bannerPos

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard. Foto: Lasse Ege Pedersen.

Flemming Erhard

Journalist
06-06-2020 08:50
Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Den såkaldte LAG-ordning har i de seneste år været meget medvirkende til at bremse op for tab af arbejdspladser og affolkning i mange landkommuner og yderkommuner.

Og det har særligt et skifte til større fokus for den EU-medfinansierede ordning på erhvervsudvikling og jobskabelse hjulpet ekstra til for.

Det vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg kan kun være rigtig glad for de resultater, der har været på jobskabelsessiden og for, hvor billigt det har været at få skabt arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

- I den indeværende programperiode for 2014-2020 har der været mindre fokus på at give tilskud til såkaldte rammevilkårprojekter til at øge livskvaliteten i landdistrikterne på andre måder end jobskabelse.

I en skrivelse til Folketinget i 2017 skønnede daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) effekten af jobskabelse i programperioden 2007-2013 til at være 366 arbejdspladser, eller til 561 arbejdspladser, hvis afledte job af tilskuddene taltes med. Et lidt usikkert tal, påpegede han også.

Lokalkendskab øger effektiviteten

En evaluering af LAG-ordningen i 2019 fra Syddansk Universitet (SDU) og Oxford Research anslog, at der i den nuværende programperiode gennemsnitligt blev oprettet 2,7 arbejdspladser for hver 1 millioner kroner, der blev bevilget, svarende til 370.000 kroner. Når der blev givet målrettet tilskud lige netop til jobskabelse, var prisen kun 300.000 kroner pr. job. Og det er en markant mindre omkostning end i den foregående programperiode.

- Det er faktisk utroligt flot. Der er andre ordninger med tilskud, hvor det har kostet nærmere en million kroner pr. arbejdsplads at etablere nye job. Der er LAG’erne nået rigtigt langt, siger Steffen Damsgaard, som også er medlem af byrådet i Lemvig Kommune for Venstre.

Den samlede effekt af jobskabelsen ventes at blive noget højere i den indeværende programperiode end i den foregående som følge af det øgede fokus på det lokale erhvervsliv.

Steffen Damsgaard tilskriver LAG’ernes billige omkostning til jobskabelse det store lokalkendskab, som hver af de 26 LAG-bestyrelser har.

- Det kan tilskrives forskellige ting, men blandt andet, at man via den lokale forankring af LAG-bestyrelsen og hele den lokale organisering med lokale koordinatorer er lykkes med at få bevilget tilskud til nogle projekter, som lige har manglet det sidste, men alligevel har været en høj grad af kvalitet og levedygtighed.

Har skabt øget livskvalitet

Også tilskuddene til de såkaldte rammevilkårsprojekter har battet ude i landdistrikterne, siger han.

- Vi kan se, at LAG har haft effekt igennem tiden ved, at den har skabt nogle attraktive levevilkår og områder for hverdagen og livet i mange landsbyer og i mange landdistrikter. Der var endnu tydeligere i det første LAG-program, at det handlede meget om at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne, hvor erhvervslivet fyldte mindre.

Pengene fra EU og den danske stat til LAG’erne er givet godt ud på baggrund af de resultater, der er opnået, vurderer Steffen Damsgaard.

- Det man skal måle det op imod, er EU’s strukturfonde (sociale og regionalfondsmidlerne), som tildeles via store nationale ordninger, som har tildelt midler til store, tværgående projekter.

Skifte til jobfokus var hensigtsmæssigt

Siden starten af 2019 er det en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen under Erhvervsministeriet, der som noget nyt står for administrationen af de årligt 3 milliarder kroner, som Danmark får fra EU’s regionaludviklings fond og socialfond til fremme af erhvervsudvikling. Før stod Danmarks vækstråd og de regionale Vækstfora for opgaven.

Her er tale om tilskud til mere stort anlagte projekter i forhold til de mere konkrete LAG-formål. Målrettet innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme, opremser Erhvervsfremmebestyrelsen selv indsatsområder.

- Nu må vi se, hvordan hele organiseringen med Erhvervsfremmebestyrelsen og Erhvervshusene kommer til at virke. Men det ses allerede nu, at den nærhed, der er i LAG’erne, som jo er forankret i lokalsamfundet, har nogle kvaliteter og styrker, som gør, at man kan nå de resultater, man har som mål. Man har et lokalkendskab, som er rigtigt vigtig og helt klart har en styrke i forhold til, at man kan identificere og vurdere de projekter, som er gode, siger Steffen Damsgaard.    

