bannerPos

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

- Jeg tror, at både politikerne og befolkningen har vanskeligt ved at forestille sig den tidsfaktor, der er i spil her. Man får ikke en højre biodiversitet i de første måske fem-ti år. Det kommer først hen imod slutningen af tilskudsperioden, siger skovfoged fra HedeDanmark, Leif Lauridsen.

Flemming Erhard

Journalist
23-05-2020 09:04
Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Mange skovejere går forgæves med ansøgninger til Landbrugsstyrelsens puljer for skov med biodiversitetsformål.

Det oplever skovfoged Leif Lauridsen, som på vegne af HedeDanmark bistår skovejere med at ansøge om tilskuddet fra det danske landdistriktspr.ogram, som er medfinansieret af EU’s landbrugsstøtte.

- Det er min oplevelse, at efterspørgslen på det her tilskud er væsentligt større end udbuddet. Hos de private skovejere er der en stor vilje til at udlægge skov til biodiversitet. Der er bare ikke afsat økonomiske midler nok til det.

Der var afsat 18 millioner kroner til formålet i 2019. Puljen for 2020 er på andre 18 millioner kroner. Det er bevillingsstørrelser, som Folketinget i sidste ende bestemmer i forbindelse med politiske forlig og finanslovsforhandlinger.

-  De 18 millioner kroner kan slet ikke opfylde efterspørgslen på tilskuddet. Jeg vil tro på baggrund af de ansøgninger, som Hede Danmark har hjulpet med, at skovejerne sagtens kunne opsluge det tredobbelte beløb hvert år, siger Leif Lauridsen.

Det er ellers ikke nogen guldgrube for skovejerne at få det økonomiske tilskud for at afstå for at drive de støttede skovparceller intensivt med skovhugst og tilhørende gødning og sprøjtning.

Ikke det store overskud i tilskud

- Tilskuddet kan betragtes som et supplement eller en form for kompensation for det driftstab, man får ved at drive det som biodiversitetsskov, siger Leif Lauridsen.

For bevoksninger på mellem 50 år og 100 år er tilskuddet på 450 kroner pr. hektar. For bevoksninger af bøg og eg over 100 år er tilskuddet på 800 kroner.

I et skovdistrikt som Ravnholt Gods på Fyn kan almindelig skovdrift indbringe omkring 800 kroner til 1000 kroner pr. hektar i overskud før skat.

- Med tilskuddet ender man nok netto sådan nogenlunde på det samme niveau, som hvis man ikke havde haft driftstabet. Det er ikke sådan, at man får et væsentligt overskud på det. Men hvis man i forvejen vil udlægge noget skov til biodiversitet, så bør man da overveje at søge tilskuddet til det. Så kan man lige så godt få samfundet til at medfinansiere det bidrag, man som skovejer vil give til øget biodiversitet, siger Leif Lauridsen.

I modsætning til landbruget får skovbruget ikke EU-hektarstøtte som kompensation for prisudsving fra år til, som kan være voldsomme for landbruget. Støtten til landbruget har som politisk begrundelse, at EU-borgerne skal have sikkerhed for deres fødevareforsyning.

For de omkring 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 procent og 170 procent af driftsresultatet som gennemsnit i årene 2014-2017, opgjorde Danmarks Statistik sidste år. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

Tidsfrist for binding er en fordel

Sådan som tilskudsordningen nu er skruet sammen, er det et fremskridt for skovejeren, siger Leif Lauridsen.

- Der har været andre ordninger før, men de har ikke været interessante, fordi tilskuddene har været for små i forhold til driftstabet. For første gang er ordningen rimelig i forhold til den pris, som skovejeren betaler for at afstå fra den almindelige drift. Så kan man diskutere, om samfundet synes, at det er en rimelig pris at betale. Men lige for øjeblikket er alle jo interesserede i skovene og vil have noget af den. Der er så ikke ret mange, som vil betale for den ydelse.

Han bifalder også, at det årlige hektartilskud for ekstensiv skovdrift kun binder skovejeren i 20 år. Skovejeren må i tilskudsperioden stadigvæk drifte arealerne med udtynding af træerne således, at man får et højkvalitetsprodukt til slut, når de 20 år er gået, og der igen må skoves med mere intensiv drift.

- Det gør, at mange skovejere synes, at ordningen kan være interessant, fordi de ikke binder den næste generation. Man ved jo ikke, hvordan verden udvikler sig. Den udvikler sig altid hurtigere, end vi tror. Og det kunne jo være, at det blev behov for større træressourcer senere. Det er en stor motivationsfaktor, at skovejeren ikke er bundet evigtvarende i en tinglysning, siger skovfogeden.

Foruden det årlige hektartilskud opererer tilskudsordningen med en vifte af driftsformer, som skovejeren kan få tillæg for. Det være sig skovgræsning med kreaturer eller gendannelse af gamle skovmoser.

Biodiversitet tager tid

- Valget er begrundet af, hvad ejerens formål er med hans skovdrift. Så vælger man instrumenterne ud fra det. Enhver ejer har forskellige, differentierede driftsformål med sin skov. Nogle har skov, hvor hovedformålet er jagt. Andre ejere – det kan være fonde – som har biodiversitet som hovedformål, og de kan have et væsentligt større incitament til at udnytte biodiversitetsordningen med skovgræsning, vådområder, netop fordi deres hovedformål er at øge naturindholdet.

Tilskudsordningen er ikke et quick-fix til at indfri politiske folkestemninger for biodiversitet i skoven, påpeger Leif Lauridsen.

- Når man har med skov at gøre, så har vi et tidsperspektiv, som de færreste begriber. Vi får ikke en hel masse kubikmeter dødt ved i løbet af ganske kort tid. Det er noget, som tager rigtigt mange år.

Og når man taler om urørt skov, som den danske statskasse har en særskilt tilskudsordning for, så vil biodiversiteten først nå sit klimaks om hundrede eller måske om tre hundrede år.

- Vi har i princippet ikke egentlig urørt skov i Danmark. Der er kun noget, som ikke har været driftet i en række år, konstaterer Leif Lauridsen.

Tilskud til skov med biodiversitetsformål 2020

 Ordningen kan søges af private skovejere, herunder foreninger og fonde. Der kan søges om tilskud til forskellige aktiviteter eller virkemidler, som understøtter biodiversitet, nogle med årlige tilskud, andre med engangsudbetalinger. Nogle af aktiviteterne kan kombineres.

● Skovgræsning inklusive forberedelse. Det femårige tilskud kan søges, hvis arealet har naturmæssig gavn af at blive afgræsset.

● Ekstensiv skovdrift. Det 20-årige arealtilskud forudsætter, at træer kun selvsåes, ligesom det ikke må dyrkes med gødskning og sprøjtning. Det skal fremme hjemmehørende træarter og bevare dødt ved.

● Bevaring af træer til naturligt henfald. Det 20-årige tilskud for hjemmehørende træarter kan søges med et årligt tilskud til hver enkelt af 5-20 træer pr. hektar. Hvert træ skal GPS-registreres.

● Naturlig vandstand, inklusive forundersøgelse. Det 20-årige hektartilskud med varig binding, hvis området har naturmæssig gavn af at opgive afvanding af området.

● Rydning af uønsket opvækst. Engangsbetalingen gives for fem år til at bekæmpe invasive arter.

● Særlig indsats for arter. Der kan gives tilskud til at fremme livsbetingelserne for arter, som er beskyttede af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.