bannerPos

Efterafgrøder bør altid nedvisnes med glyphosat før pløjefri såning

En kraftig efterafgrøde af olieræddike og honningurt, som er omharvet i efteråret. – De nyspirede rodknolde får en glyphosat-sprøjtning snarest, fortæller driftsleder Ulrich Hansen på Løvenborg gods på Vestsjælland. Foto: Jørgen P. Jensen.
14-03-2019 08:37

- Mange har fået en grim overraskelse af især meget enårig rapgræs, hvor sprøjtning med glyphosat er undladt. Mit råd er derfor at nedvisne efterafgrøder snarest, lyder det fra Erik Sandal, LMO.

De danske efterafgrødemarker har nok aldrig stået flottere og bedre udviklede end dem, der blev etablerede her i efteråret. 

Det påpeger chefrådgiver i LMO, Erik Sandal, til FRDK. Han ser dog også en udfordring i de kraftige efterafgrøder.

- Vi har nok heller aldrig oplevet så store udfordringer med at få etableret afgrøder pløjefrit i efterafgrøderne, som vi formentlig står overfor her i foråret.

Erik Sandal opfordre kraftigt til at man går ud og vurderer situationen i efterafgrøderne nu i de tidlige forårsdage.

- Er efterafgrøden helt nedvisnet af frosten? Er efterafgrøderne begyndt at skyde igen? Hvordan med både tokimbladet og græsukrudt i bunden?  

Nye skud fra rodknold

En af udfordringerne er, at få omsætningen af plantemassen i gang, så den nye afgrøde kan få gavn af den store mængde kvælstof, som efterafgrøderne har opsamlet. 

- Hvor efterafgrøden består af græsser eller korn må rådet være at få nedmuldet efterafgrøden, så snart det er muligt.

Hvor efterafgrøden består af olieræddike er det meste af bladmassen allerede tabt på jorden og omsætningen er formentlig i gang. 

- Mange steder står stængler og rodknolde dog tilbage og nogle steder kommer der nye skud fra rodknolden, påpeger Erik Sandal.

- Også her må rådet være at få plantematerialet slået i stykker, så omsætningen kan begynde. En anden udfordring ved den situation, vi har i en del marker, er, at især stængler fra olieræddike lige nu virker meget seje og dermed kan risikere at slæbe i såmaskinen.

Nedvisning med glyphosat

Før pløjefri etablering om foråret, bør du som udgangspunkt altid anvende glyphosat til nedvisning. 

- Dette gælder også, selv om man synes marken er ukrudtsfri, understreger Erik Sandal.

- Mange har fået en grim overraskelse af især meget enårig rapgræs, hvor sprøjtning med glyphosat er undladt. Mit råd er derfor at nedvisne efterafgrøder snarest.

 Spørgsmålet er hvilken dosis, der skal anvendes.

- Udgangspunktet kan være fra 360 g aktivt stof til 1.100 g pr. ha. Højeste dosis, hvor der er stort tokimbladet ukrudt eller hvor du ved, der er væselhale i marken. 

- Den laveste dosis anvendes, hvor der kun kan findes ganske lidt græsukrudt i bunden af en tæt afgrøde. Et udgangspunkt på 540-720 g glyphosat pr. ha, vil gøre god fyldest i de fleste tilfælde.

God effekt ved friske skud

Erik Sandal påpeger også, at hurtig nedvisning og optagelse fremmes ved at tilsætte ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel samt sprøjte på dage med god temperatur og sol.

- Der skal altid behandles på tørre planter for at sikre virkningen. Der er tilfælde, hvor behandlinger på våde planter tidligt på dagen har svigtet.

Effekten på ikke nedvisnede olieræddiker vil være meget afhængigt af, hvordan planten ser ud. 

- Er der tale om planter, som består af friske skud fra roden, vil nedvisning have en rimelig effekt med 720 g glyphosat pr. ha, mens man formentlig ikke får noget ud af at sprøjte på halvvisne slatne planter uden vækst, siger Erik Sandal.

Binder glyphosat

Hvor man råder over såmaskiner med skiveskær, vil man som oftest kunne så direkte efter nedvisningen. 

- Er der nedvisnet en stor plantemasse - for eksempel en græsefterafgrøde - bør der gå mindst 14 dage fra nedvisning til såning anbefaler Erik Sandal. 

Dette skyldes at glyphosaten binder sig til det organiske materiale og i nogle tilfælde kan hæmme spiringen. 

- Uanset hvad, må vi nok forudse, at der flere steder vil fremkomme nyfremspiring af efterafgrøden – særligt hvor olieræddiken har dannet store rodknolde. 

Problem i hestebønner

I korn bør disse relativt let kunne bekæmpes, men særligt i hestebønner vil dette kunne givet et stort problem. 

- Hvor du sår hestebønner efter kraftige efterafgrøder, bør du derfor være særlig opmærksom på at få olieræddiken bekæmpet ved effektiv nedvisning.

Erik Sandal hører gerne om de kraftige efterafgrøder giver udfordringer ved pløjefri såning.

- Vi mangler en del erfaringer her, og jeg vil opfordre alle til at komme med deres erfaringer, så vi kan blive klogere i samlet flok, slutter han.
 

0

Trådløs forbindelse og gradueret tildeling

Väderstads Spirit såmaskiner fås i år med trådløs Isobus-opkobling.

Ansøgning om byggetilladelse foregår i 3 trin

Myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og ansøgning om nedrivningstilladelse er ikke klaret med byggetilladelsen alene. Det er meget vigtigt at have overblik over alle 3 trin inden man går i gang, så man ikke kommer i problemer ved afslutningen af byggeriet.

Gennemgå staldanlægget inden køb

I forbindelse med køb af ejendom er der mange ting, der skal følges op på og kontrolleres, inden den endelige underskrift kan sættes. Som byggerådgiver har man fokus på bygningerne, men også på det potentiale og de muligheder der kan være på ejendommen. Derfor anbefaler Velas en bygningsgennemgang og en potentialevurdering

Markdemoer i en corona-tid

Livestreaming, videomøder, rundvisning og selvstudier er nogle af de metoder, Sagro har grebet fat i, for stadig at kunne dele ud af deres viden fra demonstrationsarealerne i marken.

Med kærlig hilsen – din landmand

Blomstermarker ved Holstebro og Struer er til fri plukning.

Skadedyrsbekæmpere er flyttet ind hos landmand på Mols

Før sked de ned ad væggen og gylpede på gulvet, nu har to redekasser gjort tårnfalkene hos Jørn Ivar Mikkelsen til økologiske skadedyrsbekæmpere uden gener.

Mobilt anlæg fremstiller såsæd til enkornssåning

Gl. Buurholt har udvidet flåden og kan nu også tilbyde et mobilt anlæg, som kan sortere såsæd til enkornssåning. Det vil sige en kernestørrelse på mellem kernestørrelse på imellem 2,5 og 3,3 millimeter.

Dansk mælkeproducent oplever akut mangel på arbejdskraft i New Zealand

Landbruget i New Zealand mangler lige nu 5.000 medarbejdere. De er på grund af corona strandet i deres hjemland, da de tog hjem på ferie inden virussen brød ud. Danske Lone Sørensen fortæller her om situationen for mælkeproducenterne.

Fra robothader til robotelsker

Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.

Køerne æder det friske græs før alt andet

Køerne elsker det friske græs på foderbordet i Østhimmerland ved Lars Sommer. Et foderkoncept, som gerne skal give en lavere fremstillingspris og måske et hak opad på ydelsen.
Side 1 af 88 (1758 artikler)Prev1234567868788Next