bannerPos

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

Flemming Erhard

Journalist
19-10-2020 11:33
EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Landdistrikternes Fællesråd sætter lid til, at et folketingsflertal vil være indstillet på at godtgøre landdistrikterne for tab af EU-midler til landdistriktsudvikling.

Formanden, Steffen Damsgaard, forventer, at Folketinget vil afsætte ekstra statskassemidler fra finansloven til at opveje finansieringstabet fra EU’s kasse for landbrugsstøtten (CAP).

Han regner med, at det kommer til at være det samme beløb til rådighed for De Lokale Aktionsgrupper,  kaldet LAGerne, der modtagerne midlerne til projekter rundt om i landtet.

- Vi har ikke opgivet håbet og forventningen om, at der bliver flere midler til LAG’erne, svarende til niveauet, som vi kender i dag. Det skyldes, at politikerne nationalt her i Danmark har givet udtryk for, at midlerne til LAG-programmet bør ligge på et niveau, som giver mening, siger han.

Steffen Damsgaard henviser til, at den socialdemokratiske regering med et folketingsflertal genoprettede den statslige bevilling til LAG’erne med virkning fra 2020 med årligt 30 millioner kroner, som den foregående, borgerlige regering nedskar budgettet til 60 millioner kroner i hvert af årene 2018 og 2019.

Ser signaler om flere midler

- Vi har været igennem en periode, hvor man satte bevillingerne ned på det absolutte minimum. Både Landdistrikternes Fællesråd og andre mente, at det niveau var for lavt, hvis LAG-ordningen skal fungere optimalt fremadrettet. For mig at se har der været signaler om, at man vil se på, om man ikke kan fastholde et tilstrækkeligt niveau af LAG-midler.

Han håber, at også ekstra EU-midler fra genoprettelsesfonden, Next Generation, der er skabt for at afbøde corona-krisen, kan komme LAG’erne til gode.

- Det er vores håb, at det er med til at sikre, at der ikke bliver færre, men flere midler i Landdistriktsprogrammet og dermed også flere midler til LAG’erne. Derfor arbejder vi politisk på, at midlerne fra genoprettelsespakken samt de nationale midler bliver allokeret til området, siger Steffen Damsgaard.

Inklusive finansieringen fra CAP’en var det samlede budget for Det danske landdistriktsprogram, der også omfatter tilskudspuljer for landbrugserhvervet, i perioden 2014-2020 på 9,3 milliarder kroner. De 6,8 milliarder koner kom fra EU’s kasse.

For den kommende programperiode 2021-2027 for EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) har regeringerne besluttet at beskære den samlede budgetramme for samtlige medlemslande med en tiendedel til i alt 343,9 milliaredr euro (knap 2560 milliarder kroner).

Hermed bliver der også færre midler til rådighed fra den fælles EU-kasse for Danmarks vedkommende. Både til direkte støtteudbetalinger til landmændene og til tilskudspuljerne under det hjemlige Landdistriktsprogrammet, som også tildeles penge fra den danske statskasse.

Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver cirka 4,5 milliarder kroner i perioden 2021-2027 ifølge Europakommissionen. Det er inklusive midler fra genopretningsfonden for corona-krisen, Next Generation, men stadig lidt mindre end den danske tildeling på 4,68 milliarder kroner til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriets samlenotat til Europaudvalget i Folketinget om EU’s landbrugsreform

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.