bannerPos

Nedtrykkende regnskabsresultater for 2018 – opmuntring i 2019

Det var knap så gode resultater som sidste år, Landbo Limfjord kunne præsentere, da de fremlagde de estimerede regnskabsresultater for 2018.

Tenna Bang

Journalist
24-01-2019 08:08
Mens svineproducenterne fra 2017 til 2018 har været på en historisk rutsjebanetur, er det gået mere jævnt for sig hos mælkeproducenterne. Sådan lød det, da Landbo Limfjord fremlagde de estimerede regnskabsresultater for 2018 og kiggede ind i krystalkuglen for 2019.

Sidste års økonomimøde ved Landbo Limfjord, Skive, var med smilene helt oppe under ørerne, da økonomikonsulenterne kunne præsenterede de dengang estimerede regnskabsresultater for 2017. Smilene sad dog knap så højt, da 2018-tallene blev præsenteret.

For over hele linjen går både svine- og mælkeproducenterne ud af 2018 med ringere resultater end året før. Værst ser det ud for soholderne, som kommer ud af 2018 med et underskud på godt en million kroner.

Historisk bump

Kigger man ind til søerne i svinestalden, har producenterne været på noget af en rutsjetur.

- 2017 var et fuldstændig fantastisk år, men vi er da virkelig kommet ned på jorden igen, sagde Leif Lang og henviste til et dækningsbidrag pr. årsso, som er gået fra godt 7.000 kroner i 2017 til omkring 3.000 kroner i 2018.

- Vi har aldrig før set så stort et udsving på så kort tid, konstaterede han.

For at være kommet fra et overskud på godt 2,5 millioner kroner i 2017, i en besætning med 800 årssøer, viser tallene for 2018 et underskud på godt en million kroner.

Et gennemsnitligt dækningsbidrag fra 2010 til 2018 er på 4.650 kroner, mens forventningerne til næste år er lidt højere, nemlig 5.043 kroner pr. årsso.

I en besætning med 800 årssøer forventer landboforeningen et overskud på godt 600.000 kroner i 2019.

Slagtesvin i økonomisk ubalance

Slagtesvineproducenterne havde i 2017 et dækningsbidrag på omkring 150 kroner pr. slagtesvin. De estimerede regnskabsresultater viser at 18-tallene ender på godt 80 kroner pr. slagtesvin.

Ser man på noteringen i 2018 inklusiv efterbetaling, måned for måned, sammenlignet med hvad noteringen skulle have været for, at der var økonomisk balance, ser man også to streger langt fra hinanden.

- Ikke en eneste måned er der økonomisk balance i 2018, hvilket så fuldstændig anderledes ud i 2017, sagde Leif Lang og henviser til, at 2019 desværre også er startet med et indtjeningsbarometer, som ikke er i balance.

Et ti-års gennemsnit, fra 2010 til 2018, viser et dækningsbidrag på 118 kroner pr. slagtesvin. 

Forventningerne til 2019 er godt 120 kroner pr. slagtesvin.

- Der er heldigvis udsigt til bedre priser. Samtidig har vi har nu haft 17 måneder med underskud, og ser man rent historisk på det, vil der nu igen komme en periode med overskud, lød det.

Regnskabsresultater fra 2017, 12.000 slagtesvin, viser at 2017 endte med et overskud på 675.000 kroner, mens de estimerede resultater for 2018 siger minus godt en halv million kroner. Spåkuglen for 2019 spår et overskud på 765.000 kroner.

Jævnt ko-år

Også på kvæg-fronten var smilene fra sidste års økonomimøde glattet ud til en mere neutral stilling.

Økonomikonsulent Jacob Jessen benævnte 2017 som et exceptionelt og fantastisk år, mens 2018 blev betegnet som mere jævnt for mælkeproducenterne.

Dækningsbidraget pr. årsko inklusiv opdræt var i 2017 14.820 kroner for en ejendom med omkring 200 køer. De estimerede tal viser et dækningsbidrag på 12.329 kroner i 2018 og en forventning til 2019 på 12.467 kroner.

Et gennemsnit af årene fra 2009 til 2018 viser et dækningsbidrag pr årsko på 10.884 kroner.

- Vi har set et 2018 i nogenlunde økonomisk balance, sagde Jacob Jessen, som spår, at mælkeprisen i 2019 vil få et hak opad, blandt andet fordi produktionen i Frankrig, Tyskland og Holland er faldene.

Der forventes en nulpunktspris på mælk på omkring 241 øre i 2019. I 2018 er den estimeret til 253 øre, som i høj grad skyldes manglende udbytter og højere energipriser.

En besætning med 170-250 årskøer kom ud af 2017 med et overskud på godt en million kroner, mens resultatet for 2018 ventes på godt 300.000 kroner. Forventningerne til 2019 er et overskud på 683.000 kroner.
 

Landmænd bør spare op til pension

Allerede når en ung landmand etablerer sig, skal han starte med at spare op til sin pension. Sådan lyder rådet fra Agri Nord, der møder en del landmænd, der ikke har sparet op til alderdommen.

Fasthold din konkurrencekraft

De fleste danske landmænd producerer til et pristagermarked, og vinderne i dette marked er dem, som kan holde den laveste fremstillingspris på salgsproduktet. Hvordan ligger du i dette konkurrenceprægede marked og hvor finder du dine indsatsområder?

EU-kandidater så på naturpleje

Venstres spidskandidat til EP-valget, Morten Løkkegaard, var onsdag på besøg på Harboøre Tange. Partiets kandidat i Midt- og Vestjylland, Erik Poulsen, havde inviteret ham ud på vestkysten for at præsentere nogle af de udfordringer, som optager vestjyderne.

De unge må ikke tale sig selv ned

100 spørgelystne jordbrugsteknologstuderende mødte op da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kom forbi til en snak om arealudnyttelse, generationsskifte, skovrejsning og bæredygtighed.

Kvæg- og svinefolk på efteruddannelse i Aarhus

Ansatte i kvæg- og svinebranchen kommer langvejs fra for at blive klogere på husdyrernæring på Erhvervsakademi Aarhus.

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.
Side 1 af 44 (862 artikler)Prev1234567424344Next