bannerPos

Velfærdskrav kan kamme over

- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret, siger Kaare Larsen om at indfri myndighedskrav til dyrevelfærd.

Redaktionen

23-01-2020 07:25
Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

REGELTYRANNI: - Jeg er elendig til at have syge dyr. Det kan godt være, at der går 330 kreaturer derude, men det er det dyr, som har det skidt, som kører i hovedet hele tiden.

Det siger Kaare Larsen om sin tilgang til dyrevelfærden hos hans produktionsdyr i malkebesætningen på Brunbjerggaard.

- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret. Hvis man er halvsyg og har ondt i benet, er det så fedt at blive kørt et eller andet sted hen, hvor man skal stå på benene hele vejen? Nej vel? Og så gør vi det ikke. Så enkelt er det, siger han efter et akut telefonopkald under interviewet fra en medarbejder om en kalv, der skulle transporteres til Kaare Larsens faste aftager.

- Det ser ud til, at en navlebetændelse er ved at gå i leddene, og at behandlingen af kalven skal fortsætte længere. Og sådan en kalv vil jeg ikke slet ikke være bekendt at sælge, siger han med en bemærkning om, at det også ville kunne udløse en KO-sanktion, hvis det blev opdaget.

Men når det gælder staten og mejeribranchen eller forbrugerne – så kan krav til dyrevelfærd til tider løbe af sporet og gøre det svært at navigere for landmanden, lader Kaare Larsen forstå.

Topper op

Han har besluttet at gå efter kvalitetsstemplet med to hjerter i statens Dyrevelfærdsmærke, der som noget nyt her i 2020 også omfatter mælkeproducenter.

Det indebærer et krav om, Kaare Larsens køer er ude på græs i mindst seks timer om dagen, og at de skal have adgang til 0,1 hektar pr. ko. Imens skal alle kalve fra fire måneders-alderen have adgang til udeareal. Og det sidste er et problem.

- Det er besværligt. For en kvie på fire måneder kan ikke klare sig på græs. Og mange landmænds staldforhold er ikke sådan, at de kan gå indenfor og æde og så have en løbegård uden for. Men jeg har besluttet, at jeg retter ind. For jeg synes, at det vil være utilfredsstillende ikke at få den højest opnåelige mælkepris. Den vil jeg have, siger Kaare Larsen.

Han synes også, at dyrevelfærdshensyn kammer over med et krav om, at spædkalve skal gå sammen to og to fra syvendedagen af fra udgangen af 2020. Den første uge, hvor de ikke kan drikke selv, må man godt have dem i en enkelboks.

- Det vil give problemer, fordi kalvene i mange tilfælde vil begynde at sutte hinanden på navlen, også selv om de har sutteattrapper og alting. Og så kan de få infektioner. Der har jeg så toppet op langt over EU-kravene. Men det er for at få den højere mælkepris og på trods af dyrevelfærden.

Det er også overdrevet at tro, at køer under alle omstændigheder har det bedst udendøre, sådan som mange uden kendskab til køer tror.

Skyer varme dage

- Vores køer kan gå ud på græs fra klokken 4 om morgen, når de er malket. De er fuldstændig ligesom vi mennesker – de elsker at komme ud i den her kølige, sommerlige morgenluft, ligesom når vi andre holder sommerferie.

Men fra kl. 7 af er der ikke en ko udenfor mere på en varm sommerdag. De stemmer med benene, for det er ikke sjovt at være i solen, når man har de farver, som køer har. De går ind i skyggen, hvor de har et godt, blødt leje med foder og frisk vand, som de kun skal gå to meter efter for at drikke. Og så kommer der ikke en ko mere ud resten af den dag, fortæller han.

- Jeg kan sagtens sætte mig i dyrenes sted. Det er sjovt for dem at komme på græs. Men det har nogle omkostninger, også for dyrene. Mælkeproduktionen bliver svingende, og antallet af behandlinger for klovskader stiger med 300 procent, siger Kaare Larsen.

For et lille år siden havde Kaare Larsen besøg af en veganer på sin bedrift, arrangeret af TV2’s Go’aften Danmark. Veganere hverken drikker mælk eller spiser æg, fordi de synes, at det er moralsk forkert at holde produktionsdyr.

Svær dialog med veganer

- Sådan en mand er meget svær at snakke med, konstaterer han.

Veganeren troede – beretter Kaare Larsen – at kalvene kun får mælk i tre dage, og derefter kun får vand.

Kaare Larsen påpeger, at en ko giver mellem 33 liter og 35 liter mælk om dagen.

- Sådan en kalv kan jo ikke drikke hele sin vægt i løbet af en dag. Så det er da ok, at vi tager den overskydende mælk og sælger det. Der er altså nogle vrangforestillinger omkring det, som vi går og laver, siger den sjællandske mælkeproducent.

EU-regler og danske regler for dyrevelfærd
 
● EU har regler i direktiver og forordninger om produktionsdyr for dyrevelfærd både i besætninger, under transport og på slagterier
● På bedrifterne håndhæver Landbrugsstyrelsen reglerne under de såkaldte krydsoverensstemmelseskontroller (KO-kontrol) med besøg på bedrifterne, der også omfatter kontrol af blandt andet EU-regler for miljø og markdrift
● I Danmark har Folketinget vedtaget mere vidtgående krav til dyrevelfærd
● Flere danske landmænd går skridtet videre med eksempelvis kvalitetsprogrammet Arlagården og/eller den såkaldte hjerteordning
 
KO-kravene til alle landbrugsdyr skal bl.a. sikre, at landmanden overholder regler om:
 
● Fagligt kvalificeret personale
● Tilsyn af dyr
● Behandling af syge dyr
● Staldindretning og konstruktion af rum hvor dyr holdes
● Niveauer for luftens indhold af støv, fugt og gas
● Bevægelsesfrihed i stalden
● Rengøring og desinfektion af stalde, rum og materialer
● Foder og vand til dyrene
● Optegnelser
● Forbud mod visse operative indgreb
KO-kravene til kalve skal bl.a. sikre, at landmanden overholder regler om:
 
● Særlige arealkrav til kalve
● Belysning i kalvestalden
● Tilsyn med automatisk eller mekanisk udstyr i stalden
● Forbud mod fastbinding og brug af mundkurv
● Konstruktion af gulvet i stalden
● Råmælk til kalve

Brunbjerggaard

 
● Kaare Larsen har siden 1991 drevet Brunbjerggaard som tredje generation på ejendommen med sin hustru Dorte, som står for bogholderi og arbejder fuldtids som krematoriebetjent
● Besætningen har 180 årsmalkekøer og 140 stykker opdrætskvæg. Kalve sælges fra til en fast aftager, som opformerer dem til slagtning
● 300 hektar jord drives pløjefrit med avl af hovedsagelig majs og græs til foder
● Kaare Larsen har to elever og en fast medarbejder
● Kaare Larsen blev i december kåret af Seges som en af tre »Fremtidens Landmænd« som den valgte inden for kategorien bæredygtighed
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.