bannerPos

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

Flemming Erhard

Journalist
14-03-2020 09:18
Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

Det koster Allan Jansen en manko på 2500 kroner årligt pr. hektar, at han i 2017 plantede skov på i alt 9,3 hektar af sine jorder med EU-tilskud fra Landdistriktsprogrammet.

Men det er en byrde, han bærer med smil.

- Det vil jeg gerne give for god natur og gode oplevelser. Jeg er selv jæger og naturmand, så jeg går meget op i det. Det er ikke et projekt, jeg skal tjene penge på. Det er mere til mig selv, siger han.

Mankoen på de 2500 kroner – moms og skat iberegnet - er forskellen på, hvad Allan Jansen kunne have tjent ekstra ved at bortforpagte jorden til agerbrug i stedet for at rejse skov.

Han fik i alt 328.000 kroner fra Landdistriktsprogrammets tilskudspulje for privat skovrejsning, som har kørt i nogle år med årlige puljer på op mod i alt 40 millioner kroner. Han rejste skov to steder på sine i alt 82 hektar på sit landbrug mellem Filskov og Sønder Omme Vestjylland.

Det kostede Allan Jansen 297.000 kroner at få plantet træer og buske og hegnet de to skovområder ind, som han rejste.

Får både tilskud og grundbetaling

- Økonomien i at etablere skov er god nok, afhængig af hvem man får til at plante. Det kan godt gå rundt. Men der er lige den lille hage i det, at man skal tænke på beskatningen, siger han.

EU-tilskuddet udbetales på én gang og beskattes samme år som B-indkomst. Imens kan udgiften til beplantningen kun afskrives over fem år.

- Jeg fik sat min trækprocent godt på i 2017 på grund af tilskud. Det var en streg i regningen, at jeg kunne trække 60.000 fra det første år. Det havde jeg så råd til, men det er noget, man lige skal have med in mente, bemærker Allan Jansen uden den store fortrydelse i stemmen.

Foruden engangsbetalingen til skovrejsningen opretholder Allan Jansen for altid landbrugsstøttens grundbetaling inklusive den grønne støtte og får dermed udbetalt landbrugsstøttens fulde beløb på årligt omkring 1900 kroner pr. hektar til de 9,3 hektar nyplantet skov.

Må ikke genopdyrke skoven

Det er betingelse for tilskuddet, at skoven tinglyses som fredskov. Det indebærer et forbud mod at fjerne skoven igen og genopdyrke arealet til agerbrug.

- Jeg må jo ikke fælde det hele. Når det er fredskov, så skal jeg holde orden i den. Så hvis der er et træ, som vælter, så må jeg gerne fjerne det. Og jeg må også tynde ud i dem, hvis de står for tæt. Det koster lidt at have skov, fordi der skal efterplantes lidt her og der, og der skal holdes rent, og der skal fældes et træ i ny og næ. Det er jo så rart at få lidt tilskud til det, fortæller Allan Jansen om betingelserne.

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

Når engang hegnet er fjernet, kunne der godt komme en smule forretningsgrundlag ud af at leje dagsjagter med de nye skove, siger Allan Jansen. Men det får vente:

- Det vil ikke være etisk rigtigt at lukke jægere ind i skovindhegningerne, selv om der godt kunne sidde en hare derinde.

Han har lavet dagsjagter et par gange i de seneste par år på sin andre arealer, hvor jægerne får rundstykker om morgenen og serveret mad efter jagten. Sådan en dagsjagt kan måske indbring omkring 10.000 kroner, skønner han.

Vil udleje dagsjagter

- Det er lidt noget, som jeg arbejder på, så jeg måske engang lejer to-tre dagsjagter ud om året. Jeg vil ikke kunne leve af det. Det er min jord for lille til.

Der har igennem årene været langt større søgning til tilskudspuljerne, end der har været afsat penge til dem. Skiftende regeringer både til højre og venstre har ellers gjort politiske slagnumre af skulle hjælpe både det nødlidende vandmiljø og biodiversiteten. Det officielle formål med støtten er at opfylde EU’s krav i vandrammedirektivet.

Tilskudsreglerne har været ændret under vejs, mens ordningen for skovrejsning har kørt.

- Vilkårene blev ændret i 2017, og det var derfor, jeg hoppede på vognen. Betalingen for at plante skov blev lidt større pr hektar. Og så kunne jeg også fortsat kunne få grundbetaling for altid for de arealer. Jeg ville i forvejen rigtigt gerne have skov. Så det var ikke fordi, det pludselig blev en pengemaskine. Men der var mere fidus i det, siger Allan Jansen.

307 lodsejere mangler svar på deres støtteansøgning

  • Landbrugsstyrelsen lukkede i september sidste år for ansøgninger til puljen for privat skovrejsning i 2019. Der var afsat 35 millioner kroner.
  • Styrelsen modtog 215 nye ansøgninger. Der var faldet afgørelse i 115 af ansøgningerne pr. 4. marts 2020.
  • Imens var 307 ansøgninger fra også foregående år ikke afgjort.
  • Til sammenligning fik 205 ansøgere for ansøgningsrunden for 2017 bevilget tilskud ud af i alt 416 ansøgere. 33 ansøgere frafaldt dengang deres ansøgning. Der var også i 2017 afsat 35 millioner kroner.
  • Både private lodsejere, selskaber, foreninger og fonde kan søge om tilskud hos Landbrugsstyrelsen, som administrerer puljen. Der kan søges tilskud til plantning eller såning samt til indhegning.
  • Hele støttebeløbet kommer fra EU’s landbrugspolitiske ordning (CAP) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den danske statskasse spytter således ikke penge i ordningen sådan som ellers i så mange andre puljer under Landdistriktsprogrammet.
  • ”Formålet med tilskuddet til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere. Tilskuddet bidrager til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv”.
  • ”Privat skovrejsning er en del af det danske landdistriktsprogram (LDP) 2014-2020, hvis formål er at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne”

Kilde: Landbrugsstyrelsen

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.