Han siger, at den større fokus på erhvervsfremme og jobskabelse, som startede i den foregående programperiode, har været hensigtsmæssig, også fordi det samlede op på eftervirkningerne af finanskrisen, der kostede mange arbejdspladser i landdistrikterne.

Skal fortsat fremme levevilkår

- De to fokusområder har suppleret hinanden godt i forlængelse af hinanden. Der har været et stort behov for, at man kunne opgradere lokalsamfundene med nogle faciliteter eller aktiviteter i kraft af rammevilkårprojekterne, der kunne styrke attraktionen ved at bosætte sig der.

- I lyset af det har det været godt, at det gamle program var indrettet til at have et bredere fokus. Men på bagkant af finanskrisen var LAG-midlerne i større grad med til at skabe de arbejdspladser i landdistrikterne, som er så afgørende. Så set i den kontekst har det været godt, at ordningen har fået større fokus på arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard.

Der skal dog stadig sættes penge af fra LAG-puljen til også at fremme rammevilkårsprojekter som hidtil, understreger han.

-. Der skal være en balance. Og det er godt, at arbejdspladser er kommet til at fylde mere. Men der er jo også projekter, som både understøtter de attraktive levevilkår og samtidig giver arbejdspladser inden for eksempel oplevelsesøkonomien. Det kan være noget som samtidig fremmer bosætning og for eksempel giver halvanden arbejdsplads til turister, som tiltrækkes, siger han.

Den borgerlige regering nedskar i 2018 og 2019 de årlige LAG-midler med 90,3 millioner kroner til 63 millioner kroner. En nedskæring, som den socialdemokratiske regering har rettet op på med et løfte om en årligbevilling også i 2021 ligesom i år.

Bevillingsnedskæring kostede nye job

Nedskæringerne var mærkbare ude i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.

- Lige pludselig havde man bare ikke de samme midler at gøre med. Når der er færre penge at bevilge, så er der en tendens til, at man ganske vist støtter færre projekter, men også at hvert projekt får lidt færre penge. Og når der er færre penge til en ordning, så er det jo ikke sikkert, at administrationsomkostningerne også bliver beskåret tilsvarende. Så det har været frustrerende for LAG-bestyrelsesmedlemmerne og presset den lokale koordinatorfunktion voldsomt, siger han.

Hvis bare 20 millioner kroner af de mistede 30 millioner kroner i 2018 og 2019 var gået til jobskabelse, så har nedskæringen kostet mellem 54 og 65 nye job om året, når man købmandsregner med SDU/Oxford Research’s tal for jobeffekten på 2,7 job pr. millioner kroner. Men bare et fåtal af arbejdspladser gør stadigvæk en stor forskel i mange, små lokalsamfund, siger Steffen Damsgaard.

- Det er da ærgerligt. For der er da nogle lokalområder, der er meget trængte og har hårdt brug for, at der bliver skabt nogle nye arbejdspladser, og hvor der så måske også er et potentiale, som man ikke får udnyttet. LAG’en går jo ind og understøtter en del steder, hvor ingen andre erhvervsordninger støtter. Og et LAG-tilsagn kan ofte være en løftestang for, at banker og andre går ind med en medfinansiering af en ny virksomhed, siger han.

Øget accept af LAG bland landbrugere

Den borgerlige regering begrundede i 2016 nedskæringerne af bevillingen til LAG’erne med, at landbruget behøvede flere penge fra Landdistriktsprogrammet i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte landbrugspakke.

- Det er vigtigt, at vi har en stærk fødevaresektor. Men at pengene skulle komme fra LAG’en gav en dårlig oplevelse, nu da man jo skabte flere arbejdspladser, fortæller Steffen Damsgaard om stemningen dengang.

Der har før i landbrugskredse været en vis animositet over for, at lokalsamfundene udenfor landbruget kan få tilskud fra EU’s landbrugsstøtte. Nogle landmænd har betragtet landdistriktsmidlerne lidt som landmændenes egne penge.

- Det har da givet diskussioner i snævre kredse. Men også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde. Så de bemærkninger, der var i starten fra landbruget om, at LAG-midlerne bare var til fine borde og bænkesæt og shelters, er gjort til skamme. For den sags skyld kan det jo også være folk med udspring i landbruget, som kommer i gang med et turismeprojekt eller andet. Landmænd er jo ikke afskåret fra at tænke sig ind i ordningen, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikterne vånder sig endnu over finanskrisen

 I modsætning til bykommunerne har yderkommunerne stadig væk færre arbejdspladser end før finanskrisen.

Siden 2013 er beskæftigelsen i bykommunerne accelereret, så de forgangne års tilbagegang i antallet af arbejdspladser er mere end genvundet set på landsplan.

