bannerPos

Skovrejsning og klimaet

Debatindlæg

25-05-2019 13:48
Klimaet er et af de store emner i valgkampen, men der mangler politisk vilje til mere skovrejsning, der kan gøre en forskel.

Af Søren Paludan, skovrider og landskabskonsulent

DEBATINDLÆG Som den svenske pige Greta Thunberg på 16 år siger, at hvis ikke vi gør noget for klimaet nu, har hun, når hun er 26 ikke en fremtid og hun fortsætter: »Det samme gælder hele verdens børn og unge i dag«. 

Skovrejsning kan gøre en forskel. Det betyder, at os der har muligheden, kan gøre en forskel. Enhver forandring begynder hos den enkelte. Tænk hvis vi som 26-årige havde fået at vide, at vi ikke havde en fremtid. Vi har et kæmpe ansvar.

Én hektar nyplantet skov lagrer 5-20 tons CO2 om året. En gennemsnitsdansker forbruger cirka én ton CO2 om året. fem hektar skov kan altså »nulstille« 100 danskeres CO2-forbrug. Hvis vores skovareal bare skal stige med én procent om året svarende til 5.000 hektar ny skov. Det er tal, der flytter på den enkelte og på Danmarks CO2-regnskab.

Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år så længe vedmassen opbygges, måske en periode på 50-100 år. Og i det omfang, vi fælder og sælger træet til møbler eller konstruktion, bindes CO2 i yderligere mange år. 

Meget afhænger af vores politikere, og de skal rykke hurtigt. De seneste fem år kunne vi have plantet dobbelt så meget skov, hvis der havde været vilje til at sætte ekstra penge på skovrejsningsordningen. Alene sidste år fik kun halvdelen af ansøgerne tilsagn.

Mange argumenter

Valgkampen er i fuld gang, og det betyder, at det lovgivningsmæssige går i stå. Den nye bekendtgørelse for tilskud til skovrejsninger er pt. ikke helt færdig. Derfor forventes der ikke at være en officiel udmelding fra Landbrugsstyrelsen før midten af juni – og fristen er 30. august 2019. 

Der kræves, at godkendelser fra kommunen skal være på plads før ansøgning. Vil man være med i årets runde, skal man derfor skynde sig. 

Hvis Landbrugsstyrelsen og politikerne ønsker mere skov, kan man udskyde ansøgningsfristen og sørge for ekstra penge på ordningen. Begge dele er muligt, da der er masser af ubrugte midler på de ordninger, der skal understøtte vandmiljøplanen. 

Klimaet er måske det allervigtigste argument for at plante skov. Der er dog også mange andre argumenter i en skovs favør – bedre jagt, øget herlighedsværdi og daglig glæde og oplevelser samt en øget ejendomsværdi. 

Øget biodiversitet er jf. den seneste FN-rapport også fundamentalt for os mennesker og ikke bare for naturen. Mange bilister har nok lagt mærke til, at der efterhånden ikke er insekter på forruden. Det er skræmmende. Her kan skov gøre en forskel.

Hvad Martin Luthers sagde for 500 år siden, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jorden ville gå under i morgen. »Så ville jeg plante et træ«. De ord kan vi stadig lære af i dag.

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next