bannerPos

Landbruget møder veganere til dialogmøde

Den 13. til den 14. september er der Bæredygtighedsfestival i Aalborg. Her vil man blandt andet kunne komme til dialogmøde med Agri Nord og Danmarks Veganske Forening fredag den 13. i Kedelhallen i Nordkraft.
10-09-2019 06:36
Sammen med Danmarks Veganske Forening har Agri Nord arrangeret et dialogmøde som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Fredag den 13. september mødes formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, og formand for Danmarks Veganske Forening – Aalborg, Sebastiaan Schlappi til et dialogmøde.

Det sker fra klokken 15-16 i Kedelhallen i Nordkraft midt i begivenhedernes centrum under Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Formålet er at finde punkter, som veganerne og landmændene er enige i.

- Der er helt sikkert noget, vi ikke kan blive enige om, men hvis vi kan finde frem til en række punkter, vi kan blive enige om, så kan vi flytte tingene, siger Agri Nords formand, Carl Christian Pedersen og tilføjer:

- Vi er nødt til at lytte til de forbrugere, der fravælger kød i deres kost, for det er en stadig stigende forbrugerskare, og vi skal se, om vi kan imødekomme de forbrugere på en anden måde. Måske kan vi dyrke nogle af de planter, de har brug for.

Agri Nord fortsætter dermed en strategi, der blev søsat ved sidste års festival, hvor der var dialogmøde med Greenpeace i Agri Nords egne lokaler i Aalborg.

- I år har vi valgt at flytte mødet helt ind i centrum af byen for at komme så tæt på forbrugeren som muligt, siger han.

 

Dyrenes stemme

Danmarks Veganske Forening var straks med på ideen om et dialogmøde, da lokalformand Sebastiaan Schlappi blev kontaktet af Agri Nord.

- Vi deltager, fordi det er vigtigt at give dyrene en stemme, og fordi animalsk fødevareproduktion er afhængig af millionvis af ubetalte arbejdere uden overenskomst: dyrene. Derudover er landbruget og produkterne herfra forbundet med store risiko for vores sundhed, miljø og klima, siger Sebastiaan Schlappi og tilføjer:

- Vi håber, at vi kan række folk en gulerod frem for pisken, og derved kan få folk til at genoverveje, hvem og hvad der påvirkes af den mad, vi spiser i Danmark.

Gæsterne på festivalen kan møde både Agri Nord og Danmarks Veganske Forening til dialogarrangementet, og begge foreninger vil også være at finde på bæredygtighedsfestivalens marked den 13. og 14. september.

På vej mod et CO2-neutralt æg

Dava Foods har en vision om at producere et CO2-neutralt æg. Vejen derhen er mange små delmål, blandt andet æggebakker af græs.

Per blev papirfri og slap for flere timer på kontoret

Mælkeproducent Per Pedersen fra Ørum Djurs er blevet papirfri. Han startede for to år siden med at bruge regnskabsprogrammet Summax, og det har givet ham væsentligt kortere tid på kontoret.

Regulativet for Gudenåen er ikke overholdt

Et advokatfirma dokumenterer, at vandføringsevnen i Gudenåen er forringet fra 1997 til 2011. Det betyder, at kommunerne ikke har overholdt regulativet for Gudenåen, lyder det i en rapport, som Danske Vandløb netop har indsendt til de fire berørte kommuner.

Vestjyllands Andel flytter hovedkontor

Vestjyllands Andel flytter i starten af næste år hovedkontor fra den nuværende placering i Ringkøbing til Industrivej Nord 9B i Birk Centerpark i Herning.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Vejret sætter en stopper for planlagte jordprøver

På Djursland er kun lidt over halvdelen af de planlagte jordprøver blevet udtaget. De store mængder vand gør det umuligt at køre på arealer med lerjord.

Lodsejere kan forebygge naboklager over solceller

Ved at tænke naboerne ind i et solcelle-projekt kan lodsejere forebygge klager, som kan bremse projektet. Det vurderer miljørådgiver i Agri Nord, Carsten Aarup.

25 år med læssemaskiner

Som en af de første fik Finn Aagesen øjnene op for alle kvaliteterne ved en minilæsser som hjælp til arbejdet i stalden, og nu er det 25 år siden, han og virksomheden Farsø Maskinhandel A/S fik forhandlingen af Schäffer læssemaskiner.

ATV’er og scootere til landbruget i 25 år

Mens ATV’er og højtryksrensere er en gængs vare til Østervrå Motor- og Cykelcenters landbrugskunder, investerer flere landmænd også i scootere til medarbejderne.

Nærhed frem for servicebiler

Forleden holdt Vinderup Maskiner åbningsreception i sine nybyggede lokaler på Mors. Et byggeri, der altid har været førsteprioritet for direktør Jan Pedersen, der ikke ser servicebiler som et alternativ til permanent tilstedeværelse på limfjordsøen.
Side 1 af 64 (1263 artikler)Prev1234567626364Next