bannerPos

Vera-certifikat kan nu dokumentere effekten

- Det er klart, at jeg altid vil sige at varmeveksleren fra Rokkedahl Energi er den bedste, det vil vores konkurrenter også sige om deres, men med et Vera-certifikatet i hånden kan vi pludselig dokumentere den virkning vi både har set i vores egne 50 kyllingestalde og hos vores kunder, forklarer Anja Møller, CEO og medindehaver af Rokkedahl Energi.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
27-12-2019 08:39
En varmeveksler er ikke bare en varmeveksler, og det kan Rokkedahl Energi nu dokumentere efter deres varmeveksler er blevet Vera-certificeret.

Et stykke papir og et stempel er det synlige bevis på, at varmevekslerne fra Rokkedahl Energi er Vera-certificeret, men for virksomheden bag betyder det langt mere end bogstaver på et stykke papir. Det betyder, at de helt konkret kan dokumentere, hvad de selv har vidst, siden de startede i 2012; at deres varmeveksler virker.

- Det er klart, at jeg altid vil sige, at varmeveksleren fra Rokkedahl Energi er den bedste, det vil vores konkurrenter også sige om deres, men med et Vera-certifikatet i hånden kan vi pludselig dokumentere den virkning, vi både har set i vores egne 50 kyllingestalde og hos vores kunder, forklarer Anja Møller, CEO og medindehaver af Rokkedahl Energi.

Selve Vera-certificeringen er en stor investering, som Rokkedahl Energi har lavet i samarbejde med Fjerkræafgiftsfonden. Den er lavet på ammoniakudledningen.

- Vera-testen bekræfter os i en ammoniakreduktion på 28 procent, forklarer Anja.

Hun tilføjer at Rokkedahl varmeveksleren derfor nu også, som den eneste varmeveksler på markedet, er at finde på teknologilisten for slagtekyllinger.

Tilfører frisk varm luft

Varmeveksleren fra Rokkedahl fås fra 11.700 kubikmeter pr. time til 31.000 kubikmeter pr. time og fungerer ved, at den tilfører opvarmet frisk luft til kyllingestalden. Den friske luft opvarmes med den varme »brugte« luft, som bliver suget ud af kyllingestalden. Den friske og den »brugte« luft passerer varmeveksleren på hver sin side af en række lameller.

Gevinsten bliver, ud over en varmebesparelse på op imod 80 procent, en ammoniakreduktion på 28 procent, et bedre indeklima, tørrere strøelse og dermed en lavere forekomst af trædepudesvidninger.

- Og det giver bare en bedre dyrevelfærd, siger Anja Møller.

Varmevekslere har været kendt fra Holland i en årrække, men først de senere år blevet almindelige herhjemme.

- Da vi startede i 2012, var der ikke mange varmevekslere i Danmark, men i 2015 havde omkring 90 procent af kyllingehusene i Danmark en varmeveksler, fortæller Anja Møller.

Varmeveksler med vaskesystem

Rokkedahl producerer selv cirka otte millioner slagtekyllinger om året i 50 kyllingestalde, som alle er installeret med en varmeveksler.

- Det sammenholdt med alt den feedback vi får fra vores kunder gør, at vi hele tiden har mulighed for at udvikle vores produkt, forklarer Anja Møller, som derfor kan præsentere virksomhedens nyeste skud på varmeveksler-stammen.

En varmeveksler, som fungerer præcis, som de tidligere, men som er tilsat et vaske- og kølesystem.

- En af de ting, som nogle kunder har nævnt, er, at de synes, det er besværligt at gøre varmeveksleren ren efter hver rotation og det har vi lyttet til og gjort det muligt at købe en varmeveksler, som er 99 procent selvrengørende, forklarer Anja Møller, som dog slår fast, at man ikke helt slipper for at skulle åbne varmeveksleren op.

Køler huset om sommeren

Den nye model hedder »Eco« og har foruden et vaskesystem også et kølesystem, som kan regulere temperaturen med op til otte grader, som især kan være anvendeligt om sommeren, hvorimod tilsætningen af opvarmet frisk luft kommer mest til sin ret i efteråret, vinteren og foråret.

Varmeveksleren er den samme, men hvor den ved den tidligere model »Clima+ 200« havde gjort den bredere i takt med at kapaciteten steg, er Eco-modellen i stedet gjort højere. Eco-varmeveksleren fås fra 15.000 kubikmeter pr. time og op til 30.000 kubikmeter pr. time. Bredden er blevet fast, hvorimod man kan tilføje en varmeenhed, så det ikke er nødvendigt med andre varmeenheder i stalden.

Service er altafgørende

Hos Rokkedahl Energi er servicen en stor del af det at købe en varmeveksler.

- Vi kan kontaktes døgnet rundt. Det er levende dyr vi har med at gøre og vi kender jo selv vigtigheden af at tingene fungerer som de skal, siger Anja.

