bannerPos

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

Flemming Erhard

Journalist
14-03-2020 09:18
Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

- Det ikke sådan, at alt bliver skudt. Det er også skønt at høre solsorten og se lærken, og hvad der ellers er.

Det fortæller Allan Jansen blandt andet om sine bevæggrunde for at have rejst 9,3 hektar skov i 2017 med tilskud fra EU’s kasser for landbrugsstøtten.

Han har fra barnsben dyrket både jagt og lystfiskeri i Omme Å, der løber langs et skel til den fædrene gård mellem Filskov og Sønder Omme, som Jansen og hans hustru, Anette, købte af hans forældre i 1999.

Og det er så helt indgroede naturoplevelser, som Allan Jansen begrunder sit skovprojekt med.

- Jeg er meget naturmennesker og også jæger. Og jeg vil gerne gøre en masse for vildtet og naturen. Og lidt senere om måske 25 år kommer der så lidt træ til at fyre med, siger han om sine prioriteter.

Planter mange forskellige sorter

Naturglæden overskygger hensynet til indtjening, som Allan Jensen i forvejen hele tiden har spædet til med jobs uden for bedriften på 82 hektar. Selv dyrker han de 37 hektar. Resten er lejet ud.

Alene 15 hektar af hans egne afgrøder er energipil, som også er godt for vildtbestanden. Andre to hektar er poppel.

Forud for den EU-støttede skovrejsning havde Allan Jansen i forvejen fem hektar af sin jord tilplantet med skov og buske uden økonomisk støtte. Også med naturpleje for øje og helt tilbage fra hans forældres tid. De to nye skove på ejendommen er tilplantet med mange forskellige sorter af træer og buske.

- Jeg har meget taget nogle sorter, som er meget bærgivende og blomstrende. Slåen, fjeldribs, hyld og røn, men også eg og bøg. Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af. For eksempel hvis jeg vil lave en lille slåensnaps, fortæller han med smil i øjet.

Allan Jansen styrker biodiversiteten med meget andet end skov.

- Jeg gør meget i vildtagre, hvor der sås foder i for vildtet. Og de må gerne ligge der hele vinteren igennem, og der er kløver rigtigt godt.

Laver selv frøblandingerne

Han blander selv frøblandingerne med forskellige kløvertyper. Hvidkløver, blodkløver, rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke, remser Allan Jansen op. Han lægger også roer og majs og hvede ud til vildtet.

En del af jorderne er lagt ud som brakmark og blomsterbrakmark til gavn for også insekter og fugle. Allan Jansen er især begejstret på naturens vegne for at kunne bevare arealstøtten ved med blomsterbrakmarker, som har lov at stå året rundt.

- Jeg synes, at de nye brakformer, som er kommet, er gode. Man behøver ikke at slå en blomsterbrakmark. Anden brak skal høstes seneste den 15. september. Men det medfører, at dyrelivets forrådet for vinteren bliver taget fra dem. Med blomsterbrakken laver man et spisekammer helt nede fra mikroorganismerne og op til de små insekter og bier, som bibeholdes hele vinteren. Min plan er, at blomsterbrakken skal have lov at stå, så alle de insekter, som overvintrer, bliver til noget året efter. Og laver man et treårigt skift, så kan insekterne nå at flytte, siger han.

Han tøver noget når spurgt, om naturtiltagene har haft mærkbar effekt på dyrebestanden.

Skoven vil stå tæt allerede i år

- Der er blevet flere småfugle ude på marken, fordi de nu har fået muligheder for at skjule sig dér i stedet for at skulle sidde i et læhegn. Der er så også kommet flere rovfugle, ligesom i resten af landet.

De ellers truede agerhøns har ikke været i fremgang, men heller ikke i tilbagegang sådan som så mange andre steder, siger han.

- Vi har altid haft en del vildt. Jeg tror, at skoven vil være en fordel for bestanden, når hegnet fjernes, og skoven bliver åbnet op, så dyrene kan bruge skoven.

Når hans to skove er sprunget ud, vil de allerede i år stå så tætte, at man ikke kan se igennem dem, venter Allan Jansen.

- Hvis jeg starter med blomster, så kommer der insekter, og kommer der insekter, så kommer der nogle større, som æder de små og så en fugl, der spiser de store og et dyr, som spiser agern – og så i sidste ende er jeg jo – heldigvis - øverst i fødekæden og kan få noget ud af det som jagt, siger han om sin filosofi.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.