bannerPos

Heller ikke dyrskue i Fjerritslev i år

Corona-krisen har spændt ben for årets dyrskue i Fjerritslev. Arkivfoto
26-03-2020 07:57

På grund af den nuværende Covid-19 situation i Danmark, har LandboNord besluttet at aflyse dette års Fjerritslev Dyrskue, som skulle have været afholdt den 16. maj.

Mens Landbrugsmessen på Gl. Estrup var først til at aflyse året arrangement, har LandboNord fulgt trop. De omfattende forberedelser til dette års dyrskue i Fjerritslev er således blevet stoppet, da dyrskueudvalget og LandboNords ledelse har besluttet at aflyse dette års dyrskue. Uvisheden om Covid-19 situationen i Danmark til maj, er simpelthen for stor.

- Med under to måneder til Fjerritslev Dyrskue, og med Danmark næsten lukket ned, her ved foden af kurven for smittede af coronavirus, ser vi ikke anden udvej end at vi desværre må aflyse Dyrskuet i Fjerritslev. Planlægningen er allerede godt i gang, men vi ved ikke, hvor mange der vil være berørte af smitten den 16. maj. Derfor standser vi planlægningen nu, og ser frem til at holde et flot dyrskue i 2021, siger formanden for Fjerritslev Dyrskueudvalg, Ole Larsen.

 Usikkerhed om Hjørring Dyrskue

LandboNord er både arrangør af det nu aflyste dyrskue i Fjerritslev og Hjørring Dyrskue den 19. og 20. juni. Hvorvidt det også skal aflyses, var ved redaktionens deadline endnu for tidligt at sige.

- Vi følger situationen meget tæt, og i dyrskuebestyrelsen er vi nu i alvorlige overvejelser, om det bliver muligt at afholde vores store dyrskue i Hjørring. Lige nu ser vi tiden an, siger bestyrelsesformand for Hjørring Dyrskue, Lars Mellemkjær.

Dyrskuerne er ikke de eneste LandboNord-arrangementer, som er blevet berørt af Covid-19. Ligesom alle andre L&F-foreninger blev generalforsamlingen i marts måned også udskudt på ubestemt tid.

- Det er super ærgerligt med aflysninger og udsættelser, men i LandboNord har vi valgt at følge myndighedernes opfordring om at tage ekstraordinære forholdsregler. Foreningsarbejdet fortsætter på fuld damp - men på afstand. Vi håber, at tiltagene vil være med til at skåne så mange mennesker som muligt, så vi hurtigst muligt kan genoptage en normal hverdag, siger Lars Mellemkjær.

0

Succes i græsset

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har netop afsluttet deres KUHN Grass Machines Roadshow. Det var velbesøgt af maskinstationer og bedrifter med interesse i græs. MI anslår der har været mellem 300-400 besøgende på turen gennem Danmark.

Når der er gået penge i spildevandet

Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.

Høsten nærmer sig

Høsten er en fantastisk tid, hvor resultatet af årets indsats kan registreres. Det er imidlertid også en meget travl tid, og derfor er det vigtigt at forberede den grundigt.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i nyt domicil i Fredericia. Når flytningen og sammenlægningen i virksomheden er fuldendt efter sommerferien, vil 350 medarbejdere have deres daglige gang i det nye hovedsæde i Fredericia

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.

Arealscreening giver det bedste solcelleprojekt

Med en arealscreening kan en kommende solcellevært sikre sig den bedste pris og få mest muligt ud af projektet.
Side 1 af 86 (1702 artikler)Prev1234567848586Next