bannerPos

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

- Hvis hanespore får lov at brede sig på en majsmark, kan ukrudtet nemt reducere udbyttet til halvdelen af, hvad det ellers ville være, siger landskonsulent hos Planteværn under Seges, Poul Henning Petersen. Foto: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
12-10-2019 08:00
EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Det værste scenarie for kvægbøndernes majsmarker er, at ukrudtsplanten hanespore skal begynde at udvikle resistens herhjemme mod de sprøjtemidler, som landbruget stadig kan bekæmpe planten med. Det er sket flere steder i Mellem- og Sydeuropa.

Men herhjemme er problemet i forvejen stort nok. Så stort, at Landbrug & Fødevarers udviklingsvirksomhed, Seges, har fundet grund til at have et større arbejde i gang med at finde forholdsregler mod, at hanespore spreder sig. For hanesporen kan i yderste konsekvens true selve dyrkningen af den vigtige foderafgrøde til kvæg på ukrudtsramte marker.

Seges har fået EU-støtte til at tage kampen op via Landdistriktsprogrammet, som herhjemme - med tilskud også fra statskassen - kanaliserer en femtedel af hele EU-landbrugsstøtten ud til landbrugsfremmende projekter. Med støtte fra en af programmets mange tilskudspuljer har Seges i 2017 og 2019 udført fem markforsøg i Jylland, hvor der er flest kvægfolk og derfor flest majsmarker.

- Hanespore er så voldsom en plante, at den kan overskygge majsplanterne fuldstændig i løbet af maj og juni. Majsen er en lidt sart plante. Så hvis den ikke bliver befriet fra de hanesporeplanter, der står omkring den, så bliver majsen nærmest til ingen ting. Hvis hanespore får lov at brede sig på en majsmark, kan ukrudtet nemt reducere udbyttet til halvdelen af, hvad det ellers ville være, siger landskonsulent hos Planteværn under Seges, Poul Henning Petersen.

Allerede resistente sydpå

Hanespore er kun et problem på marken. Den er ikke giftigt i dyrenes foder.

I lande som Bulgarien og Ungarn er hanespore helt i top af alle ukrudtsproblemer. Italien og Østrig er de lande, hvor landmænd i længst tid har taget sprøjtemidler i brug mod den. Her gik der 15 år. Og så kunne hanesporen ikke længere bekæmpes med kemi.

- Det vi virkelig frygter er, at hanesporen også herhjemme bliver resistent imod de sprøjtemidler, som bruges imod den, og som så ikke vil virke mere. ­Hvis der efterhånden skulle opstå resistens i vidt omfang, så vil det gøre majsdyrkning umulig, fordi det ikke vil kunne svare sig økonomisk i forhold til omkostningerne. Det kan betyde, at man på nogle ejendomme helt må opgive majsdyrkning, siger Poul Henning Petersen.

Frygten er forstærket, efter at en sønderjysk landmand har sprøjtet flere gange her i sæsonen 2019, uden at sprøjtemidlerne har haft en virkning. Aarhus Universitet har fået prøver herfra ind og tester for tiden, om der vitterligt er tale om resistens.

- Vi frygter, at det kan være det første tilfælde af resistens her i Danmark, siger Poul Henning Petersen.

Gror majsen over hovedet

Hanespore er et problem særligt i majsmarker, fordi majsen spirer sent og også vokser langsomt i starten i forhold til vårbyg og så mange andre markafgrøder. Det giver hanesporen mulighed for et forspring til at vokse sig højere end majsen og dermed skygge for solen og majsens vækst.

- Når majsmarkerne er ret åbne i længere tid, kan jorden nå at blive godt varm, og så kan det vælte op med hanespore, som så lynhurtigt kommer foran majsen.

Sydpå har hanesporen nydt særligt godt af det varmere klima i forhold til Danmark. Men eftersom middeltemperaturen herhjemme i løbet af en snes år er steget med 1 varmegrad i forårsmånederne, så har hanesporen fået mere favorable vilkår.

Hanesporen ses nu efterhånden i nogle marker med vårbyg, der spirer i foråret. Men her er den ikke så stort et problem, fordi kornet når at vokse sit højere, inden ukrudtsplanten når at overskygge afgrøden. Her ses det mest i markens kørespor, hvor landmanden kører med sine maskiner, når han sprøjter og gøder.

Ingen udsigt til nye midler

- Indtil nu har vi faktisk ikke rigtigt set hanesporen i kornmarker. Men der er i nogle marker opbygget en stor pulje af hanesporefrø, som kan få lejlighed til at spire i køresporene, hvis der pludseligt er et varmt forår. Det har vi set som noget nyt inden for de seneste to-tre år.

- Indtil videre kan vi godt bekæmpe hanesporen i kornmarker med vores midler mod flyvehavre. Men vi kan også frygte, at hanesporen bliver resistent over for de andre sprøjtemidler, vi bruger til dét, siger Poul Henning Petersen.

Landmænd har herbiciderne MaisTer og Callisto at gøre godt med i bekæmpelsen af hanespore.

- Der er simpelthen ikke udsigt til nye kemiske ukrudtsmidler, som kan slå hanespore ned. Hidtil har landbruget været reddet af, at der var andre ukrudtsmidler at bruge, når der opstod resistens for et af dem. Og man kan da ikke udelukke, at der kan dukke nye ukrudtsmidler op. Men vi er meget presset. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Så på baggrund af markforsøgene har Seges udarbejdet et katalog af virkemidler til at slå ned på hanespore, både med sprøjtning og med forebyggelse.

Sædskifte er bedste bekæmpelsesmiddel

Seges har fundet ud af, at der skal højere doser til, for at de to sprøjtemidler har virkning, ligesom det er bedst at skifte mellem dem i et mønster, så de supplerer hinanden. Midlerne virker også bedres, jo mindre ukrudtsplanterne har nået at vokse sig. Seges anbefaler nu højere doseringer end før, men de ligger stadig under de doseringer som myndighederne har godkendt som loft.

Seges arbejder med en tankegang om såkaldt integreret plantebeskyttelse og har også set på, hvordan brug af radrenser og andre virkemidler kan reducere udbredelsen af hanespore. Ideen er, at de forskellige virkemidler blandt andet også med rensning af maskiner for frø supplerer hinanden.

- Radrenseren skal bruges inden hanesporeplanterne har nået rigtigt at etablere sig og man har fået et kæmpeproblem med ukrudtet. Men det allermest effektive er at lægge sædskiftet om. Mange kvægbrug har nogle marker, som er vældigt fordelagtige til majs. Majs kan tåle at blive dyrket det ene år efter det andet på samme mark uden problemer. Men det er ikke godt for det her problem. Så man må lave noget sædskifte med noget græs og noget korn, siger Poul Henning Petersen.

Tilskud til Seges-projekter for hansspore

Aktiviteterne med hanespore indgår i et toårigt projekt (2017 og 2018), hvor tilskuddet i alt var 6,6 mio. kr., hvoraf halvdelen er finansieret af midler fra EU.

Aktiviteterne med hanespore udgjorde kun en lille del af et større projekt, der skal gøre landbruget mindre afhængig af pesticider. Der er lavet i alt 75 markforsøg.

Kilde: Seges