bannerPos

Skovrejsning og klimaet

Debatindlæg

25-05-2019 13:48
Klimaet er et af de store emner i valgkampen, men der mangler politisk vilje til mere skovrejsning, der kan gøre en forskel.

Af Søren Paludan, skovrider og landskabskonsulent

DEBATINDLÆG Som den svenske pige Greta Thunberg på 16 år siger, at hvis ikke vi gør noget for klimaet nu, har hun, når hun er 26 ikke en fremtid og hun fortsætter: »Det samme gælder hele verdens børn og unge i dag«. 

Skovrejsning kan gøre en forskel. Det betyder, at os der har muligheden, kan gøre en forskel. Enhver forandring begynder hos den enkelte. Tænk hvis vi som 26-årige havde fået at vide, at vi ikke havde en fremtid. Vi har et kæmpe ansvar.

Én hektar nyplantet skov lagrer 5-20 tons CO2 om året. En gennemsnitsdansker forbruger cirka én ton CO2 om året. fem hektar skov kan altså »nulstille« 100 danskeres CO2-forbrug. Hvis vores skovareal bare skal stige med én procent om året svarende til 5.000 hektar ny skov. Det er tal, der flytter på den enkelte og på Danmarks CO2-regnskab.

Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år så længe vedmassen opbygges, måske en periode på 50-100 år. Og i det omfang, vi fælder og sælger træet til møbler eller konstruktion, bindes CO2 i yderligere mange år. 

Meget afhænger af vores politikere, og de skal rykke hurtigt. De seneste fem år kunne vi have plantet dobbelt så meget skov, hvis der havde været vilje til at sætte ekstra penge på skovrejsningsordningen. Alene sidste år fik kun halvdelen af ansøgerne tilsagn.

Mange argumenter

Valgkampen er i fuld gang, og det betyder, at det lovgivningsmæssige går i stå. Den nye bekendtgørelse for tilskud til skovrejsninger er pt. ikke helt færdig. Derfor forventes der ikke at være en officiel udmelding fra Landbrugsstyrelsen før midten af juni – og fristen er 30. august 2019. 

Der kræves, at godkendelser fra kommunen skal være på plads før ansøgning. Vil man være med i årets runde, skal man derfor skynde sig. 

Hvis Landbrugsstyrelsen og politikerne ønsker mere skov, kan man udskyde ansøgningsfristen og sørge for ekstra penge på ordningen. Begge dele er muligt, da der er masser af ubrugte midler på de ordninger, der skal understøtte vandmiljøplanen. 

Klimaet er måske det allervigtigste argument for at plante skov. Der er dog også mange andre argumenter i en skovs favør – bedre jagt, øget herlighedsværdi og daglig glæde og oplevelser samt en øget ejendomsværdi. 

Øget biodiversitet er jf. den seneste FN-rapport også fundamentalt for os mennesker og ikke bare for naturen. Mange bilister har nok lagt mærke til, at der efterhånden ikke er insekter på forruden. Det er skræmmende. Her kan skov gøre en forskel.

Hvad Martin Luthers sagde for 500 år siden, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jorden ville gå under i morgen. »Så ville jeg plante et træ«. De ord kan vi stadig lære af i dag.

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

175 gæster oplevede fremtidens topsorter på Mors

Fremtidens sorter var på programmet da Vestjyllands Andel holdt markvandring på Peterslund på Mors.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Succesfuldt åbent hus

Almas måtte forleden ud og købe flere grillpølser og drikkevare da flere end ventet kom til åbent hus i Hvam.

Velbesøgt Agri Farm Day

600-700 nordjyder lagde vejen forbi Agri Farm Day ved Aalborg.

Faste kameraer optimerer i stalden

Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Traditioner i Løgstør

Lørdag den 15. juni er der dyrskue i Løgstør. Et skue med landbrugsdyr og et særligt fokus på sund og hurtig mad.

Så er der dyrskue i Skive

Den 15. juni er det 14. gang MidtWest Farmshow løber af stablen.

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Arealet med faunastriber er blevet fordoblet i år

Landmænd i rådgivningsvirksomheden Sagros område har i år sået faunastriber, der vil kunne dække en to meter bred blomsterstribe fra Skagen til grænsen
Side 1 af 46 (901 artikler)Prev1234567444546Next