bannerPos

Plastaffald bliver til grøn diesel

Går alt efter planen, starter produktionen hos Quantafuel op i juni måned.

Christian Carus

Journalist(Kvæg)
24-01-2019 13:14
Med et nyligt overstået rejsegilde er nedtællingen til verdens første anlæg, der omdanner plastaffald til bæredygtigt brændstof, for alvor gået i gang.

Før var det plastaffald, som ikke duede til andet end at ryge på forbrændingen. Fremover skal det blive til dieselolie og give transportsektoren en grønnere profil.

Forleden var der rejsegilde hos Quantafuels kommende fabrik i Skive, nærmere bestemt i erhvervsparken Greenlab Skive. En fabrik, der ikke findes magen til i hele verden. 

Når produktionen starter op i juni måned, skal de fire store pyrolyseovne hver dag omsætte 60 tons plastaffald til grønt brændstof. Det kommer til at give omkring 15 millioner liter brændstof om året.

Derfor var det også en stolt direktør for Quantafuel Skive, Rasmus Kærsgaard, der bød velkommen til forsamlingen.

- Alle ved, hvor fantastisk et produkt, plastic er, men alle ved også, hvilke udfordringer plastaffald giver. Der er mange virksomheder, der arbejder med at genanvende plast, men vi gør det på en anderledes måde, da vi tager hånd om det plast de andre ikke kan genanvende. Vi kan bruge det hele, og kan producere syntetisk brændstof på en måde, der udleder 90 procent mindre CO2 end traditionel udvindelse af brændstoffer, sagde direktøren.

- Nu er planerne på kort sigt at få bygget anlægget færdig, få gang i produktionen og bevise, at det kan lade sig gøre. På længere sigt har vi planer om at udvide produktionen til både det dobbelte og tredobbelte, fortalte han.

Showroom

Ambitionerne stopper dog langt fra ved at omdanne 180 tons dansk plastic om dagen, forklarede direktøren for Quantafuels norske hovedselskab, Kjetil Bøhn.

Han ser rejsegildet i Skive som en milepæl for det arbejde og den teknologi man siden 2007 har arbejdet på og som indtil videre kun er blevet afprøvet på et testanlæg i Mexico. Anlægget i Skive bliver første sted i verden med egentlig kommerciel produktion af den grønne diesel.

- Hele verden kigger på os, og jeg håber også, at I føler, at I er en del af noget vigtigt i dag. Det her bliver vores kommercielle showroom, der for alvor skal bevise, at teknologien virker. Med tiden skulle det gerne resultere i anlæg der er både 10 og 20 gange større rundt omkring i verden, lød det fra nordmanden, der også kunne høre borgmesteren Skive Kommune, Peder Kr. Kirkegaard, hilse projektet velkommen.

- Anlægget her kommer i sig selv måske ikke til nedbringe verdens CO2-udslip betragteligt, men tænk, hvis vi kan vise vejen ved at udvikle teknologien og en forretningsplan, der kan hjælpe os på vej mod en grønnere verden, lød det fra borgmesteren, der også glædede sig over en sidegevinst ved fremstillingen af grønt brændstof – nemlig overskudsvarmen, der skal komme Greenlab Skive-erhvervsparkens kommende beboer til gavn.
 

Vindmøllenaboer frygter syge borgere og stressede mink

Store vindmøller og lavfrekvent støj har fået borgerne omkring Nørre Økse Sø i Jammerbugt Kommune på barrikaderne. Projektet er godkendt af kommunen, men man håber, en klage til planklagenævnet kan ændre på tingene.

Stjernerenser får styr på ukrudtet

Med en ny stjernerenser kan Martin Skamriis, Lønstrup, få fat i ukrudtet uden at hive afgrøderne op, som striglen gjorde sidste år.

Fokus på kornkvaliteten – hele året rundt

Korrekt lagring af kornet og god foderhygiejne har afgørende betydning for foderkvaliteten og produktiviteten hos grisene.

Værkstedet er motoren i forretningen

Bredsgaard A/S i Kjellerup udvider deres værksted og tilføjer fem nye Claas servicevogne samt en Claas servicelastbil til servicetruppen.

Få overblik over transportomkostningerne

Transport af varer og afgrøder er en naturlig del af landbrugsproduktionen. Få overblik over omkostningerne med et Seges-værktøj.

Sydgården i Nibe har været med til Økodag fra begyndelsen

Igen i år er Ewald Kristensen, Nibe, vært på årets Økodag.

Ny, fuldautomatisk afgrødeomrører fra Bøvlingbjerg

En fuldautomatisk »Power Mix«-afgrødeomrører fra Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg ser nu dagens lys. Systemet sikrer en systematisk gennemrøring af hele stakken i et planlager.

Rejsegilde ved Vinderup Maskinforretning

Der var blå himmel, solskin og højt til loftet, da Vinderup Maskinforretning holdte rejsegilde på Mors, hvor de kunne fremvise et storstilet byggeri, som er klart til brug til efteråret.

Forsigtig optimisme for de nordjyske minkavlere

Mange nordjyske minkavlere er truet på levebrødet, da skindpriserne siden 2015/16 har været lave. Men det lykkes dog stadigvæk LandboNord at finde løsninger for minkkunderne.

Faunastriber skal igen hjælpe insekter

Landmændene skal igen i år inspireres til at give naturen en håndsrækning ved at plante faunastriber. Det er ideen bag et initiativ mellem LandboNord, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening
Side 1 af 39 (779 artikler)Prev1234567373839Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer