bannerPos

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

Flemming Erhard

Journalist
14-03-2020 09:18
Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

- Det ikke sådan, at alt bliver skudt. Det er også skønt at høre solsorten og se lærken, og hvad der ellers er.

Det fortæller Allan Jansen blandt andet om sine bevæggrunde for at have rejst 9,3 hektar skov i 2017 med tilskud fra EU’s kasser for landbrugsstøtten.

Han har fra barnsben dyrket både jagt og lystfiskeri i Omme Å, der løber langs et skel til den fædrene gård mellem Filskov og Sønder Omme, som Jansen og hans hustru, Anette, købte af hans forældre i 1999.

Og det er så helt indgroede naturoplevelser, som Allan Jansen begrunder sit skovprojekt med.

- Jeg er meget naturmennesker og også jæger. Og jeg vil gerne gøre en masse for vildtet og naturen. Og lidt senere om måske 25 år kommer der så lidt træ til at fyre med, siger han om sine prioriteter.

Planter mange forskellige sorter

Naturglæden overskygger hensynet til indtjening, som Allan Jensen i forvejen hele tiden har spædet til med jobs uden for bedriften på 82 hektar. Selv dyrker han de 37 hektar. Resten er lejet ud.

Alene 15 hektar af hans egne afgrøder er energipil, som også er godt for vildtbestanden. Andre to hektar er poppel.

Forud for den EU-støttede skovrejsning havde Allan Jansen i forvejen fem hektar af sin jord tilplantet med skov og buske uden økonomisk støtte. Også med naturpleje for øje og helt tilbage fra hans forældres tid. De to nye skove på ejendommen er tilplantet med mange forskellige sorter af træer og buske.

- Jeg har meget taget nogle sorter, som er meget bærgivende og blomstrende. Slåen, fjeldribs, hyld og røn, men også eg og bøg. Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af. For eksempel hvis jeg vil lave en lille slåensnaps, fortæller han med smil i øjet.

Allan Jansen styrker biodiversiteten med meget andet end skov.

- Jeg gør meget i vildtagre, hvor der sås foder i for vildtet. Og de må gerne ligge der hele vinteren igennem, og der er kløver rigtigt godt.

Laver selv frøblandingerne

Han blander selv frøblandingerne med forskellige kløvertyper. Hvidkløver, blodkløver, rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke, remser Allan Jansen op. Han lægger også roer og majs og hvede ud til vildtet.

En del af jorderne er lagt ud som brakmark og blomsterbrakmark til gavn for også insekter og fugle. Allan Jansen er især begejstret på naturens vegne for at kunne bevare arealstøtten ved med blomsterbrakmarker, som har lov at stå året rundt.

- Jeg synes, at de nye brakformer, som er kommet, er gode. Man behøver ikke at slå en blomsterbrakmark. Anden brak skal høstes seneste den 15. september. Men det medfører, at dyrelivets forrådet for vinteren bliver taget fra dem. Med blomsterbrakken laver man et spisekammer helt nede fra mikroorganismerne og op til de små insekter og bier, som bibeholdes hele vinteren. Min plan er, at blomsterbrakken skal have lov at stå, så alle de insekter, som overvintrer, bliver til noget året efter. Og laver man et treårigt skift, så kan insekterne nå at flytte, siger han.

Han tøver noget når spurgt, om naturtiltagene har haft mærkbar effekt på dyrebestanden.

Skoven vil stå tæt allerede i år

- Der er blevet flere småfugle ude på marken, fordi de nu har fået muligheder for at skjule sig dér i stedet for at skulle sidde i et læhegn. Der er så også kommet flere rovfugle, ligesom i resten af landet.

De ellers truede agerhøns har ikke været i fremgang, men heller ikke i tilbagegang sådan som så mange andre steder, siger han.

- Vi har altid haft en del vildt. Jeg tror, at skoven vil være en fordel for bestanden, når hegnet fjernes, og skoven bliver åbnet op, så dyrene kan bruge skoven.

Når hans to skove er sprunget ud, vil de allerede i år stå så tætte, at man ikke kan se igennem dem, venter Allan Jansen.

- Hvis jeg starter med blomster, så kommer der insekter, og kommer der insekter, så kommer der nogle større, som æder de små og så en fugl, der spiser de store og et dyr, som spiser agern – og så i sidste ende er jeg jo – heldigvis - øverst i fødekæden og kan få noget ud af det som jagt, siger han om sin filosofi.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.