bannerPos

LMO og Centrovice planlægger fusion

Hvis fynboerne vil det, fusionerer LMO og Centrovice. Her ses de to foreningers bestyrelsesformænd Nis Kristian Hjort (th) og Torben Lyngsøe Povlsen samt LMO’s direktør, Jan Winther.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
01-11-2019 06:29
Siden sommer er der blevet sendt flirtende blikke mellem LMO i Jylland og Centrovice på Fyn. Med medlemmernes vilje vil de to landbrugsrådgivningsselskaber fusionere og tilsammen have omkring 600 medarbejdere.

De havde gået og kigget lidt til hinanden, hver gang de mødtes i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Nis Kristian Hjort og Torben Lyngsøe Povlsen, som er bestyrelsesformænd for henholdsvis LMO og Centrovice.

Blikkene blev til små bemærkninger om, at man burde slå sig sammen, og mens resten af landet var på vej på sommerferie, satte Nis Kristian Hjort sig ned og skrev en invitation til et møde om en mulig fusion mellem LMO og Centrovice.

 

Rettidig omhu og fremtidssikring

Selvom de færreste havde spået en fusion mellem LMO og Centrovice, erkender de to virksomheder, at både fusionen og tidspunktet er det helt rigtige.

- Fusionen er rettidig omhu i en branche, som er præget af mange konkurrenter om et svindende antal kunder. Nu bliver vi den største og stærkeste i branchen, og det giver nogle rigtig spændende forretningsmæssige perspektiver og synergier for os - både på kundesiden og på vores muligheder for at investere i digitale løsninger, siger Nis Kristian Hjort.

Både han og Torben Lyngsøe Povlsen er enige om, at de to virksomheder er meget ens. Beslutningen og processen har derfor være meget ligetil.

- Vi går sammen, fordi det er det rigtige at gøre både rent rådgivnings- og forretningsmæssigt. Med fusionen kan vi fastholde vores nærhed til vores kunder lokalt, og samtidig sikrer vi en større bredde af medarbejdere, som i endnu højere grad får mulighed for at blive branchens specialister frem for generalister. Der er ingen tvivl om, at det vil give vores kunder adgang til endnu bedre og bredere rådgivning og kompetencer, siger Torben Lyngsøe Povlsen.

 

600 medarbejdere

En fusion mellem de to virksomheder vil betyde omkring 600 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner. Alle nuværende kontorer i de to virksomheder vil bibeholdes, og kunderne vil bibeholde deres nuværende rådgiver, samtidig vil Centrovice-kontoret i Vissenbjerg stadig danne rammen om rådgivning på Fyn.

- Det er en enormt spændende aktør, vi sammen skaber, og der er ingen tvivl om, at vi kan gå endnu skarpere ind i vores kerneområde, som er landbrugsfaglig rådgivning. Tidligere havde vi hver vores styrker, og nu kan vi i endnu højere grad tilbyde full-service-rådgivning til vores mange tusinde kunder, uanset om det handler om økonomi, skat, strategi eller generationsskifter i store og små virksomheder. Det er vi overbeviste om, at vores kunder på Fyn og i Jylland kan se værdien af, siger Jan Winther, som er direktør for LMO.

Jan Winther vil efter en mulig fusion være direktør for Danmarks største rådgivningsselskab indenfor landbrugsrådgivning og erkender også, at festen langt fra er slut endnu. Han har nu fuldt fokus på denne fusion, men afviser ikke flere i fremtiden.

Fusionen mellem LMO og Centrovice er betinget af, at medlemmerne i Centrovice stemmer for fusionen. En ting som endnu ikke var afgjort ved redaktionens afslutning.
0

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Et lille sted er en god start

Per Christensen og Daniel Nørhave har overtaget Aarestrup Traktor Center i Himmerland. Nu hedder det Aarestrup Traktor og Maskiner, og har stadig Tom Jensen ansat, præcis som han har været længe forinden de nye indehavere blev født.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

Ny Pöttinger-forhandler

For at styrke det nordvestjyske område har Pöttinger indgået aftale med Thy-Mors Udmugning og Maskinservice om forhandling af Pöttingers store maskinprogram.

Endelig i gang på marken

Efter en sløv start på sæsonen med våde marker, har Maskinstation Christian Bendix endelig sendt gyllevognen på opgaver, der ikke kun går ud på at undgå, at gylletanken flyder over.

Vil sikre arbejdskraft til nordjyske landbrug

Med initiativet »Vi hjælper hinanden« vil LandboNord sikre, at nordjyske landbrug ikke kommer til at mangle hænder, hvis landmændene eller deres medarbejdere bliver syge af Covid-19.

Heller ikke dyrskue i Fjerritslev i år

På grund af den nuværende Covid-19 situation i Danmark, har LandboNord besluttet at aflyse dette års Fjerritslev Dyrskue, som skulle have været afholdt den 16. maj.

Dansk Kødkvæg indgår samarbejde med Topdanmark

Et nyt samarbejde mellem Dansk Kødkvæg og Topdanmark skaber både gode rabatter, fordele for foreningens medlemmer og stor begejstring hos begge parter.

Hobro Dyrskue må vente endnu et år

Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Thise Mejeri er årets mest bæredygtige brand

For andet år i træk er Thise Mejeri kåret som Danmarks mest bæredygtige brand af danske forbrugere indenfor fødevarer.
Side 1 af 74 (1470 artikler)Prev1234567727374Next