bannerPos

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har siden sin etablering som selvstændig landmand i 1990 haft travlt. Dengang havde han 60 konventionelle malkekøer, i dag hedder det 700 økologiske årskøer plus 300 kødkvægskrydsninger, som laver naturpleje.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
23-11-2019 08:12
Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Den 51-årige økologiske kvægbonde Anders Laustsen fra Havndal nord for Randers er det, man kan kalde for en driftig mand. Han er gået fra at have 60 konventionelle malkekøer i 1990 til i dag både at huse 700 malkekøer og 300 kødkvægskrydsninger, der laver naturpleje, på bedriften Østermarksgården.

De mange udvidelser har gennem årene krævet ekstra staldplads og mere græs under klovene. Og de investeringer har landmanden ad flere omgange søgt og fået tilskud til via Landdistriktsprogrammet, som finansieres af EU og den danske stat som et led i EU’s fælles landbrugspolitik (CAP).

Heriblandt har han søgt til staldmodernisering tre gange. Første gang i 2016 via en moderniseringsordning møntet på økologiske kvægstalde, hvor han søgte til at bygge en ny stald med 64 sengebåse og også en ombygning af en eksisterende stald til kalve. I 2018 søgte han igen via en moderniseringsordning til kvægstalde om midler til en ny stald til slagtekalve og opdræt. Den er han i skrivende stund i fuld gang med at bygge.

Udenfor staldmurene har han især søgt støtte via Natura 2000-ordninger i forbindelse med mere og mere afgræsning og naturpleje.

- Mine ordninger er ikke søgt som sådan med det formål at vækste økologien, men i takt med at jeg udvider og for at fremme dyrevelfærden og for at få mere naturpleje.  Men de har også været et slags springbræt til at gøre nogle ting hurtigere eller prøve nye ting af uden at miste for mange penge på det, forklarer landmanden.

Små investeringer

Når det kommer til småinvesteringer, har Anders Laustsen hovedsageligt søgt tilskud under de økologiske ordninger til miljøteknologi. Det handler om en mælketaxa til fodring af kalve og adfærdscensorer, der i form af et halsbånd på koen registrerer sygdom og brunstaktivitet.

- Mælketaxaen var noget nyt teknologi dengang, som vi fik mulighed for at søge til, og vi havde ikke gjort den investering, hvis der ikke havde været tilskud. Men den har givet noget i form af bedre kalvesundhed og en arbejdslettelse.

- Sensorerne havde jeg også købt, hvis vi ikke havde fået støtte, da de både har givet bedre brunsteffektivitet. Men de gør også, vi finder en ko lidt før, hvis den er syg, så vi kan sætte ind hurtigere.

Kvægbonden har også forsøgt at søge til en snittevogn for at kunne fodre med frisk græs.

- Dét er blandt andet her, man kan mærke, de økologiske ordninger er små i forhold til de konventionelle, og hvor jeg også af den grund mest har søgt til småting via dem. Men den fik vi ikke, fordi omkostningseffektiviteten ikke var høj nok ifølge styrelsen, og det gør faktisk i dag, at vi ikke fodrer med frisk græs, så det havde gjort en forskel, siger Anders Laustsen.

Støtte burde afskaffes

Støtteordninger – økologiske såvel som konventionelle – har dermed været med til at bære Østermarksgårdens vækst, og det synes landmanden, er helt fair. Så længe det er ens for alle.

- Jeg synes, det er fint, at danske landmænd kan få del i støtteordninger, for når man har rejst og set, hvor meget tilskud de får til deres investeringer i resten af Europa, så synes jeg, især med tanke på det danske omkostningsniveau, at vi også skal have del i de tilskudsmuligheder.

Alligevel vil Anders Laustsen gerne være helt foruden EU’s landbrugsstøtte – og dermed mener han også grundbetalingen (tidligere hektartilskuddet, red.):

- Jeg hører bestemt også til de landmænd, der mener, der slet ikke skal være EU-støtte, så længe vi kan blive enige om at afskaffe det i hele EU. For det hektarstøtten eksempelvis gør, det er, at når jeg forpagter 1.000 hektar og får tilskud hertil, så ryger det tilskud direkte videre til de landmænd, der er gået på pension, som jeg lejer af. Jeg ville jo ikke give 4.000 kroner i leje pr. hektar, hvis jeg ikke fik 1.900 kroner i tilskud fra EU.

Det er politisk bestemt

En afskaffelse af EU-støtten er dermed også lettere sagt end gjort, understreger landmanden.

- Det skal ikke holdes i gang for min skyld, men der skal ske en udfasning over tid, og så kan jeg jo så sige mine lejekontrakter op undervejs, kan man sige. Det er også fint, hvis støttemidler via ordninger kan skabe aktivitet og forbedre dansk landbrug. Men grundlæggende handler det jo om, at politikerne giver os støtte for at gå i den retning, de ønsker, og sådan har det jo altid været.

Den nationale støtte til økologi er heller ikke noget, Anders Laustsen kigger med rendyrket begejstring på.  

- Det er mest symbolpolitik, at staten giver økologien støtte, for det kan godt være, at vi tjener 750 kroner pr. hektar, men det er jo også en god forretning for dem. De får ekstra mange penge ind i moms, skatter og afgifter, når vi sælger vores produkt for mere, siger landmanden.

Østermarksgården

  • Ejes af Anders Laustsen og har 17 ansatte
  • Startede i 1990, lagde om til økologi i 1997
  • 700 årskøer og 300 kødkvægskrydsninger
  • Ydelse på 9.650 kg. EKM
  • Dyrker 1.300 hektar, hvoraf 1.000 forpagtes
  • Malkekvæget er rotationskrydsninger mellem RDM, DH, Montbeliarde og amerikansk brunkvæg. Tyrekalve sælges fra
  • Cirka 60 procent af malkekøerne insemineres med kødkvæg, primært Angus, som laver naturpleje. Dyrene slagtes, når de er 2,5 år gamle, hvoraf kødet sælges
  • Østermarksgården har gennem årene søgt EU-midler gennem Landdistriktsprogrammet til forskellige investeringer
  • Investeringerne er blandt andet to nye stalde og en renovering af en eksisterende gennem moderniseringsordninger. Her gives der 20 procent i tilskud fra EU ud fra standardiserede priser
  • Via økologiske ordninger i Landdistriktsprogrammet har gården fået tilskud til miljøteknologi som en mælketaxa og adfærdscensorer, hvor EU-tilskuddet er 40 procent af de samlede udgifter
  • Gården har også søgt om hegning til afgræsning via Natura 2000-ordninger, hvor omkostningerne dækkes 100 procent af EU
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.