dobbeltkårede og dermed er under begge avlsforbund.

 Imponerende resultater

Går man ind på hjemmesiden www.rosengaardheste.dk, så afslører de mange opslag om blandt andet stævner, kåringer og solgte heste da også, at der gennem årene er opnået flotte resultater med heste fra Rosengården.

Desuden bekræftes det gode temperament hos hestene fra Rosengården af, at der også er solgt heste til voltigering. En sportsgren, der kræver store stabile heste med en god galop.

Blandt andet blev vallakken Urfreund Rosengård som 8-års solgt til Voltigeklubben Thommysminde, hvor han tre uger efter sin ankomst startede DM. Derudover har han opnået flere imponerende resultater i Europa, inden han i 2010 var den bedste hest ved VM i voltigering i Kentucky.

 

 

0

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Et lille sted er en god start

Per Christensen og Daniel Nørhave har overtaget Aarestrup Traktor Center i Himmerland. Nu hedder det Aarestrup Traktor og Maskiner, og har stadig Tom Jensen ansat, præcis som han har været længe forinden de nye indehavere blev født.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

Ny Pöttinger-forhandler

For at styrke det nordvestjyske område har Pöttinger indgået aftale med Thy-Mors Udmugning og Maskinservice om forhandling af Pöttingers store maskinprogram.

Endelig i gang på marken

Efter en sløv start på sæsonen med våde marker, har Maskinstation Christian Bendix endelig sendt gyllevognen på opgaver, der ikke kun går ud på at undgå, at gylletanken flyder over.

Vil sikre arbejdskraft til nordjyske landbrug

Med initiativet »Vi hjælper hinanden« vil LandboNord sikre, at nordjyske landbrug ikke kommer til at mangle hænder, hvis landmændene eller deres medarbejdere bliver syge af Covid-19.

Heller ikke dyrskue i Fjerritslev i år

På grund af den nuværende Covid-19 situation i Danmark, har LandboNord besluttet at aflyse dette års Fjerritslev Dyrskue, som skulle have været afholdt den 16. maj.

Dansk Kødkvæg indgår samarbejde med Topdanmark

Et nyt samarbejde mellem Dansk Kødkvæg og Topdanmark skaber både gode rabatter, fordele for foreningens medlemmer og stor begejstring hos begge parter.

Hobro Dyrskue må vente endnu et år

Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Thise Mejeri er årets mest bæredygtige brand

For andet år i træk er Thise Mejeri kåret som Danmarks mest bæredygtige brand af danske forbrugere indenfor fødevarer.
Side 1 af 74 (1470 artikler)Prev1234567727374Next