bannerPos

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

Landbrugsstyrelsen vurderer, at ideen om et auktionsprincip, som IFRO-forsker Michael Friis Pedersen foreslår, ikke er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger. Det siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

Flemming Erhard

Journalist
28-12-2019 08:16
- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

L-Mediehus har ikke kunnet få Landbrugsstyrelsen i tale om artiklerne om tilskudsdesignet af EU-landbrugsstøtten med forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen. Artiklerne er offentliggjort henholdsvis den 3. december og den 30. december i LandbrugNord, LandbrugSyd, LandbrugFyn og LandbrugØst.

Landbrugsstyrelsen har fredag den 13. december mailet sine skriftlige ”bemærkninger til artiklen”. Det skete tre uger efter L-Mediehus’ første forespørgsel om et interview den 22. november. Og det var efter deadline for de sidste artikler om emnet i avisudgaverne den 30. december. Du kan læse de omtalte artikler herunder: 


I mailen skriver Landbrugsstyrelsen:

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis og en model, som, Landbrugsstyrelsen ikke vurderer, er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Hvis vi udbetaler støttebeløb ud fra akutionsprincippet, risikerer vi at modarbejde styrelsens ambition om at fremme økologiske jordbrugsproducenter som for eksempel frugt- og bærproducenter. Samtidig kan vi komme til at tilgodese eksempelvis økologiske mælkeproducenter, som allerede er vidt repræsentereret i den økologiske jordbrugsproduktion, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Man skal være opmærksom på, at nogle virksomheder måske vil begynde at spekulere i at tage en højere sats, når tilskuddet udbydes efter auktionsprincippet. Det er især tilfældet på ordninger, hvor udbuddet er stort, men interessen blandt ansøgerne er sparsom. På den måde kan der hurtigt opstå en situation, hvor styrelsen kommer til at betale mere, end det er tilfældet i dag. Vi får altså mindre for pengene. Auktionsmodellen åbner også op for, at ansøgerne hurtigt vil kunne spore sig ind på niveauet. Man skal huske på, at ansøgninger om tilskud oftest sker via konsulenter, der håndterer mange ansøgninger, og som derfor let kan vurdere den højeste pris, der har mulighed for at få tilskud, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Der er korrekt, at Landbrugsstyrelsen ved slutevalueringen af det forrige Landdistriktsprogram konstaterede, at der var dødvægt forbundet støtteordningerne. Dødvægt er dog en problematik, som altid er forbundet med omfordeling af penge fra det offentlige, men da ingen reelt kender de potentielle modtageres individuelle behov, vil der altid være en vis dødvægt. Den erkendelse betyder, at vi hos Landbrugsstyrelsen hele tiden arbejder med, hvordan vi som offentligt organ kan omfordele penge på den mest effektive måde med mindst muligt tab, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Når Landbrugsstyrelsen opstiller prioriteringsmodeller for investeringsstøtteordninger i Landdistriktsprogrammet, er der fokus på fem hensyn, som skal afvejes i forhold til hinanden. Det gælder administration, knudevenlighed, jura, effekt og automatisering. Med tanke på de fem hensyn kan auktionsprincippet måske især forbedre effekten, mens det for de øvrige fire hensyn (administration, kundevenlighed, jura og automatisering) vil kræve en dybere undersøgelse, før man kan sige, at det vil fungere bedre, end det er tilfældet i dag. De forbehold som Landbrugsstyrelsen har overfor auktionsprincipperne går mest på den praktiske implementering. Herunder, at alle potentielle prioriteringsmodeller skal kunne rummes indenfor de gældende EU-regler. På det sparsomme grundlag, som vi har at arbejde ud fra, kan Landbrugsstyrelsen ikke anbefale, at der indføres auktionsprincipper, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.