bannerPos

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

Landbrugsstyrelsen vurderer, at ideen om et auktionsprincip, som IFRO-forsker Michael Friis Pedersen foreslår, ikke er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger. Det siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

Flemming Erhard

Journalist
28-12-2019 08:16
- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

L-Mediehus har ikke kunnet få Landbrugsstyrelsen i tale om artiklerne om tilskudsdesignet af EU-landbrugsstøtten med forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen. Artiklerne er offentliggjort henholdsvis den 3. december og den 30. december i LandbrugNord, LandbrugSyd, LandbrugFyn og LandbrugØst.

Landbrugsstyrelsen har fredag den 13. december mailet sine skriftlige ”bemærkninger til artiklen”. Det skete tre uger efter L-Mediehus’ første forespørgsel om et interview den 22. november. Og det var efter deadline for de sidste artikler om emnet i avisudgaverne den 30. december. Du kan læse de omtalte artikler herunder: 


I mailen skriver Landbrugsstyrelsen:

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis og en model, som, Landbrugsstyrelsen ikke vurderer, er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Hvis vi udbetaler støttebeløb ud fra akutionsprincippet, risikerer vi at modarbejde styrelsens ambition om at fremme økologiske jordbrugsproducenter som for eksempel frugt- og bærproducenter. Samtidig kan vi komme til at tilgodese eksempelvis økologiske mælkeproducenter, som allerede er vidt repræsentereret i den økologiske jordbrugsproduktion, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Man skal være opmærksom på, at nogle virksomheder måske vil begynde at spekulere i at tage en højere sats, når tilskuddet udbydes efter auktionsprincippet. Det er især tilfældet på ordninger, hvor udbuddet er stort, men interessen blandt ansøgerne er sparsom. På den måde kan der hurtigt opstå en situation, hvor styrelsen kommer til at betale mere, end det er tilfældet i dag. Vi får altså mindre for pengene. Auktionsmodellen åbner også op for, at ansøgerne hurtigt vil kunne spore sig ind på niveauet. Man skal huske på, at ansøgninger om tilskud oftest sker via konsulenter, der håndterer mange ansøgninger, og som derfor let kan vurdere den højeste pris, der har mulighed for at få tilskud, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Der er korrekt, at Landbrugsstyrelsen ved slutevalueringen af det forrige Landdistriktsprogram konstaterede, at der var dødvægt forbundet støtteordningerne. Dødvægt er dog en problematik, som altid er forbundet med omfordeling af penge fra det offentlige, men da ingen reelt kender de potentielle modtageres individuelle behov, vil der altid være en vis dødvægt. Den erkendelse betyder, at vi hos Landbrugsstyrelsen hele tiden arbejder med, hvordan vi som offentligt organ kan omfordele penge på den mest effektive måde med mindst muligt tab, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Når Landbrugsstyrelsen opstiller prioriteringsmodeller for investeringsstøtteordninger i Landdistriktsprogrammet, er der fokus på fem hensyn, som skal afvejes i forhold til hinanden. Det gælder administration, knudevenlighed, jura, effekt og automatisering. Med tanke på de fem hensyn kan auktionsprincippet måske især forbedre effekten, mens det for de øvrige fire hensyn (administration, kundevenlighed, jura og automatisering) vil kræve en dybere undersøgelse, før man kan sige, at det vil fungere bedre, end det er tilfældet i dag. De forbehold som Landbrugsstyrelsen har overfor auktionsprincipperne går mest på den praktiske implementering. Herunder, at alle potentielle prioriteringsmodeller skal kunne rummes indenfor de gældende EU-regler. På det sparsomme grundlag, som vi har at arbejde ud fra, kan Landbrugsstyrelsen ikke anbefale, at der indføres auktionsprincipper, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.