bannerPos

Få dig en mere fleksibel produktionsgodkendelse

Med en ny miljøgodkendelse kan der opnås mere fleksible produktionsvilkår. Arkivfoto
16-11-2020 07:32

Flere fjerkræproducenter burde få deres miljøgodkendelser kigget efter i sømmene. Hvis den har nogle år på bagen, kan det være, at du som producent er bundet af et gammelt regelsæt.

Af Camilla Lerbjerg Thomsen, Miljøfagchef i LandboNord

MILJØGODKENDELSE Der er sket rigtig meget med produktionen af kyllinger i løbet af de seneste år. En af vores kyllingeproducenter startede sin produktion for 20 år siden. Dengang var produktionstiden omkring 42 dage, hvor den i dag er reduceret til 34-35 dage. Derfor var det på tide at kaste et blik på den miljøgodkendelse, som lå i skuffen.

For med en ny miljøgodkendelse kan der opnås mere fleksible produktionsvilkår.

Den nye miljøgodkendelse er baseret på antallet af produktionskvadratmeter fremfor antal af fjerkræ. Det betyder, at man ikke vil være begrænset af et specifikt antal fjerkræ på stald, som er låst til et præciseret antal produktionsdage. I stedet vil man opnå en godkendelse, hvor man har tilladelse til at have de dyr, man ønsker på det godkendt produktionsareal, og man er altså kun begrænset af reglerne i dyrevelfærdsloven.

LandboNords Miljørådgivning udarbejdede en ny ansøgning for kyllingeproducenten med den 20 år gamle godkendelse, og der er nu givet en ny godkendelse, der giver mulighed for en fleksibel produktion. Producenten skal nu ikke bekymre sig om overproduktion i forhold til det godkendte dyrehold, samtidigt med, at der er mulighed for at tilpasse produktionen uden at skulle bekymre sig om antallet af produktionsdage, således det nu er muligt at tilpasse produktionen efter efterspørgslen fra forbrugerne.

Selvom ændringerne af husdyrloven efterhånden har et par år på bagen, så vurderer vi her i LandboNord, at endnu flere fjerkræproducenter burde få kigget deres miljøgodkendelser efter i sømmene. I dag udregnes de nye godkendelser udelukkende efter produktionsarealet, hvilket kan have stor betydning for den enkelte fødevareproducents bundlinje.

Mere fleksible produktionsvilkår

Den nye husdyrlov med tilhørende bekendtgørelser trådte i kraft den 1. august 2017. Kendetegnende for den er blandt andet.

  • Emissioner fra husdyrbruget, for eksempel lugt og ammoniak regnes nu på baggrund af størrelsen i kvadratmeter gulvindretning og gyllesystem, mod tidligere hvor emissionerne er beregnet på baggrund af dyresammensætning og vægtklasser.
  • Mulighed for at vælge »fleks«-grupper, hvor der kan vælges frit mellem dyretyper og vægtsammensætning.
  • En potentiel væsentlig mere fleksibel godkendelse for landmanden.
  • Dyreenhedsbegrebet (DE) er væk ved nye ansøgninger om miljøgodkendelse, der udelukkende er baseret på produktionsarealer.
0

Kvægbrugere skal bidrag til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger med særlig fokus på de fysiske rammer, dyrenes adfærd og dyr-menneske-interaktioner. Alt sammen for at nedbringe antallet af ulykker.

Den Nordjyske Landboauktion

Den Nordjyske Landboauktion blev etableret i 1954 i Aars. I dag foregår den i Kongens Tisted og næste gang, der sættes kreaturer under hammeren, er den 4. december.

Case guldfugl solgt fra Nordjylland

En meget omtalt minilæsser fra Case er blevet solgt fra S.D. Kjærsgaard i Frejlev. Det drejer sig om en 50 års jubilæumsmodel, der blev udstillet på Europas største entreprenørmesse, Bauma, i 2019.

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

Nye økoordninger kan fremme nye udviklingsmuligheder for dansk landbrug, siger V-parlamentsmedlem Asger Christensen.

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

Nye regler om økoordninger for landbrugsstøtten belønner indsatser for fælles samfundsgoder for alle EU’s borgere, siger politisk chef i ØL, Sybille Kyed.

Vejen frem er låste recepter og en ny protein-teknologi

Med stor succes har A-One Danmark specialiseret sig i foder til søer og smågrise op til 30 kg. Opskriften handler mere om kvalitet end pris. Og med låste recepter bliver kunderne ved med at vende tilbage, fordi de ved, at råvarerne i blandingerne altid er de samme uanset prisudsving i markedet.

Støjberg tvivler på demonstrationerne gør indtryk på Mette Frederiksen

- Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg fra Venstre kort før hun talte i Aarhus lørdag eftermiddag.

Stor opbakning til Aarhus-demonstration

Både landbrug, borgere og politikere bakkede massivt op om lørdagens store traktordemonstration i Aarhus, der var et forsvar for grundloven og en klar protest mod regeringen og statsminister Mette Frederiksen omkring minkhåndteringen

Malkeanlæg med »alt i udstyr«

Den nye Grotrian malkestald på Tinghøjgaard overvåger og registrerer alt. Det betyder blandt andet, at den himmerlandske kvægejendom har meldt sig ud af RYK og dermed ydelseskontrollen, fordi de nu har deres »eget laboratorie«.

- Vi ligger helt ned!

Nordjyden Jan Ulrich er nu forhenværende minkavler. Lørdag eftermiddag blev han klappet tilbage på scenen, efter han havde fortalt om sine oplevelser med politi og Fødevarestyrelsen under tvangsaflivningen af sine 60.000 mink.
Side 1 af 101 (2006 artikler)Prev123456799100101Next