bannerPos

Konference om bioøkonomiske muligheder

Konferencen om bioøkonomi belyser blandt andet mulighederne i bioraffinering af græs. Arkivfoto
23-09-2020 10:03

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Projekterne er en del af Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi, og aktørerne spænder bredt – fra universiteter og vidensinstitutioner til kommercielle virksomheder.

- Bioøkonomiprogrammet og de resultater, der er opnået, er et eksempel på, hvad vi kan opnå, når partnerskaber arbejder sammen omkring konkrete problemstillinger relateret til regionale styrkepositioner. Det bliver en rigtig spændende konference, som sætter punktum for et godt og spændende regionalt bioøkonomiprogram og giver retning for de kommende års arbejde inden for dette felt, siger kontorchef i Regional Udvikling ved Region Midtjylland, Rolf Johnsen.

- Regions Midtjyllands program har bidraget til at modne og forretningsgøre spændende nye bioøkonomiprojekter, og det glæder os at se, at flere projekterne er godt på vej til at blive kommercialiseret, siger bioøkonomichef ved Seges, Lars Villadsgaard Toft.

- Projekterne viser, at der er et stort forretningsmæssigt potentiale ved den grønne omstilling, men også at der fortsat er et stort vidensbehov. Det gælder både i forhold til at sikre, at de bioraffinerede produkter er konkurrencedygtige, og ikke mindst at kvaliteten er på linje med sammenlignelige produkter, siger erhvervskoordinator Margrethe Høstgaard fra DCA, Aarhus Universitet.

Bioraffinering af græs

Programmet på konferencen belyser blandt andet fra flere vinkler mulighederne i at udvikle grøn bioraffinering fra græs og arbejdet med biogas-produktion, mens udvikling af grøn biomasse til fødevarer, og biobaserede vækstsubstrater til planteproduktion også er nogle af de aktiviteter, der vil blive præsenteret.

Udviklingsprogrammet har bidraget til at udvikle en række projekter, der efterfølgende har modtaget tilskud fra Grønt Udvikling og demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Blandt andet har det konsortium, der netop har modtaget tilskud til etablering af et prototypeanlæg til grøn bioraffinering på Ausumgaard i Vestjylland, fået etableret det nødvendige faglige udgangspunkt gennem blandt andet Region Midtjyllands bioøkonomiprogram.

Region Midtjyllands bioøkonomiprogram har været administreret og opereret i samarbejde mellem Agro Business Park, DCA, Aarhus Universitet og Seges.

cc

Konference om bioøkonomi

En konference på Foulum sætter fokus på bioøkonomi.

Mandag den 26. oktober, Kl. 9.30-17

Aarhus Universitet, Foulum, store auditorium, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

Online deltagelse er også mulig

Tilmeldingsfrist: 19. oktober

0

- Fødevareministeren burde stå hernede og tage ansvar

Formanden for pelsdyravlerforeningen på Gjøl var ikke tilfreds med, at alt ikke var clearet, før Fødevarestyrelsen, politi og hjemmeværn rykkede ud for at aflive de første mink.

Ny start i kendte lokaler

Selvom medarbejdere, maskiner og ydervægge er de samme som de sidste mange år hos maskinforretningen i Støvring, er der sket mange forandringer, siden man åbnede under Brdr. Thorsen 1. maj.

Fra montør til afdelingsleder i to afdelinger

Danmarks største maskinhandel, Semler Agro, overdrog sidste sommer stafetten i de to jyske afdelinger i Viborg og Redsted til den erfarne Semler Agro-mand Tony Pinholt. Nu kan den nye afdelingsleder se tilbage på et begivenhedsrigt år, der har rustet begge afdelinger til fremtiden.

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.
Side 1 af 97 (1938 artikler)Prev1234567959697Next