bannerPos

Våd halm skal kunne bruges i biogasanlæg

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
20-04-2019 13:17

I det grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, er man i fuld gang med et projekt, hvor målet er at udvikle et nyt procesanlæg, der kan nedbryde våd halm, så det kan bruges i biogasanlæg.

Ifølge Miljøstyrelsen vil et sådant procesanlæg gavne landmændene, der ellers må pløje betydelige mængder våde halm ned i jorden og gå glip af en indtægt.

- I de seneste år har vi oplevet flere voldsomme skybrud i Danmark. Alt tyder på, at fremtidens klima bliver endnu mere vådt. En udfordring, også landbruget ruster sig til. I takt med klimaforandringerne oplever landbruget for eksempel stigende problemer med våd halm på markerne. Halm bruges traditionelt som brændsel i halmfyr og er en central indkomstkilde for mange landmænd, pointerer styrelsen.

Halmen skal dog være af en vis standard for at kunne bruges til biobrændsel. Kraftvarmeværker har faste grænser for hvor meget fugt, der må være i halmballer til brændsel. Hvis fugtindholdet vurderes at være for højt, bliver halmen afvist.

Våd halm giver driftsstop

Forklaringen er, at den våde halm kan give driftstop. Derfor bliver den våde halm typisk pløjet tilbage i marken, hvilket betyder, at energien går til spilde, og landmændene går glip af en potentiel indkomst.

Derfor vil projektet udvikle et nyt procesanlæg, der kan neddele og fiberbryde den våde halm. Processen skal forvandle den våde halm til en velegnet biomasse til biogasproduktion med stor effekt og høj udnyttelsesgrad – vel at mærke uden at skulle bruge energi til tørring af halmen først.

- Vi har i indledende forsøg undersøgt, hvordan våd halm opfører sig i biogasreaktoren, hvis det bliver snittet og fiberbrudt, og her har resultaterne vist sig overraskende: Nemlig at et højt vandindhold i halmen forbedrer processen frem mod biogasanlægget og øger biogasudbyttet, fortæller Peter Andersen.

Han er projektleder og ejer af landbruget »Lynggård« på Sydsjælland.

Næringsstoffer tilbageføres

Ifølge landmanden vil man undersøge, hvordan biomassen reagerer, når det har været igennem et anlæg i fuld skala, så man kan sikre en bedre og effektiv udnyttelse af den våde halm fremadrettet.

Også gødningsværdien af den afgassede halm er god, så næringsstofferne kan tilbageføres til marken, når det matcher vækstsæsonen bedst til gavn for landmanden.  

Fokus på pris og vedligehold

Ved at bruge fibernedbrudt, våd halm vil biogasproduktionen kunne øges, og landmanden opnå en ny indtjening ved at kunne afsætte tidligere usælgelig og våd halm, lyder det fra Miljøstyrelsen. 

Procesanlægget til fibernedbrydning skal gerne udbredes og må derfor ikke blive for dyrt at sælge efterfølgende. Det har de øje for i projektgruppen, pointerer styrelsen.

- Vi har et stort fokus på at skabe bedre og billigere udstyr, der ikke kræver meget vedligeholdelse, så vi opnår en stor udbredelse af den nye teknik, siger projektleder og landmand Peter Andersen.

Projektet er støttet med 2,9 millioner kroner og ventes afsluttet i 2020, hvor prototype på nedbrydningsanlægget forventes at være færdig og klar til markedsføring.  

Landmænd bør spare op til pension

Allerede når en ung landmand etablerer sig, skal han starte med at spare op til sin pension. Sådan lyder rådet fra Agri Nord, der møder en del landmænd, der ikke har sparet op til alderdommen.

Fasthold din konkurrencekraft

De fleste danske landmænd producerer til et pristagermarked, og vinderne i dette marked er dem, som kan holde den laveste fremstillingspris på salgsproduktet. Hvordan ligger du i dette konkurrenceprægede marked og hvor finder du dine indsatsområder?

EU-kandidater så på naturpleje

Venstres spidskandidat til EP-valget, Morten Løkkegaard, var onsdag på besøg på Harboøre Tange. Partiets kandidat i Midt- og Vestjylland, Erik Poulsen, havde inviteret ham ud på vestkysten for at præsentere nogle af de udfordringer, som optager vestjyderne.

De unge må ikke tale sig selv ned

100 spørgelystne jordbrugsteknologstuderende mødte op da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kom forbi til en snak om arealudnyttelse, generationsskifte, skovrejsning og bæredygtighed.

Kvæg- og svinefolk på efteruddannelse i Aarhus

Ansatte i kvæg- og svinebranchen kommer langvejs fra for at blive klogere på husdyrernæring på Erhvervsakademi Aarhus.

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.
Side 1 af 44 (862 artikler)Prev1234567424344Next