bannerPos

En containerløsning som passer sig selv

Svineproducent Søren Buus Andersen (til højre) har investeret i et ETA biomasseanlæg. Fyret er leveret af Kent Kristiansen fra BG Biovarme og opsat i en container af Niels Alfred Larsen (til venstre). Foto: Tenna Bang

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
18-10-2019 13:50
Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Landmanden glæder sig over, at fyret passer sig selv, og han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Det er som juleaften når Søren Buus Andersen træder ind i sin nye 40 fods container med alugulv, LED-lys og hvidmalede vægge. Selv om han er gået ind ad døren flere gange de seneste tre uger, bliver han draget hen mod det nye fyr med den velkendte gule ETA-farve og skærmen, som overvåger fyret døgnet rundt.

- Det er opbygningen, designet og kvaliteten. Det ser indbydende ud. Prøv at se det finish og skærmen; ethvert menneske bliver helt salig, når de har en flad, lækker skærm, man kan trykke på, og hvor man kan se det hele fra sin telefon hjemme i sofaen også. Det er bare lækkert, lyder det fra Søren Buus Andersen, som har investeret i en ETA-biomassekedel til en af sine tre svineejendomme i Ajstrup i Nordjylland. 

Ejendommen huser årligt 30.000 smågrise fra 7-30 kilo, som tidligere fik varmen fra et pillefyr, der hver weekend, når flere stier skulle tørres efter vask, blev suppleret af et oliefyr, som blot fem år forinden stod for hele opvarmningen af ejendommen. 

Kapacitet på 110 kilowatt

Det nye fyr har kørt i omkring tre uger og kun nået omkring 40 procent af sin topkapacitet. Og det endda med tre nætter med frost.

Fyret hedder E-Hack og er på 110 kilowatt og leveret af BG Biovarme, som holder til på Fyn, og døgnet rundt kan overvåge Søren Buus Andersens fyr og hjælpe ham for eksempel med manuelle indstillinger. 

Det hele er i en stor containerløsning, som Niels Alfred Larsens smede- og maskinværksted har stået for. Niels Alfred Larsen er fast mand, når BG Biovarme skal have opsat et anlæg, uanset hvor i landet kunden bor.

I den ene ende af containeren er der et påslag med hydraulisk hæv-bart tag, hvor Søren Buus Andersen fylder egenproduceret flis i – der kan være omkring 20 kubikmeter og fyldes lige nu op cirka én gang om ugen.

Inden i containeren er selve anlægget og et lille påslag til foderkridt. En ting, som er nødvendigt for at asken bliver fin og porøs og ikke klumper.

Rester fra planteproduktion

Det nye biomassefyr æder ikke kun flis, men også restaffald fra Søren Buus Andersens planteproduktion. Her renses alt kornet inden det bliver til smågrisefoder og støv, avner og strå blandes i flisrationen på forpladsen, inden det hældes i påslaget. 

- Det er smart. Nu bliver det hele brugt, og den tanke kan jeg rigtig godt lide; både at man bruger restaffaldet, men også asken igen, forklarer Søren Buus Andersen, der selv opkøber restaffald fra raps, som ligeledes bruges til at fyre med.

Med investeringen i det nye biomassefyr er det 100 procent slut med at bruge olie på ejendommen.

- Her er kapaciteten stor nok til at opvarme det hele. Jeg vil endda kunne bruge noget af varmen til at tørre korn med til høst, hvor behovet i staldene ikke er så stort, fortæller Søren Buus Andersen. 

Det skyldes blandt andet to store tanke, som rummer 3.000 liter varmt vand, der kan gemmes til stalden kalder på varme og fungerer som en form for batteri. Når der bliver brugt af »batterierne«, starter fyret automatisk op.

En god investering

I oliefyrets tid kostede det omkring 160.000 kroner årligt at opvarme stalden. Da pillefyret kom til faldt omkostningerne til omkring 90.000 kroner og med det nye ETA-anlæg forventer Søren Buus Andersen omkostninger for omkring 45.000 kroner.

- Et ETA-anlæg er i den dyrere ende, men over tid er det en god investering, fortæller Kent Kristiansen fra BG Biovarme.

- Men noget af det, som for alvor gør det til en god investering for Søren Buus Andersen er, at han selv producerer flisen og kun skal leje en flishugger. Alt andet klarer han selv, siger Niels Alfred Larsen, som også står for at servicere anlægget.

En containerløsning tilsvarende Søren Buus Andersens koster omkring 425.000-450.000 kroner plus montering.

Dansk fokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd været i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

Bundlinjen skal være bundsolid

Det er ikke nok, at en investering kun gavner produktionen. Den skal også gavne økonomien, siger Anders Harck, som er en af talerne til Landbrugskonferencen i Silkeborg.

DSV Frø præsenterer rekordresultat

Omsætningen voksede 29 procent og regnskabsåret 2018/19 endte med et resultat efter skat på 16,2 millioner kroner – 7 millioner mere end sidste år.

Ærter og hestebønner frem for kød

Ulrich Kern-Hansen har siden 1994 produceret kød og pålæg igennem virksomheden Hanegal, men ser ingen fremtid for kødproduktion. Derfor opfordrede han forleden Agri Nords økologer til at dyrke protein via ærter og hestebønner, som han selv vil forarbejde i et nyt firma.

Mere arbejde og mere frihed med fordobling

Anders Nøhr har netop færdiggjort sin nye stald, der skal give plads til 21.148 skrabehøns, som kommer til at fordoble ægproduktionen på gården ved Klejtrup.

Foredrag og infomøde om kosttilskud

Mælkeproducent Albert Scherphof, Skive, har i en årrække haft ondt i sine knæ. I dag spiser han kosttilskud og er ikke længere forpint. Sammen med professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen, vil de hjælpe andre med ondt i deres led ved et arrangement den 2. december på Skive Bibliotek.

Vaccinér polte mod transportsyge

Flere svineproducenter med egen opformering bør vaccinere polte mod transportsyge.

Mejeri er specialiseret i hvide oste

Nordex Food driver Nørager Mejeri A/S i Himmerland plus et mejeri i både Østrig og Rumænien. Fælles for dem alle er, at de er specialiseret i hvide oste.

Reka fejrer 40 års jubilæum

Reka overtog lokalerne i Aars for 40 år siden med henblik på at producere minidozere. Det kom de aldrig til, men er i dag en af landets førerende producenter af biomasseanlæg.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.
Side 1 af 61 (1204 artikler)Prev1234567596061Next