bannerPos

Stort ja til storfusionen

Det var to tilfredse formænd efter rådgivningsfusionen blev en realitet - til venstre Centrovice-formand Torben L. Povlsen sammen med Nis Kristian Hjort, formand for LMO I/S.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
06-11-2019 13:19
147 stemte for, 13 imod, da det blev vedtaget at sammenlægge rådgivningen i Centrovice og LMO med tilbagevirkende kraft fra 1. november til landets største rådgivningsselskab indenfor landbruget.

Så er rådgivningsfusionen mellem Centrovice og LMO en realitet - med tilbagevirkende kraft fra 1. november.

Det var en realitet efter sidste mandags velbesøgte ekstraordinære generalforsamling i Centrovice i Vissenbjerg. Ikke mindre end 147 af de fremmødte 162 landboforeningsmedlemmer sagde ja til at gå sammen med LMO, der driver rådgivningscentre i både Søften ved Aarhus,

Horsens og Viborg, samt satellitkontorer i Ø. Vrå i Vendsyssel, Aars og på Samsø. Kun 13 stemte nej, mens to stemmesedler var blanke.
Dermed er vejen banet for landets største rådgivningsselskab indenfor landbrug, med 600 medarbejdere og en samlet årlig omsætning i størrelsesorden 400 millioner kroner.

Flot opbakning

Det var derfor en lettet landboforeningsformand, Torben L. Povlsen, efter afstemningsresultatet var opgjort.

- Der har været er en rigtig flot opbakning gennem hele forløbet, og vi glæder os nu til de kommende møder med LMO for at få selskabet og organisationen på plads. Og vi glæder os først og fremmest over, at vi på denne måde sikrer en full-line, stærk rådgivning til de fynske landmænd for fremtiden og med den nærhed, som vi er vant til her i Vissenbjerg, lød det fra Centrovice-formanden.

Også formanden for LMO I/S, Nis Christian Hjort, der sammen med næstformanden Henrik Nielsen var gæst ved den fynske generalforsamling, var stærkt tilfreds med det markante fynske ja.

- Jeg er kisteglad, og jeg ser nu frem til den spændende rejse, som vi nu sammen skal ud på, lød det fra Nis Christian Hjort, der er formand for en af de otte ejerforeninger bag LMO I/S, Vejle-Fredericia Landboforening.

Nyt navn

En af de første opgaver bliver at finde et nyt fælles brand til rådgivningsselskabet. Det er lagt i hænderne på tre selskaber, som hver kommer med deres bud på et nyt navn.

Samtidig forestår der et stort arbejde med samkøringen af de mange funktioner i det nye selskab, som både rådgivningscentret i Vissenbjerg og satellitkontoret i Ærøskøbing bliver en del af.

- Imidlertid er vores virksomheder meget ens, med en tilsvarende kultur og indgang til opgaverne. Samtidig viser undersøgelser, som vi under forhandlingerne er blevet præsenteret for, at fagligheden og troværdigheden hos både LMO og Centrovice både ligger meget højt og ensartet. Derfor er opgaven nærmest ligetil, påpegede Centrovice-formand Torben L. Povlsen på generalforsamlingen.

16,3 mio. fra Centrovice

I sit oplæg ved generalforsamlingen fortalte han, at Centrovice leverer 16,3 millioner kroner ud af sin samlede egenkapital på 37 millioner kroner til det nye selskab, som fra start får en egenkapital på 65,5 millioner kroner.

- Derfor, pointerede Torben L. Povlsen, kravler vi ikke »ud over kanten« for at gøre dette her. Men vi har styrken til at gøre det.
De budgetterede fusionsomkostninger er på 9,8 millioner kroner, mens besparelsen ved sammenlægningen af rådgivningen forventes at blive i størrelsesorden på 7,5 millioner årligt.

 

Den nye fusion

● Fusionen af rådgivningsvirksomhederne LMO og Centrovice sker med virkning fra 1. november 2019

● Interessentskabet ejes af de otte LMO-ejerforeningerne og Centrovice. Som de to største foreninger får Centrovice og Landboforeningen Midtjylland hver 24,9 procent af ejerandelen. Egenkapitalen bliver i størrelsesorden 65 millioner kroner med tilførslen af Centrovice-kapitalen på 16-17 millioner kroner

● Forretningsudvalget har 11 medlemmer fra ejerforeningerne, heraf to valgt fra Centrovice, og to medarbejderrepræsentanter, heraf en fra Centrovice. Centrovice-repræsentationer er vedtægtsbestemt i de første tre år

● Det fælles driftsselskab får fælles, nyt navn

● Det bliver landets største rådgivningsselskab med en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner og med 600 medarbejdere

● Der rådes over større rådgivningscentre i Søften ved Aarhus, Viborg, Horsens og Vissenbjerg. Desuden satellitkontorer i Øster Vrå, Aars, Samsø og Ærø

 

Dansk fokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd været i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

Bundlinjen skal være bundsolid

Det er ikke nok, at en investering kun gavner produktionen. Den skal også gavne økonomien, siger Anders Harck, som er en af talerne til Landbrugskonferencen i Silkeborg.

DSV Frø præsenterer rekordresultat

Omsætningen voksede 29 procent og regnskabsåret 2018/19 endte med et resultat efter skat på 16,2 millioner kroner – 7 millioner mere end sidste år.

Ærter og hestebønner frem for kød

Ulrich Kern-Hansen har siden 1994 produceret kød og pålæg igennem virksomheden Hanegal, men ser ingen fremtid for kødproduktion. Derfor opfordrede han forleden Agri Nords økologer til at dyrke protein via ærter og hestebønner, som han selv vil forarbejde i et nyt firma.

Mere arbejde og mere frihed med fordobling

Anders Nøhr har netop færdiggjort sin nye stald, der skal give plads til 21.148 skrabehøns, som kommer til at fordoble ægproduktionen på gården ved Klejtrup.

Foredrag og infomøde om kosttilskud

Mælkeproducent Albert Scherphof, Skive, har i en årrække haft ondt i sine knæ. I dag spiser han kosttilskud og er ikke længere forpint. Sammen med professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen, vil de hjælpe andre med ondt i deres led ved et arrangement den 2. december på Skive Bibliotek.

Vaccinér polte mod transportsyge

Flere svineproducenter med egen opformering bør vaccinere polte mod transportsyge.

Mejeri er specialiseret i hvide oste

Nordex Food driver Nørager Mejeri A/S i Himmerland plus et mejeri i både Østrig og Rumænien. Fælles for dem alle er, at de er specialiseret i hvide oste.

Reka fejrer 40 års jubilæum

Reka overtog lokalerne i Aars for 40 år siden med henblik på at producere minidozere. Det kom de aldrig til, men er i dag en af landets førerende producenter af biomasseanlæg.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.
Side 1 af 61 (1204 artikler)Prev1234567596061Next