bannerPos

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

- Har man en mark, hvor afvandingen bare er nogenlunde, men med 20 til 40 procent nedsat virkningsgrad på drænene, vil det hurtigt give et mindre udbytte på 15 til 25 procent, vurderer statsautoriseret grundforbedringskonsulent Kjeld Morel.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
11-05-2019 14:18
Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Et af de spørgsmål, der melder sig for planteavlere er, hvornår og hvorfor man skal dræne sin mark.

Stiller man spørgsmålet til statsautoriseret grundforbedringskonsulent Kjeld Morel, der driver et firma med samme navn fra Nakskov, lyder svaret fra konsulenten, at jorden i dag mange steder har dræn, der er utidssvarende.

- I en stor del af den danske landbrugsjord findes der drænrør fra før 1900, der som regel er små 1-tommers rør, som ikke sikrer en effektiv afdræning, der svarer til landbrugsdriften i dag, siger dræneksperten. 

Han forklarer, at det samme gælder for dræn anlagt i årene 1900 til cirka 1930. Her ligger rør med en diameter på en til halvanden tomme, som heller ikke er tidssvarende.

Gamle dræn uden virkning

Ifølge Kjeld Morel har de fleste drænanlæg anlagt fra 1930-1950 på høj og god lerjord ligeledes i mange tilfælde en virkning, der er under den standard, moderne landbrug har behov for i dag.

- Og taler vi om okkerholdig jord med drænanlæg, der er ældre end 20 til 25 år, er de fleste af disse anlæg ude af drift, vurderer grundforbedringskonsulenten.

Han pointerer, at alle de nævnte forhold berettiger til en grundig analyse af, om der de pågældende steder bør laves nye anlæg.

- Har man en mark, hvor afvandingen bare er nogenlunde, men med 20 til 40 procent nedsat virkningsgrad på drænene, vil det hurtigt give et mindre udbytte på 15 til 25 procent, lyder hans vurdering.

Nemt at komme i gang

Et sådan mindre udbytte opstår typisk, når afvandingsforholdene er, så markarbejdet kan starte fem til otte dage efter en vel drænet mark er tjenlig til markarbejdet. Der vil også være en lavere jordtemperatur med en dårlig fremspiring til følge, lyder det fra Kjeld Morel. 

Han påpeger, at dårlige afvandingsforhold kan have flere årsager. Og han nævner for ringe drændybde, for stor drænafstand, dårlig vedligeholdt vandløb og endelig dårligt vedligeholdt drænsystem.

- Er et areal i en dårlig dræningstilstand opstår også nemt en form for traktose, med dårlig jordstruktur til følge. Og bare et eller to af de her nævnte forhold berettiger til, at det skal overvejes, om det er nu, der skal nye dræn, samt hvilken økonomi der vil være i en sådan foranstaltning.

Kjeld Morel mener, der i øjeblikket er store økonomiske forhold, som taler for at få forholdene bragt i orden. 

- Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, renten er uhørt lav i øjeblikket, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning.

Få kort digitaliseret korrekt 

Han nævner videre, at digitalisering af de gamle drænkort er et meget aktuelt emne i disse år. Og han gør opmærksom på, at der findes mange metoder.

- Hvis man skal have maksimalt udbytte af en digitalisering, skal de enkelte ældre drænkort digitaliseres i et format, hvor brugeren efterfølgende kan redigere, tegne og tilføje bemærkninger som for eksempel, den dag har vi spulet, den dag har vi repareret den eller den strækning, forklarer Kjeld Morel.

Herudover skal planen kunne ses på det markstyringsprogram, den pågældende bedrift benytter, det være sig på PC, på skærmen på maskinerne og på mobiltelefonen. Det vil herved være muligt at markere våde pletter i marken, der observeres under de forskellige markarbejder.

Drænprojekt er en tillidssag

- Når man har besluttet, at nu skal der drænes, er det særdeles vigtigt at få den rette rådgivning, da der er mange forhold, der skal tages i betragtning, lyder det fra konsulenten.

- Udførelse af et drænprojekt er en tillidssag. Det skal laves rigtigt første gang, så det er meget vigtigt, hvilken rådgiver og entreprenør der vælges, for entreprenør og rådgiver bør ikke være samme firma, siger Kjeld Morel.

Med hensyn til droneteknologi kommer Kjeld Morel også med et råd.

- Dronemåling er et forholdsvis nyt instrument, landmanden har fået til brug for blandt andet at underbygge behovet for, hvornår der skal drænes. Jeg mener dog ikke, at dette instrument endnu kan stå uden, at målingerne sammenholdes med de tidligere nævnte forhold. Men det bliver et forhold, der bliver mere udviklet og kommer mere i fokus.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Få maskinparken serviceret og undgå store skjulte omkostninger

Høsten er i fuld gang landet over. For nogen forløber markarbejdet smertefrit, mens det for andre bliver en stressfuld affære grundet maskinnedbrud. Det er vigtigt, at man løbende vedligeholder sine maskiner og kender sine omkostninger på hver enkelt maskine. Der ligger en stor skjult omkostning og truer, hvis en landmand oplever maskinnedbrud midt i høsten.

Ægtepagter er blevet slettet og kan ikke fremskaffes

Et ukendt antal kopier af ægtepagter i den gamle Grenaa-Ebeltoft retskreds er blevet slettet i forbindelse med digitaliseringen af Tingbogen i 2008. Det betyder, at hvis man ikke selv har en kopi af sin tinglyste ægtepagt liggende i skuffen, kan indholdet af ægtepagten ikke længere ses.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Dårligt vejr hæmmer høsten

Landmændene på Djursland oplever lige nu store udfordringer med at få bjerget årets høst. I modsætning til sidste år står kornet stort og godt, men vejret sætter en stopper for markarbejdet.

Historisk dyrskue på Det Grønne Museum

Søndag den 18. august trækkes de gamle husdyr i ringen ved Det Grønne Museum til et historisk dyrskue med bedømmelse, rosetter og ærespræmier.
Side 1 af 52 (1033 artikler)Prev1234567505152Next