Men udviklingen dækker over, at landdistrikterne halter meget bagefter.

I 2013 var der 12 procent færre arbejdspladser i yderkommunerne end i 2008. Og i 2018 havde yderkommunerne stadig væk tabt 10 procent af sine arbejdspladser i forhold til 2008, da finanskrisen for alvor slog igennem.

Det fremgår det af en analyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Sammen med direktør i L&F, Anne Arhnung, slog formanden for Landdistrikternes Fællesråd i maj i en fælles kronik i Børsen til lyd for, at Folketinget understøtter landdistrikterne endnu mere for at få rettet op på yderkommunernes tab af job.

LAG kan afhjælpe Coronakrisen

»Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Derfor er det afgørende, at erfaringen vinder indpas i den genopretningspolitik, som i ugerne og månederne, der kommer, skal rette op på corona-epidemiens omvæltning af samfundet«, skrev de.

- Her kan LAG’erne spille en vigtig rolle, men der skal selvfølgelig også andre ordninger og tiltag til, siger Steffen Damsgaard.

Den overordnede udvikling i antallet af arbejdspladser dækker således over store forskelle på tværs af kommunerne.

Bykommunerne blev ramt mindre hårdt af krisen. Siden de nåede bunden i 2009, har de oplevet en så stor vækst, at der 8 procent flere arbejdspladser i bykommunerne i 2018 end i 2008.

Især kommunerne på Lolland-Falster, Fyn, Sønder- og Nordjylland har oplevet en tilbagegang i antallet af arbejdspladser. Fremgangen er sket i store dele af Østjylland og Hovedstadsområdet oplevet pæn fremgang i antallet af arbejdspladser.

Faldende turisme rammer

I den nuværende coronakrise er det især arbejdspladser i hoteller og restauranter, der er svært udfordret som følge af lukkede grænser og forbud om at holde åbent for restauranternes vedkommen.

Det rammer især de områder i Danmark, der især lever af turisme. Derfor kan Coronakrisen ramme disse landsdele hårdere end resten af landet.

Og det gælder særligt yderkommuner. For mens de generelt tabte arbejdspladser efter finanskrisen, så blev andelen her af arbejdspladser inden for hotel- og restauranter forholdsvis større i forhold til andre typer jobs.

EU og den danske stat finansierer LAG’erne

Lokale aktionsgrupper (LAG for landdistrikterne og FLAG for fiskeriet) er lokalt forankrede foreninger af borgere, virksomheder, foreninger og myndigheder, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til udviklingsprojekter.

● Aktionsgrupperne finansieres henholdsvis af Landdistriktsprogrammet og af EU’s Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet

● Landdistriktsprogrammet finansieres i fællesskab af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) og den danske stat

● LAG’erne har en årlig bevilling på 93 millioner kroner. FLAG’erne på 17 millioner kroner.

● For LAG’erne kan ydes tilskud til projekter inden for følgende temaer: Erhvervs- og jobrettede projekter med etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder og erhvervssamarbejde. Og såkaldte rammevilkårsprojekter for basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer og innovation

● Der er 26 LAG’er, som dækker 56 kommuner og 27 småøer samt 10 FLAG’er

Kilde: Erhvervsstyrelsen
 

EU betaler mest til det danske landdistriktsprogram

Det danske landdistriktsprogram er en udmøntning af midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, der er en del af EU’s fælles landbrugspolitik.

● Landdistriktsprogrammet finansieres af EU og den danske stat og den danske stat i fællesskab

● Med EU-finansiering er det samlede budget for perioden 2014-2020 på cirka 9,3 milliarder kroner, hvoraf 6,8 milliarder kroner er fra EU. Langt hovedparten heraf går til landbruget

● Til LAG-aktiviteterne i landdistrikterne var der i årene 2017-2019 afsat 63 millioner kroner hvert af de tre år. Det er hævet til 93 millioner kroner i 2020 og 2021

● Til sammenligning var der i 2017 afsat 193,2 millioner kroner alene til staldbyggeri og andre moderniseringstilskud indenfor selve landbruget
 

Fællesråd tæller både myndigheder og private borgere

 Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation, der varetager fælles opgaver og interesser for danske landdistrikter.

 ●Medlemmerne tæller en række landsdækkende organisationer og 56 af landets 98 kommuner samt de lokale aktions-grupper (LAG/FLAG). Desuden er et større antal landsbyer og landdistriktsråd med i paraplyorganisationen.

● Udover funktionen som interesseorganisation fungerer Landdistrikternes Fællesråd som national sparringspartner på landdistriktsområdet for Folketinget og centraladministrationen.

Kilde: Landdistrikternes Fællesråd

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.