Hos dem er slagtekyllingerne i centrum og derfor var varmevekslerne i begyndelsen også kun tiltænkt denne produktion, men i dag ses varmevekslere også i andre fjerkræproduktioner, i svinestalde og til industrien.

Rokkedahl – fra jord til bord

Virksomheden Rokkedahl er i dag opdelt i tre enheder; Rokkedahl Landbrug, Rokkedahl Energi og Rokkedahl Food.

Rokkedahl Landbrug

Rokkedahl Landbrug har rødder tilbage til 1963, hvor de første kyllinger blev produceret af Egon Rokkedahl. Få år efter overtager sønnen Laurits Rokkedahl og produktionen udvides til 125.000 slagtekyllinger om året. Da hans søn Mark Rokkedahl overtager virksomheden produceres der 1,5 millioner kyllinger og drives 180 hektar jord. Marks hustru, Susanne, og hans søster Ulla og hendes mand Jakob indtræder i virksomheden, som i 2011 producerer omkring 10 millioner kyllinger om året og kan kalde sig Danmarks største, med ti procent af den samlede danske produktion. I 2017 vælger Rokkedahl at omlægge knap halvdelen af produktionen til velfærdskyllinger, blandt andet fritgående og økologiske. De kræver blandt andet mere plads og betyder at Rokkedahl Landbrug i dag producerer omkring 8 millioner slagtekyllinger hvoraf omkring 2 million er velfærdskyllinger. Denne produktion kommer stille og roligt til at fylde mere og mere hos Rokkedahl. Der drives i dag 1.800 hektar jord økologisk, primært med afgrøder til de økologiske kyllinger.

Rokkedahl Energi

Rokkedahl Energi blev etableret i 2012 og har i dag omkring 400 varmevekslere i drift i Danmark, Norge og Sverige.

Ud over varmevekslere tilbyder Rokkedahl Energi også X-treck – et hollandsk system, hvor æggene klækkes direkte i stalden, så man blandt andet undgår, at kyllingerne skal skifte miljø, som normalt, hvor man får daggamle kyllinger. Rokkedahl Energi har installeret systemet i syv danske stalde, som oplever store fordele ved at kyllingerne har foder og vand fra start. Det giver stærkere kyllinger og en bedre foderoptagelse.

Herudover har Rokkedahl også LED-belysning med i deres produktkatalog.

Rokkedahl Food

I 2017 etablerer Rokkedahl eget slagteri, der som det første i Danmark benytter en særlig nænsom bedøvelse før slagtning. Året efter indgår Rokkedahl et samarbejde med Danpo om at slagte deres velfærdskyllinger på stedet, hvilket betyder at de to virksomheder er fælles om driften af slagteprocessen og salget.

 (Kilde: Rokkedahl)

Danish Agro sammenlægger maskinforretninger

De to Danish Agro-ejede selskaber Almas Agro og Traktor & Høstspecialisten er blevet samlet i et selskab. Sidstnævnte selskab får nu mulighed for at agere i hele Nord- og Østjylland.

Valg af bremsetype til traktorer og maskiner

Valget om, hvorvidt der skal satses på luftbremser eller hydrauliske bremser, er kommet markant tættere på. Det skyldes et nyt krav om to-kredsbremsesystem.

Foto viser mulig ulv i Nordjylland

Vildtkamera har formentlig fanget billede af ulv, der ifølge ulve-redaktør har opholdt sig i Nordjylland siden 2017.

På rutchetur gennem det første år som selvstændig

Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden. Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.

Klar til klassisk jordfordeling i Vestjylland og Vendsyssel

Landmænd i Lemvig og Østvendsyssel er sammen med landinspektørfirmaet LE34 klar til jordfordelingsprojekter. Projekterne har fået tilsagn om tilskud på fem millioner kroner.

Klar til kloakmesse

Sidste gang Kloakmessen kunne opleves i Fredericia, lagde godt 3.000 fagfolk vejen forbi. Arrangørerne håber på mindst lige så mange, når Kloakmessen 2020 slår dørene op den 23. og 24 januar.

150 kælvninger uden en eneste mælkefeber

150 kælvninger siden sensommeren og ikke en eneste mælkefeber er grunden til, at man på Finnelstrupgaard nær Aalborg smiler ekstra meget. Det er nemlig aldrig sket før, men er ikke det eneste positive, der er kommet ud af at deltage i projekt om goldkofodring.

Åbent Hus i limousinebesætninger

Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet. I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 5 til omkring 74 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende.

Højeste medlemstal for LandboUngdom i 12 år

4.051 personer var medlem af LandboUngdom i 2019, hvilket er det højeste medlemstal siden 2007. Formand jubler over fremgangen.

Klar til Krone-dage

Krone Danmark i Brøns er vært, når der i dagene 23. og 24. januar inviteres til Agribrønsnica 2020 i Brøns.
Side 1 af 67 (1326 artikler)Prev1234567656667Next